Hvor meget kvælstof udvaskes fra danske skove, og hvilken betydning har det for den kommende kvælstofregulering? Det spørgsmål har udviklet sig til en skarp uenighed mellem FødevareDanmark og flere forskere.

Nu kritiserer organisationens direktør, Leif Wilson Laustsen, professor i skovøkologi Per Gundersen for at opfordre organisationen til at fjerne en pressemeddelelse. I en LinkedIn-besked til direktøren skriver professoren blandt andet:

- Hvis I mener jeres slogan alvorligt »Sammen om kvalitet«, så vil det være en god ide at fjerne den pressemeddelelse om skovene. I kommer til at sætte fokus på ammoniakfordampning fra landbruget.

Opfordringen vækker undren hos Leif Wilson Laustsen.

- Vi rejser nogle spørgsmål på baggrund af konkrete målinger, og så bliver vi opfordret til at fjerne vores pressemeddelelse med en bemærkning om, hvad vi ellers risikerer at sætte fokus på. Jeg havde egentlig forventet, at vi kunne diskutere det faglige indhold i stedet, siger han.

Gamle skovmålinger satte gang i debatten

Konflikten begyndte, da FødevareDanmark den 15. oktober offentliggjorde en gennemgang af historiske undersøgelser fra danske skove. Organisationen fremhævede fem skovområder, hvor målinger og beregninger ifølge dens gennemgang viste en årlig kvælstofudvaskning på 44-60 kg pr. hektar.

Tallene blev sammenholdt med referenceværdier på 2-5 kg kvælstof pr. hektar for naturarealer og en gennemsnitlig udvaskning på omkring 37 kg fra dyrkede marker på lerjord. FødevareDanmark rejste på den baggrund tvivl om, hvor store kvælstofreduktioner der kan opnås ved at omlægge landbrugsjord til natur og skov.

Udmeldingen kom midt i en ophedet debat om grundlaget for den nye kvælstofregulering. Den 14. oktober oplyste Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at Aarhus Universitet havde fundet fejl i centrale udvaskningsberegninger bag de kommende udledningsgrænser.

FødevareDanmark krævede derfor reguleringen sat på pause, indtil beregningsgrundlaget var undersøgt.

Uenighed om kvælstoffets oprindelse

Skovtallene har imidlertid mødt kritik fra forskerside. En central faglig problemstilling er, at kvælstofudvaskningen fra skov ikke nødvendigvis alene skyldes naturlige processer i skoven.

Skove modtager også kvælstof fra atmosfæren, blandt andet i form af ammoniak fra landbruget. Derfor kan målinger i eksisterende skove ikke uden videre bruges som udtryk for en upåvirket naturs udvaskning.

Ifølge FødevareDanmark har Per Gundersen ligefrem fremført, at nitratudvaskningen fra skove stort set ikke ville eksistere, hvis Danmark ikke havde husdyrproduktion. Det ønsker organisationen dokumenteret.

- Vi ved godt, at husdyrproduktionen bidrager til kvælstofdepositionen. Men skovene modtager også kvælstof fra andre kilder, både danske og udenlandske, siger Leif Wilson Laustsen.

Han fastholder, at organisationens centrale spørgsmål handler om, hvordan udvaskningen udvikler sig i skov, der får lov at stå urørt gennem længere tid.

Efterlyser faglig diskussion

Striden har også nået TV 2, som ifølge FødevareDanmark efterfølgende har rettet en gengivelse af organisationens oprindelige udmelding. FødevareDanmark understreger, at man ikke har hævdet, at alle danske skove udvasker mere kvælstof end hidtil antaget.

Dermed står uenigheden tilbage om både fortolkningen af de historiske målinger og deres relevans for den kommende regulering.

- Hvis forskerne mener, at vores beregninger eller forudsætninger er forkerte, så lad os diskutere det, siger Leif Wilson Laustsen.

PolitikKvælstofregulering