Læssere med større rækkevidde

- Hvor mange kvægfolk før kun skulle kunne læsse i 2,5-3,0 meters højde, skal mange nu op i 3,5-4,0 meter for blandt andet at læsse møg og majs til biogassen. Derfor er der brug for større rækkevidde. Det samme er tilfældet for blandt andre industrihalmfolket, lyder det fra Martin Madsen, Brøns Maskinforretning.

- Hvor mange kvægfolk før kun skulle kunne læsse i 2,5-3,0 meters højde, skal mange nu op i 3,5-4,0 meter for blandt andet at læsse møg og majs til biogassen. Derfor er der brug for større rækkevidde. Det samme er tilfældet for blandt andre industrihalmfolket, som skal kunne læsse helt op i 12-13 meters højde. Samtidig skal maskinerne også kunne klare tungere læs – en 90x120-balle vejer jo alligevel omkring 600 kg, konstaterer Martin Madsen, Brøns Maskinforretning.

Han lagde forleden vejen forbi Ingemann Larsen på Mors i forbindelse med Agromesse Mors. Her viste han en JCB TM320s-læsser frem. Ingemann Larsen har netop fået forhandlingen af JCB, som bliver importeret af Brøns Maskinforretning.

Martin Madsen forklarer, at han får maskinerne hjem med store motorer for at få dem til at passe bedst muligt til bedrifterne herhjemme. 

- Det er nødvendigt, hvis der er en vogn, der skal slæbes, eller når stakken skal køres sammen i køresiloen, fastslår han.

Motoren på JCB’s TM320s yder 108 kilowatt. Maskinen har en løftekapacitet på 3.200 kg og en maksimal løftehøjde på 5,2 meter.

Målrettet opgaven

Hos den nye forhandler af JCB, Ingemann Larsen, fortæller direktør og salgschef Per Larsen, at kunden typisk køber en JCB-læsser, fordi den passer perfekt til en opgave.

- Den skal ikke kunne lidt af hvert, men løser en specifik opgave på bedriften, konstaterer salgschefen. 

Corona-krisen og udsigten til en sommer uden dyrskuer og andre messer var anledningen til, at en flok maskinhandlere på Mors tidligere på sommeren var gået sammen om Agromesse Mors. 

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

Læs også