Der er ingen grund til at vente til vi kender den kommende treparts-tilskudsordning til nyetablering af skov. Der er allerede nu flere lukrative ordninger, der kan søges, opfordrer virksomheden Proviido.
Hos Proviido, som til daglig rådgiver, projekterer og udfører skov- og naturprojekter, oplever man, at der efter trepartens udmeldinger om, at der skal rejses 250.000 hektar skov frem mod 2045, bliver trukket i håndbremsen, når det gælder nyetablering af skov.
Det kan indehaver Martin Viborg sådan set godt forstå, men det ærgrer ham.
- Jeg synes, det er fuldstændig fantastisk, at der er kommet mere fokus på skov. Det er blevet noget, folk snakker om og forholder sig til. Men jeg synes lige nu, at man glemmer, at der allerede findes flere lukrative tilskudsordninger til nyetablering af skov, fortæller han fra en 2,5 hektar nyplantet skov udenfor Hjerm mellem Struer og Holstebro.
Den nye ordning kan have lange udsigter
Udfordringen er ifølge Martin Viborg, at mange har set sig blinde på den kommende mulighed, som vi reelt set ikke ved ret meget om.
- Det eneste vi ved er, at den skal udmøntes i en konkret bekendtgørelse senest ved udgangen af 2025. Og der kan jeg jo faktisk godt blive lidt bekymret og frygte, at den bekendtgørelse først foreligger, lige inden champagnepropperne springer.
- Og så går der både to og tre år, inden vi kommer i gang, forudser han.
Udsving i branchen påvirker
Ikke alene synes Martin Viborg, det vil være ærgerligt at udskyde sin drøm måske to-tre år, han kigger også indad og kan godt få et lidt nervøst smil ved tanken om, at folks lyst til at vente bliver endnu mere udpræget end det er nu. Det giver uro.
Som dengang Landbrugsstyrelsen hævede deres tilskudssatser og flere valgte at annullere deres projekter for at søge igen senere, eller senest i forbindelse med fireprocentsreglen med tvunget udtag.
- Så viste det sig, at skov ikke talte med. Det mistede vi rigtig mange projekter på. I en relativt lille virksomhed som vi har, der kan det mærkes. Og det er dybt frustrerende. Det vil jo i yderste konsekvens kunne tage livet af os, siger han og fortsætter:
- Det er dejligt at arbejde i en branche, hvor der er politisk fokus, men det giver også nogle voldsomme udsving, siger Martin Viborg.
Der er ingen grund til, at alle venter
Og en stor del af det udsving er slet ikke nødvendigt, hvis man spørger Proviido. Der er nemlig ingen grund til, at alle venter til de kender den kommende treparts-ordning, da forskellen fra at tage en af de nuværende ordninger, eller treparts-ordningen, reelt kan blive så lille, at den største forskel er, at man har fået etableret sin skov tre år senere, hvis man venter på treparts-ordningen. Ikke mindst fordi ordningen sandsynligvis kommer med relativt store arealkrav.
- Helt grundlæggende tror jeg ikke på, at treparts-ordningen kommer til at omfatte skovarealer på måske en eller tre hektar, fordi den type areal-størrelse allerede er dækket ind af de eksisterende tilskudsordninger. Det bliver til langt, langt større projekter. Og i de tilfælde, hvor man overvejer at plante måske 100 hektar skov, ja der kan jeg godt forstå, man overvejer at vente, siger Martin Viborg, men er det et mindre areal, anbefaler Martin Viborg, at man kigger på nogle af de allerede eksisterende ordninger.
Hos Proviido har man i grove træk to typer kunder, når det drejer sig om nyetablering af skov. De mellemstore kunder, som tænker på økonomi, CO2 og klimakreditter. Og så er der de mindre kunder, som altid har drømt om at have sin egen skov og tænker på herlighedsværdi og det at få opfyldt en drøm.
Har plantet med ordningen Klimatræ
Den nyetablerede skov, 2,5 hektar – godt 10.000 planter ved Rebekka og Brian Mikkelsen, er etableret med støtte fra ordningen Klimatræ.
- En af fordelene ved lige netop den tilskudsordning er, at den er meget fleksibel i forhold til nogle af de andre. Tilskuddet er heller ikke fuldt ud så stort, som nogle af de andre, men der er ingen krav om fredskovspligt, og vi kan stadig få hektarstøtte, hvilket var opgaven her. Altså at kunne få hektarstøtte uden fredskovspålæggelse, og det har vi så gjort, forklarer Martin Viborg og fortsætter:
- Det er en ordning, hvor der er lidt friere tøjler, den er knap så rigid og regelteknisk, som andre ordninger.
Alternativet på ejendommen i Hjerm var Landbrugsstyrelsens ordning, men den var ikke helt så interessant.
- I den ordning er det jo mere skov, som lever op til nogle landbrugstekniske krav, og måske mere end det nødvendigvis er at rejse god skov, kan man sige, forklarer Martin Viborg.
Fokuser på det vi kender
Martin Viborg kan nævne flere tilskudsordninger, for eksempel Klimaskovfonden.
- Det vigtige for mig er at sige, at der findes andre muligheder end at vente. Vi må ikke stirre os blind på den ordning, der kommer.
- Vi kender ikke regler, kriterier, vilkår og så videre. Vi kender ikke arealstørrelser, hvad sker der med CO2-rettighederne, klimakreditter og så videre. Der er altså en masse ubekendte, og derfor vil jeg opfordre til, at vi fokuserer på det, vi allerede kender, siger Martin Viborg.
Efter den grønne treparts udmeldinger, skal der frem mod 2045 plantes 250.000 hektar skov. - Jeg synes det er fuldstændig fantastisk, at der er kommet mere fokus på skov. Det er blevet noget, folk snakker om og forholder sig til. Men jeg synes lige nu, at man glemmer, at der allerede findes flere lukrative tilskudsordninger til nyetablering af skov, siger Martin Viborg, Proviido.
Større fokus på natur, klima og biodiversitet
Proviido er landsdækkende og selvom de med i alt fire mand mest huserer i Midt- og Nordjylland, har de i år aldrig haft så mange projekter på Sjælland som tidligere.
Virksomheden startede i 2016, og spørger man indehaver Martin Viborg selv, er spidskompetencen nyetablering af natur.
- Det er ikke bare, fordi det skal lyde fint, at jeg siger, at vi ikke bare laver skov, vi realiserer drømme. Men vi har rigtig mange kunder, som har en drøm om noget skov eller natur, men måske ikke indledningsvis kan sige helt konkret, hvad de vil have. Kunder, hvor vi starter helt fra bunden, med et forløb hvor vi designer et projekt, siger Martin Viborg, som også tager sig af helt klassisk skovdrift, flis, skovning, tømmer og skovforvaltning.
- Vi er nok i virkeligheden bedst der, hvor der ikke er en standardløsning, siger Martin Viborg og forklarer, at man måske heller ikke altid går den nemme vej.
- Men jeg planter jo ikke skov for min skyld. Jeg planter skov for ejerens skyld, siger Martin, som elsker, når opgaverne bliver lidt mere komplicerede.
Proviido er også kendt for at plante mange forskellige arter i deres skovprojekter, noget som i højere og højere grad også betyder noget for kunderne.
- Der er flere formål med det, man planter, og det synes jeg er fedt. For fem år siden var det groft sagt lige meget, hvad vi plantede, bare det blev pænt. Nu går folk op i, at det selvfølgelig stadigvæk skal være pænt, men det må også gerne blive til noget. Folk spørger for eksempel, om der er noget af det, som kan blive til tømmer, og er interesseret i om der er hjemmehørende arter og så videre.
- Der er i dag mange flere aspekter i, at etablere en skov, end tidligere. Og det er fedt. Det er fedt som fagmand at blive udfordret, siger skovmanden, som ganske tydeligt kan mærke et større fokus på natur, klima og biodiversitet.
- Og det har gjort det sjovere at være skovmand, og langt mere udfordrende, siger Martin Viborg.
- Det er ikke bare fordi det skal lyde fint, at jeg siger, at vi ikke bare laver skov, vi realiserer drømme. Men vi har rigtig mange kunder, som har en drøm om noget skov eller natur, men måske ikke indledningsvis kan sige helt konkret hvad de vil have. Kunder, hvor vi starter helt fra bunden med et forløb hvor vi designer et projekt, siger Martin Viborg, som også tager sig af helt klassisk skovdrift, flis, skovning, tømmer og skovforvaltning.