Flere generationsskifter kræver en investor

Der er i stigende grad brug for økonomiske muskler fra en investor for at kunne få generationsskiftet til at lykkes, vurderer direktør for rådgivningsselskab.

I takt med, at prisen på de danske landbrug stiger, bliver det sværere og sværere at lempe en ny ejer ind i et generationsskifte uden at have en investor med.

Det vurderer Hans Vigen, der er direktør i det finansielle rådgivningsselskab Agrocura.

- Hvis gennemsnitsprisen på ejendomshandlerne stadig var nede i de niveauer, som der var for 5-10 år siden, så kunne et generationsskifte uden en investor stadig godt lykkes. Men priserne er steget, og vi har nu i efterhånden en del år sagt til de unge mennesker, at hvis gårdhandlen er på over 25 millioner kroner, så bliver det svært for dem at overtage bedriften selv, siger Hans Vigen.

- Så i min optik er det meget svært at etablere sig i dag, hvis man vil være 100 procent selvstændig. Fordi banken kan ikke være med, og så skal du have fat i nogle andre, der vil lægge hånden på kogepladen, tilføjer han.

Udfordringer

Derimod lykkes det en gang imellem, når der er en investor med.

- Det kræver ofte, at investoren køber jorden, mens den unge overtager bygninger og driftsmidler for at få en lavere balance og en forholdsvis billig handel samlet set. Og så skal den unge fokusere på, hvor omsætningen er, og det vil sige den animalske produktion, siger Hans Vigen.

Men det er stadig ikke en let opgave, understreger han.

- Banken sætter ikke belåningsgrænserne så højt, hvis den unge ikke har så meget jord i sit selskab. Desuden kan banken i nogle tilfælde kræve et jordtilliggende til den animalske produktion på 30-40 procent, fortæller direktøren, og tilføjer:

- Der prøver vi stille og roligt at få bankerne til at acceptere, at når de har med en ung landmand at gøre, så kan det godt være, at han reelt kun ejer 10 hektar jord, men sammen med investoren er det samlede jordareal bundet op af tinglyste gylleaftaler, biogas, m.v., som giver en økonomisk sikkerhed.

Venter på den rigtige

Hans Vigen fortæller også, at en del veletablerede, store landbrug egentlig har muskler til at købe mere, men ikke ønsker at gøre det uden at have en ung med til det.

- Så hvis den unge kan se ind i, at han ikke skal være eneejer, men en del af noget større, så tror jeg, at en del landbrug i Danmark gerne vil invitere ham ind.

Et eksempel kunne være en landmand, der køber en ejendom, og så lader en ung mand købe en del af den. Derefter hjælper landmanden den unge med finansieringen, så han stille og roligt kan købe mere og mere.

- Så i stedet for, at du som ung ejer 100 procent, så ejer du måske 25 procent og er direktør for et selskab, som du ejer i fællesskab med et større landbrug, fortæller Hans Vigen.

Flere fordele

Det kan der være flere fordele ved for den nyetablerede.

- Du får mulighed for i fællesskab med den store virksomhed at drive bedriften, som var det din egen. Men med den fordel, at du ikke så nemt vil blive konfronteret med, at likviditeten ikke er tilstrækkelig.

- Dermed skal du egentlig bare sørge for ordentligt management i dit selskab, mens du kan trække på bogholderi, m.v., i den store virksomhed, tilføjer Hans Vigen.

Populært med selskaber

De klassiske generationsskifter, hvor faderen gradvist overdrager bedriften til sin søn i et I/S (interessentskab) finder stort set ikke sted længere, fortæller rådgivningsdirektøren. Det skyldes primært, at bedrifterne er blevet for store til det. I stedet bruger man selskabskonstruktioner.

Det bliver også mere og mere almindeligt, at faderen lader nogle penge stå i virksomheden.

- Vi er lige ved at færdiggøre et større generationsskifte. Og det er kun lykkedes ved, at faderen, som sælger, er kommet med kapital. I sådan et tilfælde ser banken på den unge mand som en del af koncernen i sammenhæng med sin far. Dermed kan farens muskler bruges til at løfte sønnen, fortæller Hans Vigen.

Det er i princippet også en mulighed at låne i Vækstfonden til generationsskiftet. Men i takt med, at renten er steget, er det ifølge direktøren blevet stort set umuligt.

- Vækstfondens rente skal jo følge markedets, og i et af de seneste projekter var den 10,25 procent. Og så kan vi ikke få det til at hænge sammen. Men Vækstfonden har stadig sin berettigelse i mindre ejendomshandler, siger han.

CO2-afgift i spil

Kan I mærke, at de finansielle institutter tager højde for en eventuelt kommende CO2-afgift i generationsskifterne?

- Ja, især ved generationsskifter med unge. De finansielle institutter tager det op og laver nogle konsekvensberegninger på det. Og det kan i nogle tilfælde betyde, at det ikke lykkes for den unge mand at få finansieringen på plads.

- Det er også naturligt, at vi selv tager en eventuel CO2-afgift med i rådgivningen af den unge mand. Så fortæller vi ham, at hvis der sker dét her, så har det den her konsekvens for den case, han er i gang med.

- Så jo, det bliver der lavet konsekvensberegninger af.

- Hvis den unge kan se ind i, at han ikke skal være eneejer, men en del af noget større, så tror jeg, at en del landbrug i Danmark gerne vil invitere ham ind

Hans Vigen, adm. direktør, Agrocura

Ejerformer

  • En ung landmand kan vælge at kombinere det traditionelle med forskellige former for alternative ejerformer som f.eks.:
  • Sharemilking, hvor du har mælkeproduktion i lejede stalde og samarbejder med en planteavler om levering af foder til din mælkeproduktion
  • Forskellige leje- og forpagtningsløsninger, hvor du afhængig af driftsformen enten lejer eller forpagter jord, stald og maskiner og investerer i resten af virksomheden
  • Overtagelse med succession, hvor du enten som familiemedlem eller nær medarbejder har mulighed for at udnytte sælgers latente skatteforpligtelse som finansiering

Kilde: Seges-rapporten »Drømmer du om at blive selvstændig landmand?«

Læs også