LandboSyd og IT & Co indgår samarbejde

LandboSyds adm. direktør Sune Aagot Sckerl.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Med indgangen af september måned træder en samarbejdsaftale mellem IT-virksomheden IT & Co og rådgivningsvirksomheden LandboSyd i kraft. Den nye aftale betyder, at LandboSyd kan formidle kontakt til IT-virksomheden, som tilbyder support og løsninger inden for digital infrastruktur, IT-support, pc’er, internet m.m.
- Vi ser det som et tilbud, du som landmand kan benytte, om du har behov, eller når du har brug for hjælp og vejledning til dine it-løsninger, opsætning af pc og meget mere. Du kan ringe direkte til IT & Co eller til LandboSyd, så skaber vi kontakten, siger LandboSyds adm. direktør Sune Aagot Scker.
IT & Co blev etableret i 1997 med afdelinger i Rødekro og Ans. Forretningsområdet omfatter hardware, software, hosting, salg, installation og service.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































