Arla vinder mejeriindkøb til en værdi af 29,4 millioner danske kroner i Eskilstuna Kommune i Sverige. Aftalen løber i op til fire år fra den 1. april og dækker friske mejeriprodukter på i alt 3.280 tons.

- Dette er volumener, som vi ikke turde håbe på, og derfor er vi både stolte og glade for at have vundet denne aftale. Jeg ved også, at netop denne aftale har været ønsket af mange Arla-landmænd, der bor i Eskilstuna, siger Anna Månsson, salgsdirektør for Foodservice hos Arla.

Økologiske produkter og fossilfri transport dannede blandt andet grundlag for aftalen, der træder i kraft den 1. april og strækker sig over to år med mulighed for en forlængelse på to år.

I 2021 vil dette betyde en omsætning på lidt over 4,4 millioner kroner, hvorefter det vil være tæt på 7,3 millioner kroner om året.

db

Business