Treparten tæller 1.665 projekter – kun 103 er anlagt

Projektporteføljen i den grønne trepart vokser fortsat. Men kløften mellem projekter i systemet og resultater i landskabet er stadig stor. Ifølge det nationale overblik i Mars-databasen er der i skrivende stund 1.665 projekter. Af dem var 103 anlagt, mens 847 havde fået etableringstilsagn, og 715 havde tilsagn til forundersøgelse.

Det vil sige, at knap 94 procent af de registrerede projekter endnu ikke er anlagt. Tallene understreger den udfordring, som et nyt katalog med 16 anbefalinger sætter fokus på: den grønne trepart er kommet fra aftale til projektportefølje, men den store prøve bliver at omsætte planerne til gennemførte projekter.

Fremdriften i antallet af projekter er tydelig. I februar rundede Mars 1.000 registrerede projekter, og ved udgangen af marts var tallet steget til 1.268. På det tidspunkt var 80 projekter færdigetablerede. Siden er der kommet yderligere 397 projekter til, mens antallet af anlagte projekter er steget med 23.

Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV), der administrerer trepartsloven, har tidligere meldt ud, at man forventer, at 10-20 procent af projekttilsagnene falder fra. For projekter, der alene har fået tilsagn til en forundersøgelse, er usikkerheden større.

De mange projekter i databasen kan derfor ikke sidestilles med en tilsvarende effekt i landskabet.

Kvælstofeffekten er tidligt i processen

Ser man specifikt på kvælstofindsatsen, kan de projekter, der er registreret, levere en samlet fremtidig reduktion på 5.630 ton kvælstof ud af et indsatsbehov på 12.776 ton. Det svarer til omkring 44 procent af målet.

Men 4.898 ton af effekten ligger i projekter med forundersøgelsestilsagn. Projekter med etableringstilsagn står for 702 ton, mens de anlagte projekter foreløbig bidrager med 30 ton. Sidstnævnte andel afrundes til 0 procent af indsatsbehovet i MARS.

Også på lavbundsområdet er der stor forskel på projekter i støttesystemet og arealer, der er omlagt.

Indsatsen omfatter samlet 97.580 hektar ud af målet på 140.000 hektar kulstofrige landbrugsjorder og randarealer. Heraf er 728 hektar anlagt, mens 24.607 hektar har etableringstilsagn, og 72.244 hektar har tilsagn til forundersøgelse.

Skovrejsningen er fortsat på et tidligere stadie. MARS opgør indsatsen til 3.340 hektar ud af målet på 250.000 hektar frem mod 2045. Af dette areal er 606 hektar anlagt.

AU-forskere: Der er flaskehalse

Det er netop overgangen fra projekter til realisering, som et ekspertpanel nedsat af fagforeningen DM sætter fokus på i 16 nye anbefalinger. Martin Hvarregaard Thorsøe og Niels Halberg fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har bidraget til arbejdet sammen med forskere, kommunale medarbejdere og praktikere.

Anbefalingerne er samlet under fire hovedtemaer: hænder og kompetencer, midler og tilskudsordninger, lovgivning samt lokal forankring.

Ifølge kataloget er der en grundlæggende ubalance mellem de politiske ambitioner og den kapacitet, der skal omsætte dem til projekter. Ekspertpanelet anbefaler derfor blandt andet at skærme centrale offentlige funktioner mod besparelser, kortlægge behovet for medarbejdere og kompetencer samt styrke efter- og videreuddannelsen.

Et andet forslag er at oprette et nationalt rejsehold, som kan hjælpe kommunerne med organisering, administration og borgerinddragelse.

Bekymringen står ikke alene. Klimarådet vurderede senest i september, at dets anbefaling om at sikre tilstrækkelige ressourcer til sagsbehandling og projektledelse endnu ikke var fulgt. Rådet peger samtidig på, at lavbundsprojekter ofte tager 4-7 år fra tilsagn til færdig vådlægning.

Vil ændre regler og frivillighed

Ekspertpanelet efterlyser også enklere tilskudsordninger og bedre mulighed for at kombinere hensyn til kvælstof, klima, biodiversitet, friluftsliv og langsigtet naturforvaltning i samme projekt. På det overordnede niveau anbefaler panelet en national strategi for arealanvendelse, en forenkling af modstridende sektorlovgivning og hurtigere opdatering af reglerne.

Et af de mest vidtgående forslag er, at frivillighedsprincippet skal kunne indskrænkes på afgørende nøglearealer, hvor enkelte områder er nødvendige for at få et samlet projekt til at fungere.

Samtidig advarer anbefalingerne mod at lade den nationale styring stå alene. Lokal facilitering og borgerinddragelse bør kunne få støtte, og panelet foreslår blandt andet lokale grønne folkeværksteder, hvor lodsejere, borgere og andre aktører kan mødes om projekterne.

Status for den grønne trepart har dermed to ansigter. Projektmassen vokser, og 1.665 projekter er kommet ind i MARS. Men med 103 anlagte projekter og størstedelen af den forventede effekt placeret i forundersøgelser er realiseringen fortsat den afgørende prøve.