Succes med lederuddannelser på deltid

Agroskolen i Hammerum ved Herning tilbyder lige nu lederuddannelser på deltid. Den første gruppe Agrarøkonomer har afsluttet deres uddannelse og lige nu er 12 studerende ved at læse til produktionsleder, på deltid.

Fire lidt specielle elever afsluttede inden sommerferien deres uddannelse som agrarøkonom. Forskellen fra dem og mange af de andre elever, som fik et eksamensbevis i hånden på Agroskolen i Hammerum var, at deres uddannelse var taget på deltid.

- Vi har fået rigtig positive tilbagemeldinger og må jo også sige, at vi nok ikke havde fået fat i netop de elever, hvis vi ikke havde haft tilbuddet om deltidsuddannelser, fortæller Jeppe Bomann, som er forstander på skolen ved Herning.

Agroskolen ved Herning og Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg tester i år og næste år deltidskonceptet af. Herefter skal Uddannelsesministeriet beslutte om lederuddannelserne permanent kan tilbydes på deltid, som et supplement til fuldtidsstudiet.

Kan passe sit arbejde imens

Netop nu er 12 studerende i gang med at læse til produktionsleder på Agroskolen – også på deltid. Selve indholdet af uddannelsen er det samme om man tager uddannelsen på fuldtid eller deltid, forskellen er, at man på deltidsuddannelse har muligheden for at passe sit fuldtidsarbejde imens man studerer.

Rent praktisk foregår det sådan, at de deltidsstuderende er på skolen to dage hver måned, den resterende undervisning foregår online.

- Elevernes udgangspunkt vil være den bedrift de arbejder på. De vil kunne få noget teori om aftenen, som de vil kunne gå ud og bruge i stalden næste dag. De får altså hurtigt prøvet deres læring af, siger Jeppe Bomann, som indtil videre kun har positive ting af sige om konceptet.

- En deltidsuddannelse er jo ikke nogen ny opfindelse, men indenfor landbrug er det nyt, forklarer den 36-årige forstander.

Fordele for elev

Der er stor forskel på de studerende, der vælger en uddannelse på deltid. Nogle har etableret familie og for dem, gør en deltidsuddannelse at både familieliv og et studie kan gå op i en højere enhed.

Det kan også være driftsledere, som har svært ved at tage 20 eller 40 uger ud af deres kalender til at gå på landbrugsskole, som en fuldtidsuddannelse til produktionsleder eller agrarøkonom normalt kræver. Eller også kan det være selvstændige.

- Som selvstændig kan det godt være man har lysten til at læse videre, men man har ikke muligheden, men med en deltidsuddannelse har man muligheden for at passe sit landbrug og tage en uddannelse samtidig, forklarer Jeppe Bomann.

Han oplever også, at enkelte bruger deltidsuddannelsen som en del af det at overtage en ejendom.

Fordele for erhvervet

Også for landbrugserhvervet ser Jeppe Bomann deltids-muligheden som et plus.

- Jeg kan se og høre, at vi får uddannet en gruppe mennesker, som hvis ikke denne mulighed havde været der, ikke havde læst videre. Det giver et højere uddannet landbrugserhverv og samtidig er det positivt for et erhverv med mangel på arbejdskraft, at den ansatte kan beholde sit arbejde og læse samtidig, forklarer Jeppe.

Deltidsuddannelserne tager den dobbelte tid at gennemføre i forhold til at være fuldtidsstuderende.

Spændende opgave for skolen

På Agroskolen i Hammerum er der også stor forskel på at have deltidsstuderende i forhold til fuldtidsstuderende, som er på skolen dagligt.

- Deltidsmuligheden kræver noget andet af vores undervisere. De skal være tilgængelige på en anden måde. Det er en helt anden facon og et andet pædagogisk arbejde bandt andet i forhold til at fastholde eleverne, når man ikke mødes fysisk i klasselokalet hver dag, men det er en rigtig spændende opgave, forklarer Jeppe Bomann, som håber at deltidsuddannelserne bliver noget, skolen permanent vil komme til at tilbyde ved siden af skolens øvrige uddannelsestilbud.

- Vi har fået rigtig positive tilbagemeldinger og må jo også sige, at vi nok ikke havde fået fat i netop de elever, hvis vi ikke havde haft tilbuddet om deltidsuddannelser.

Jeppe Bomann, forstander på Agroskolen, Herning

Dyrene kommer tilbage til Agroskolen

PRODUKTIONSDYR Med en baggrund i landbruget har Jeppe Bomann været forstander på Agroskolen i Hammerum i halvandet år. Inden længe flytter en flok æglæggere ind i en mobil stald på skolens landbrugsareal, og skal levere blandt andet æg til skolens køkken. Og står det til den 36-årige forstander, er hønsene ikke de eneste dyr, som kommer tilbage på landbrugsskolen lidt udenfor Herning.

- Man snakker om cirkulær økonomi, bæredygtighed og at ting skal hænge sammen. For mig giver det rigtig god mening at bruge skolens køkkenaffald til at fodre melorme med, som igen skal bruges som hønsefoder for eksempel, forklarer forstanderen, som også ser en fremtid med både grise og køer i Hammerum.

- Det skal være landbrug i meget lille skala og styrke elevernes læring – de lærer på mange forskellige måder og det skal vi tage højde for, siger Jeppe Bomann, som også ser en robot for sig, som skal etablere og passe grøntsager, som skal bruges i skolens køkken og samtidig give eleverne den nyeste viden om teknologi.

I dag har skolen mange busture ud at huset, for at eleverne blandt andet kan prøve at malke, og nogle af de ture vil med et skolelandbrug kunne minimeres, forventer den unge forstander.

Læs også