Skovfoged svarer på tre spørgsmål om læhegn

Skovfoged Frederikke Smedegaard Kongslev fra Skovdyrkerforeningen Øerne svarer på tre spørgsmål, der gør os klogere på læhegn.

Nogle vil gerne have, at læhegnets beplantning tilgodeser vildtet, andre har fokus på insekterne, andre igen er optaget af, at det skal være smukt. Foto: Skovdyrkerforeningen Øerne

Læhegn omkranser markerne mange steder i Danmark. Måske mindes du som barn at plukke mirabeller, brombær eller andre søde skatte på vej hjem fra skole. Du har måske duftet til de blomstrende syrener en solskinsmorgen i maj og set en fasan titte ud mellem krattet.

Men hvorfor har vi egentligt læhegn? Hvad bruges de til? Og hvordan etablerer man dem og vedligeholder dem? Svarene på disse spørgsmål kommer her fra skovfoged Frederikke Smedegaard Kongslev fra Skovdyrkerforeningen Øerne.

Hvorfor har vi læhegn i Danmark?

- Læhegn er en eller flere rækker af træer og buske, der afgrænser markerne. De skærmer for vinden og for fygning af jorden. Læhegn stabiliserer jorden og holder på næringsstofferne. Ofte ser man, at afgrøderne gror bedre op ad læhegnene. Læhegn giver skygge, når vi har en varm sommer, og de store træer i et læhegn fungerer som dræn, når vi har en våd sommer.

- Læhegn er desuden et slags netværk for vildtet, hvor de kan bevæge sig rundt i skjul. Det er godt for vildtet, insekterne og for jordkvaliteten, at vi har læhegn.

- Før i tiden har vi haft mange flere læhegn i Danmark, fordi markerne var mindre, og læhegnene markerede skel mellem markerne. I de seneste årtier er mange mindre marker blevet sammenlagt, og læhegnene er blevet en del af den dyrkede flade. Det skyldes simpelthen at maskinerne skal kunne komme nemt rundt på marken. Det er et spørgsmål om effektivitet, at læhegn er blevet fjernet de seneste 100 år.

Hvordan ved man, om ens læhegn er sundt og velfungerende?

- Et læhegn skal passes. Det skal udtyndes, så der står rækker af buske og store træer jævnt fordelt mellem hinanden. De store træer stabiliserer, og buskende hjælper mod fygning og skærmer for sol og vind. Ofte vil buskene hen over en årrække blive bare i bunden, og derfor er det vigtigt med en nedskæring jævnligt – gerne med en fem års mellemrum. Så vil de skyde igen og blive tætte. Her kan vildtet også bedre skjule sig. Det er den måde, man revitaliserer læhegnet på.

- Det kan også være relevant at se på en udtynding af træerne, så de træer, der er i læhegnet, får plads til at vokse sig storkronede og sunde. Det er sådan i Danmark i dag, at man ikke må fjerne et læhegn og sælge flisen til varmeværker, uden at etablere et nyt, og derfor er det ofte en meget bedre idé at beskære og pleje sit læhegn frem for at starte forfra.

- I Skovdyrkerne, hvor jeg arbejder, tager vi ud og rådgiver om pleje og etablering af læhegn, så man får lavet de bedst mulige læhegn til netop det område og den natur, det ligger i.

Hvis man vil etablere et læhegn, hvordan gør man så?

- Det er en god idé at tage fat i os, så snart man har fået idéen til et læhegn. Vi kan både rådgive, men vi kan også lave selve entreprisen på etableringen af et læhegn. Nogle vil gerne have, at læhegnets beplantning tilgodeser vildtet, andre har fokus på insekterne, andre igen er optaget af, at det skal være smukt og have nogle flotte farver i efteråret.

- Vi kan sammensætte beplantningen efter forskellige behov. Vi etablerer læhegn med alt mellem fire og tolv rækker af træer og buske. Planterne er et par år gamle, når de sættes, og de første år er det nødvendigt med renhold af ukrudt og med et vildthegn, så råvildtet ikke spiser de små skud.

- Når vi etablerer læhegn, så står vi også for renhold af ukrudt i de første tre år. Efter seks-syv år kan vildthegnet typisk pilles ned, fordi træerne og buskene er vokset over bidhøjde. Hvis man vil undgå hegning, kan man i stedet vælge arter, der ikke bides af vildtet eller anvende et smøreprodukt på træerne, som vildtet ikke bryder sig om.

Læs også