Nyt fra konsulenten: Skovrejsning bidrager på flere fronter

Der er afsat 70 millioner kroner til tilskud til privat skovrejsning. Klima- og skovrejsningsrådgiver forklarer fordelene ved skovrejsning.

Omtrent 14,5 procent af Danmarks areal er dækket af skov, hvilket svarer til cirka 625.000 hektar. Fra politisk side, er der et ønske om, at dette areal øges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af det danske land. Derfor er der i landbrugsaftalen frem mod 2030 afsat 70 millioner kroner årligt til privat skovrejsning. Hvilken form for tilskud, man som lodsejer kan søge, afhænger blandt andet af, om skoven etableres som nåle- eller løvskov.

Klima- og skovrejsningsrådgiver Jeppe Albrektsen, Velas påpeger, at der ved skovrejsning eksempelvis skabes bedre forhold for den vilde flora og fauna i forhold til fortsat landbrugsdrift.

- Dog har de nye skove en forholdsvis lav biodiversitet sammenlignet med for eksempel urørt skov. Truede og sjældne dyre- og plantearter er oftest tilknyttet de urørte skove eller skove med biodiversitetsfremmende formål, siger han.

Urørt skov

I Danmark er der gennem de sidste mange år kommet et nyt bæredygtigt skov- og natursyn, som adskiller sig fra det hidtil brugsorienterede syn på skoven. Og med denne nye måde at anskue skoven og naturen på, er der også kommet nye ordninger, til blandt andet urørt skov. Skove med høj biodiversitet - eller potentialet for - kan søge ordningen.

- Med denne ordning bliver man som lodsejer kompenseret for den manglende drift på arealet, hvor skoven derefter skal ligge urørt hen, forklarer Jeppe Albrektsen.

Planlæg skovrejsning

Man kan, ifølge Jeppe Albrektsen, med stor succes forme en skov efter ønsket formål, hvad end det er for biodiversitet, vedproduktion, grundvandssikring eller jagtinteresser. Udformningen sker allerede i etableringsfasen, hvorefter den skal plejes og formes efter des formål.

Positiv effekt på klima

- Foruden biodiversitet, herlighedsværdi, grundvandssikring, jagtinteresser og naturværdi har skovrejsning også en meget positiv effekt på klimaet. Gennem vedmasseproduktionen og lagring af kulstof i jorden optager skoven store mængder CO2.

- Der bindes i gennemsnit cirka 10 tons CO2 årligt pr. hektar i de første cirka 100 år af en skovs liv. Det svarer faktisk nogenlunde i omegnen af, hvad en gennemsnitlig dansker udleder, siger Jeppe Albrektsen og påpeger, at det ikke kun er i veddet, at der lagres CO2.

- Skovbunden lagrer også store mængder kulstof i jorden. Dog opnår jorden efter cirka 100 år et balancepunkt, påpeger han.

Læs også