Landbrugets usikkerhed bliver landdistrikternes regning: Det stopper ikke ved gårdspladsen

Folketinget behandler i øjeblikket L5 – forslaget til en ny gødskningslov, som skal danne rammen om en udledningsbaseret regulering fra 2027. Samtidig er der usikkerhed om blandt andet kompensation, sprøjteforbud på udpegede arealer og den samlede virkning af flere politiske indgreb.

Holstebro Struer Landboforening har spurgt en række virksomhedsmedlemmer, hvad usikkerheden betyder for dem. Svarene peger i samme retning: Beslutninger tager længere tid, og virksomheder tæt knyttet til landbruget bliver mere forsigtige. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Ifølge Danmarks Statistik var 3.550 personer i 2024 beskæftiget direkte i landbruget eller fødevareindustrien i Holstebro og Struer. Det svarer til omtrent hver tiende beskæftigede med arbejdssted i de to kommuner. Dertil kommer arbejdspladser i den bredere fødevareklynge og landbrugets øvrige følgeerhverv.

Usikkerhed i ordrebogen

Hos Jyden Bur afhænger hele forretningen af landbruget. Her oplever man, at kunderne er blevet mere afventende, og at der går længere tid fra tilbud til underskrevet ordre.

Færre ordrer vil samtidig kunne mærkes hos virksomhedens underleverandører inden for blandt andet transport, vikarassistance og stål.

- Hvis omsætningen falder, vil det uundgåeligt betyde en reduktion i medarbejderstaben, større tilbageholdenhed med nyansættelser og færre lærlinge, siger adm. direktør Tom Bach Nielsen.

Mere end 80 procent kommer fra landbruget

Også entreprenørvirksomheden Søren V. Jensen i Lemvig er stærkt afhængig af landbruget. Virksomheden, der har arbejdet med landbrugsbyggeri siden 1989, forventer i 2026 en omsætning på cirka 170 millioner kroner. Omkring 140 millioner kroner kommer direkte fra landbruget.

Med underentreprenører og leverandører beskæftiger virksomheden omkring 60 årsværk. Mindst 10 procent er lærlinge eller mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

- Landbruget er en helt afgørende forudsætning for vores drift. Vi har i snart 38 år været stolte af at bygge for et stærkt dansk landbrug, siger adm. direktør Søren V. Jensen.

Virksomheden bruger desuden omkring 150.000 kroner om året på sponsorater og støtte til lokale idrætsforeninger og haller.

Hvis indtjeningen falder, kan konsekvensen derfor række ud over virksomhedens egen økonomi og blandt andet ramme lærlingepladser, sociale ansættelser og støtte til det lokale foreningsliv.

Hos Anker Bjerre sker det allerede

Mens Jyden Bur og Søren V. Jensen beskriver mulige konsekvenser, oplever maskinforretningen Anker Bjerre allerede en nedgang i salget.

- Det stigende politiske pres på landbruget skaber usikkerhed i hele vores virksomhed og gør det vanskeligere for os at planlægge investeringer og skabe flere arbejdspladser, siger direktør Anders Harder.

Han frygter også, at usikkerheden kan gøre det vanskeligere at tiltrække unge til branchen.

- Der er en risiko for, at så markante ændringer i rammevilkårene vil påvirke lysten hos unge mennesker til at uddanne sig og søge ind i branchen, siger han.

Det kan ifølge virksomheden forstærke manglen på faglært arbejdskraft i landbruget og følgeerhvervene.

Nationalt perspektiv

Arlas adm. direktør Peder Tuborgh har advaret om konsekvenserne, hvis reglerne gennemføres i deres nuværende form.

- Gennemføres reglerne, som de er tiltænkt nu, kan det betyde, ud over lukninger af gårde, at Arla må rykke produktion uden for Danmark svarende til to mejerier – eller omtrent 600 medarbejdere, siger Peder Tuborgh til Finans.

Der er tale om et nationalt scenarie og ikke en konkret varsling om lokale afskedigelser. Men spørgsmålet har også vestjysk betydning. I 2025 annoncerede Arla en investering på godt 440 millioner kroner i Holstebro Mejeri. Udvidelsen omfatter blandt andet 6.500 nye kvadratmeter, to produktionslinjer og 50 nye fuldtidsstillinger.

Investeringer i den størrelse skaber også opgaver inden for blandt andet byggeri, installation og vedligehold. Omvendt vil færre investeringer og udflytning af produktion betyde færre opgaver for områdets virksomheder.

Hele regnestykket skal med

Ifølge Holstebro Struer Landboforening bør konsekvenserne for følgeerhverv og lokalsamfund fylde mere i den politiske debat.

- Når debatten kun handler om landmandens marker og økonomi, mangler en stor del af regnestykket. Bag hver bedrift findes lokalsamfund, der er tæt forbundet med landbruget. Politikerne er nødt til at se hele sammenhængen, før de træffer beslutninger, som kan ændre erhvervsgrundlaget i vores område, siger Anders Nørgård, formand for Holstebro Struer Landboforening.

De lokale politikere skal ikke stemme om de nye regler for landbrugets kvælstofudledning, men de har en interesse i, hvordan nationale beslutninger påvirker beskæftigelsen, skattegrundlaget og mulighederne for at drive virksomhed lokalt.

Virksomhedernes svar illustrerer ifølge landboforeningen, at konsekvenserne af reguleringen ikke stopper ved den enkelte bedrift.