FødevareDanmark kræver flere målinger af spildevand

Der skal måles mere på spildevandsudledningerne i de vandoplande, hvor landbruget bliver mødt med de største krav om at reducere kvælstofudledningen. Det mener brancheorganisationen FødevareDanmark, der efterlyser et mere præcist datagrundlag for den kommende kvælstofregulering.

Udmeldingen kommer i kølvandet på DR-dokumentaren »Balladen om det beskidte vand«, som rejser spørgsmål om opgørelsen af spildevandsoverløb fra landets godt 4.300 overløbsbygværker. Ved mange overløb bliver spildevandsmængderne beregnet frem for målt. Og ifølge dokumentaren kan der lokalt være betydelige forskelle mellem beregningerne og de faktiske udledninger.

I Mogenstrup på Sydsjælland viste en flowmåler eksempelvis, at der i 2024 blev udledt 124 millioner liter spildevand. Det var omkring 39 gange mere end den oprindeligt beregnede mængde.

Samtidig har Seges Innovation kritiseret beregningsgrundlaget for den kommende kvælstofregulering. Ifølge organisationen kan fejl i datagrundlaget betyde, at udledningsgrænserne er fastsat 10-20 procent for lavt i en række kystvandoplande. SEGES peger desuden på fejl i det statslige planlægningsværktøj.

Kræver større præcision

De to sager får FødevareDanmark til at opfordre myndighederne til at undersøge datagrundlaget nærmere.

- Når vi ser så store forskelle mellem beregnede og målte spildevandsmængder, og Seges Innovation samtidig rejser alvorlig kritik af grundlaget for den nye kvælstofregulering, bør myndighederne stoppe op. Vi står over for en regulering, der kan få store konsekvenser for landbruget og dansk fødevareproduktion. Derfor skal vi have bedre styr på tallene, også når det gælder spildevandet. Man kan ikke kræve præcision på marken og acceptere usikkerhed ved kloakken, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.

Organisationen foreslår konkret, at der gennemføres flere direkte målinger af spildevandsoverløb i de vandoplande, hvor landbruget skal reducere kvælstofudledningen mest. Målingerne skal dokumentere de faktiske spildevandsmængder og bruges til at kontrollere og forbedre myndighedernes beregningsmodeller.

- Eksemplet fra Mogenstrup beviser selvfølgelig ikke, at alle beregninger er forkerte. Men når en måling ét sted viser 39 gange mere spildevand end den oprindelige beregning, er det svært bare at slå sig til tåls med, at vi kender resten godt nok. Det bør vi undersøge ekstra grundigt – særlig i de områder, hvor konsekvenserne for virksomheder og fødevareproduktion er størst, siger Leif Wilson Laustsen.

Vil have alle udledninger frem i lyset

FødevareDanmark efterlyser samtidig et samlet og offentligt tilgængeligt overblik over kvælstofudledningen i de enkelte vandoplande. Her skal det fremgå, hvor meget kvælstof der stammer fra henholdsvis landbrug, renseanlæg, spildevandsoverløb og andre kilder.

Organisationen ønsker desuden, at det tydeligt fremgår, hvilke opgørelser der bygger på målinger, og hvilke der er baseret på beregninger. Også tilladelsesforholdene for de enkelte spildevandsudledninger skal være synlige.

- Vi skal kunne se hele regnestykket. Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvor sikre er tallene, og er der styr på tilladelserne? Det gælder også spildevandsoverløb, hvor tilladelserne mangler, eller hvor der er tvivl om forholdene, siger FødevareDanmark-direktøren.

Han understreger, at dokumentaren ikke i sig selv dokumenterer, at landbrugets andel af den samlede kvælstofudledning er mindre end hidtil antaget. Men ifølge direktøren bør de omfattende krav til landbruget følges af tilsvarende gennemsigtighed om udledningerne fra andre kilder.