CAP i virkeligheden i Danmark

Her på siden samler vi avisens afdækning af, hvordan EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte fungerer i virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Her bor hele 45 procent af den danske befolkning, mens gennemsnittet i EU er, at 28 procent bor på landet. Landdistrikterne spiller altså en langt større rolle i Danmark, end tilfældet er i de fleste andre EU-lande.

Hver uge bringer vi eksempler på, hvordan støtten i praksis gives til tiltag, der f.eks. understøtter dyrevelfærd, miljø, klimatiltag og den generelle landdistriktsudvikling. Vi afdækker samtidig det bureaukrati og bøvl, som også er en del af systemet.

Har du egne erfaringer med EU-støtte fra dit landbrug eller dit nærmiljø, hvor du bor, hører vi gerne fra dig. Ligesom vi her på siden også gerne hører fra dig, hvis du synes, at vores artikler er med til at give dig og din familie mere viden om EU’s landbrugsstøtte i virkelighedens verden.

Der skal formentlig tegnes flere streger på kortene, hvis man vil anlægge natur men stadig få støtte for det.

CAP-I-Danmark

Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage

En større andel af bedrifterne vil være truet af konkurs, og truslen vil også skærpes for en større andel af dem. Der er beregnet udelukkende på indkomsteffekten. Det vil sige, at der er ikke indregnet evt. værdiændringer på jord. Effekten på jordpriserne er mere usikker, men indregnes de, går resultatet i retning af flere konkurstruede ved øget fleks fra Søjle I til Søjle II. Beregningerne er også foretage eksklusive mink og udjævning, der går ud på at fjerne en række specielle støtteordninger, blandt andre kalvepræmie og tilskud til bestemte afgrøder som sukkerroer.
Kilde: Landbrug & Fødevarer/Seges.

CAP-I-Danmark

Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser

Her begyndte lyng at vokse op gennem græsset, og det skal normalt fjernes, hvis man vil have landbrugsstøtte.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstøtte til natur kan blive mere kompliceret end håbet

Øko-ordningerne kan blive krav for at få hele sin landbrugsstøtte fra 1. januar 2023, hvor den kommende reform ventes at træde i kraft.
Arkivfoto.

CAP-I-Danmark

L&F: Landmænd bør belønnes ekstra for grønne tiltag

Landbrugsstøtten ser ud til at blive batinget af forskellige krav i højere grad end tidligere. Arkivfoto.

CAP-I-Danmark

Arbejdskamp kan ramme landbrugsstøtten

De nye regler for landbrugsstøtten, der kommer med den fremtidige reform, ventes at træde i kraft 1. januar 2023.

CAP-I-Danmark

Portugisisk formandskab går efter aftale om landbrugsstøtten i maj

- Det bliver et alt for langstrakt forløb, hvis forhandlingerne skal gå hen over sommerferien. Der er en vis usikkerhed ude i landbruget over, hvad man finder ud af inde på Christiansborg, konstaterer René Christensen.
Foto: Dansk Folkeparti.

CAP-I-Danmark

Udvalgsformand: Venter politisk afklaring til af landbrugsstøtte til sommer

- Bæredygtighed er også arbejdspladser og økonomisk vækst og sociale forhold og liv i landdistrikterne. Man er nødt til at se på andre ting, end det grønne. Og så bliver det jo et bredt spørgsmål, siger Niels Skovgaard.
Foto: LandboUngdom

CAP-I-Danmark

LandboUngdom: Bæredygtighed er også økonomi og arbejdspladser

Lavbundsprojektet, der skal ligge Peter Stephansen gamle områder under vand, skal efter den nuværende plan sættes i gang til sommer.

CAP-I-Danmark

Peter har afgivet lavbundsjord: Staten skal have fokus på erstatningsjord

Den nye EU-Landbrugsreform forventes færdig i løbet af foråret, og den kommer til at afgøre, om man kan give landbrugsstøtte til lavbundsjord, der ikke dyrkes.

CAP-I-Danmark

SF vil bruge landbrugsstøtte til at stoppe dyrkning af lavbundsjord

- Danmark skal blive ved med at være et eksportland, også når det gælder animalske produkter. Men vi skal selvfølgelig hæve barren for, hvordan de animalske produkter er produceret, siger direktør i Tænketanken Frej, Iben Krog Rasmussen.
Foto: Tænketanken Frej.

CAP-I-Danmark

Tænketanken Frej: Klimamålene er en præmis for landbrugsproduktionen

- Hvis nogen kan finde på at gøre noget smartere med plantebaserede fødevarer, så er det da helt fantastisk. Men indtil man har fået gang i det, så skal resten holde gang i hjulene, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

CAP-I-Danmark

Bæredygtigt Landbrug: Kommer til at vælge mellem vækst og klimamål

Det er tanke som denne, A-Consult producer til blandt andre Danmark, Frankrig, Tyskland og Polen.

CAP-I-Danmark

Virksomheders økonomi er også på spil i landbrugsaftale

CAP-I-Danmark

Landbrugsreformen kan styrke småøerne endnu mere

- Det er en vigtig check, der kommer der. Det kan man mærke, når der snakkes om det blandt vi landmænd, siger Ove Linnemann Axelsen om ø-støttetillægget til landmændenes grundbetaling.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstøtten afstiver hele livet på småøerne

Det er ud fra billederne her, at Kristian og hans konsulent har vurderet, hvordan de skal gøde.

CAP-I-Danmark

Landmand: Præcisionslandbrug giver en fordel

Ifølge Henning Otte Hansen er EUs landbrugspolitik i bevægelse mod at være mere regulerende.

CAP-I-Danmark

Flere betingelser for støtten

CAP-I-Danmark

Segeschef: En mulighed, ikke en trussel

Niels Peer Nørring tror på, at ideen med selv at lade landene definere deres grønne krav er god, hvis den bliver styret ordentligt.

CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission

- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.

CAP-I-Danmark

Landdistriktsforsker: Landbrugets legitimitet er under pres

Selvom arbejdet i Bruxelles snart er færdigt med EU-reformen, mangler der stadig et stykke arbejde ude i medlemslandene, før reformen kan træde i kraft.

CAP-I-Danmark

Status: Her står forhandlingerne om EU's landbrugsreform

Reformen er denne gang mere fleksibel i sine regler, så hvert land kan tilpasse mere.

CAP-I-Danmark

Landbrugsreform kan blive grøn - i nogle lande

Fødevareordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Anders Kronborg (til højre) og Erling Bonnesen, er enige om, at miljøkrav ikke må spolere de danske landmænds og fødevarevirksomheders konkurrenceevne på de udenlandske markeder. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Landdistrikterne kan komme til at vige for klima og miljø

De nye rækker af træer er hegnet ind øjeblikket for foreløbigt at beskytte mod rådyr.

CAP-I-Danmark

Planter træer for at være én af de gode

- Vi traf vores beslutning før, man virkeligt tærskede i det her med bæredygtighed. Det var i hvert fald ikke kommet til Vestjylland, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj om han og hustruen Marias overvejelser om at gøre Ausumgaards drift grøn.

CAP-I-Danmark

Grøn omlægning gjorde traditionelt landbrug til frontløber

Dette areal i Lille vildmose er et eksempel på et lavbundsmark med våde jorde.

CAP-I-Danmark

Ingen landbrugsstøtte til at droppe CO2-udledende marker

CAP-I-Danmark

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

- Økoordningerne er helt i overensstemmelse med vores overordnede ønsker. For vi vil gerne have afviklet den direkte støtte helt og have den erstattet med betaling for fælles goder i form af blandt andet bedre natur og klima, siger Sybille Kyed, som er politisk chef for Økologisk Landsforening.

CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

I fremtiden vil landmænd formentlig kunne beholde støtten til skovområder som disse.

CAP-I-Danmark

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Skal sættes sammen med tekstboks i denne artikel.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstyrelsen overvejer at udbetale 750.000 kr. til nyetablerede landmænd

CAP-I-Danmark

Landmænds høje gennemsnitsalder hæmmer grøn omstilling

CAP-I-Danmark

Lægger an til at booste unge, nyetablerede landmænds likviditet

Det var et spørgsmål og kemi og personlig tillid, at Hans Jørgen Boel Nielsen ville sætte penge på spil på sin eftermand, Jonas Elitsgaard Jensen med et ejerpantebrev, efter flere års sporadiske kontakter om en handel, fortæller han. Og tilliden var gensidig, fortæller de.

CAP-I-Danmark

Ung landmand tvivler på effekt af mere støtte

Erling Bonnesen (V) mener, at den danske implementering bliver lige så vigtig som selve reformen i EU.

CAP-I-Danmark

Bureaukrati skal også bekæmpes i Danmark

Selve skoven er Claus Fink meget tilfreds med.
- Det er de bedste arealer, jeg har, siger han.

CAP-I-Danmark

Flere projekter ikke besværet værd

Klippemaskinen, som LAG’en medfinansierede, gjorde Wrappy i stand til at håndtere meget større ordrer fra blandt andet en stor butikskæde i Tyskland, som virksomheden ellers ikke umiddelbart kunne imødekomme.

CAP-I-Danmark

Mange jobs for få LAG-midler

CAP-I-Danmark

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

CAP-I-Danmark

Dyrenes Beskyttelse er positive for udvikling i EU

- Der er en tendens til, at når Landbrug & Fødevarer udtaler sig, så bliver det fremlagt som hele landbrugets holdning. Vi har behov for at vise, at det ikke er hele landbruget, der mener det, som fremføres fra Axelborg, siger politisk chef i Økologisk Landbrug, Sybille Kyed.

CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: Regeringen løber fra grønne målsætninger

Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Venstre tror på samarbejde med regeringen om landbrugskrav

Ifølge Christian Bruun taber han i øjeblikket penge per juletræ han producerer, fordi salgspriserne er lave.

CAP-I-Danmark

Gaverne under træet skal være lige små

Asger Christensen (V) er som medlem af landbrugsudvalget i høj grad med til at præge Europa-parlamentets arbejde med den kommende EU-landbrugsreform.

CAP-I-Danmark

Politikere vil kæmpe imod juletræsstøtten

En af landets store biavlere, Peter Stougaard, avler 10.000 dronningebier om året i særlige små dronningebistader med salg for øje til andre honningproducenter. Han har 2100 dronningebistader på Alrø og i skove omkring Odder.

CAP-I-Danmark

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Peter Stougaard producerer 24 ton honning om året i store stader til formålet.

CAP-I-Danmark

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

CAP-I-Danmark

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Der er enighed mellem Socialdemokratiets ordfører Anders Kronborg (tv) og Venstres ordfører, Erling Bonnesen, om, at omlægning af landbrugsstøtten i en grøn retning ikke må koste arbejdspladser.

CAP-I-Danmark

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

CAP-I-Danmark

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed, siger politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed

CAP-I-Danmark

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

CAP-I-Danmark

EU vil gøre landbrugsstøtte mere grøn og bæredygtig

- Vi er så heldige at bo på et sted med rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten Andersen, der her inspicerer vinstokkene på den 1,5 hektar store vingård i Skårupøre sammen med sin partner Bente Rasmussen.

CAP-I-Danmark

Lev langsomt og drik vin til

Skaarupøre Vingaard producerer 3.000 flasker vin om året og besøges af både danske og udenlandske gæster.

CAP-I-Danmark

Butik og samlingssted i »vintønden«

- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter, siger Anders Koed Jensen, ejer af Træls. Bordet er lavet af palletræ, som ellers ville være sendt til forbrænding.

CAP-I-Danmark

Affaldspaller bliver til møbler

- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.

CAP-I-Danmark

- De skal ville mere end sig selv

- Det er dejligt, at så mange lokale ildsjæle og iværksættere har fået øjnene op for LAG-ordningen, siger formanden for bestyrelsen i LAG Midt-Nordvestsjælland, Flemming Engtoft Larsen (yderst tv).

CAP-I-Danmark

Hård kamp om LAG-midler

- Pølser har desværre fået ry for at være en billig og usund spise. I virkeligheden er en pølse et fantastisk håndværk, som kræver en lang og svær proces. Især hvis du vil have en ordentlig og ensartet kvalitet, siger Henrik Rasmussen, der etablerede Lejre Mikropølsemageri i 2016.

CAP-I-Danmark

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard.
Foto: Lasse Ege Pedersen.

CAP-I-Danmark

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

- De fleste forbinder en gårdbutik med at tage ud på landet og besøge den. Det er også smadderhyggeligt. Men mange får ikke gjort det i hverdagen, når der skal handles hurtigt ind. Byens Gårdbutik giver kunderne mulighed for at bruge de lokale råvarer hver dag, påpeger Anne Hjortenberg, der er daglig leder af Byens Gårdbutik i Svendborg.

CAP-I-Danmark

Oase for lokale fødevarer midt i byen

- Jeg tror, at både politikerne og befolkningen har vanskeligt ved at forestille sig den tidsfaktor, der er i spil her. Man får ikke en højre biodiversitet i de første måske fem-ti år. Det kommer først hen imod slutningen af tilskudsperioden, siger skovfoged fra HedeDanmark, Leif Lauridsen.

CAP-I-Danmark

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.

CAP-I-Danmark

Har kun skoven til låns

- Jeg sætter en ære i, at folk kan købe alt, hvad de har brug for indenfor ost her i butikken, så de ikke skal andre steder hen for at fylde ostebordet, siger Jørgen Hoff.

CAP-I-Danmark

Gourmet i gårdbutikken

Jørgen Hoff har udviklet to typer gær, en som kan lave aroma, og en som kan lave alkohol. Det betyder, at han kan udnytte vallen fra mejeriets osteproduktion til produktionen af øl fra sig bryggeri, som han fandt i Schweiz

CAP-I-Danmark

Hoff brygger øl på ostevalle

Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.

CAP-I-Danmark

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.

CAP-I-Danmark

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Anders og Henrik Bach på Ny Vraa Biogas har droppet at sælge pileflis til varmeværkerne. De jagter en produktion højere oppe i værdikæden.

CAP-I-Danmark

Flis er for godt til at brænde af

- Der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, der er det helt store trækplaster på Sydlangeland. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken, fortæller skovrider Jakob Harrekilde.

CAP-I-Danmark

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

De vilde heste på Sydlangeland afgræsser et 110 hektar stort område. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere ved at fremme og vedligeholde overdrev, der er en truet naturtype, som kræver et lysåbent landskab.

CAP-I-Danmark

Vilde heste plejer truet naturtype

- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde, siger chefkonsulent Bent Ib Hansen, Seges.

CAP-I-Danmark

Tilskud kan gå tabt

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

CAP-I-Danmark

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.

CAP-I-Danmark

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.

CAP-I-Danmark

40 minivådområder i spil på Fyn

I Dalbakkegaard gårdbutik sælger Dorthe og Bryan både gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale samarbejdspartnere.

CAP-I-Danmark

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

De mobile kyllingehuse på Dalbakkegaard er forsynet med meder, så de kan flyttes rundt på markerne, så kyllingerne hele tiden har adgang til frisk græs.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd på meder

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød, siger Heidi Buur Holbeck. (Foto: Flemming Erhard)

CAP-I-Danmark

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til, siger naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck. (Foto: Seges)

CAP-I-Danmark

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

CAP-I-Danmark

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.

CAP-I-Danmark

Bidt af naturpleje

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.

CAP-I-Danmark

12 millioner øko-æg

Fem gange om dagen får hønsene grovfoder, som via en hængebane automatisk køres ind i stalden.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Bitten Skovgaard Frederiksen maner til besindighed. Der er ingen grund til at hamstre. Hvis alle nøjes med den mængde foder, de har brug for, er der nok til alle.

CAP-I-Danmark

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

CAP-I-Danmark

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

CAP-I-Danmark

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

- De fleste, som kommer og ser området, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. Så området bidrager også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland, påpeger Lars Christian Prytz.

CAP-I-Danmark

En perle i landskabet

EU har bidraget til vådområdet med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegning, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.

CAP-I-Danmark

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

Jens Simonsen har tidligere haft en ekstra seks meter bred bræmme af faunastriber rundt om sin sø uden for den lovpligtige 2 meters randzone. Faunastriberne var groet til, og han genplanter dem nu i år.

CAP-I-Danmark

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening.

CAP-I-Danmark

Faunastriber breder sig som ukrudt

- Det betyder alt for kyllingernes velfærd, at strøelsen er tør, siger Kjeld Andersen, som med god ventilation og varmevekslere sikrer optimale klimaforhold i stalden og dermed også en tør og porøs strøelse.

CAP-I-Danmark

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Udviklingen i kødødeligheden
Kilde: Landbrugsinfo/Seges

CAP-I-Danmark

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

- Der er rigtigt mange faktorer i spil ud over det rent faglige - altså hvad dyrene dør af eller hvilke risikofaktorer, der er i en besætning. Det har rigtigt meget at gøre også med holdningen på gården, siger specialkonsulent Peter Raundal fra Seges Kvæg.

CAP-I-Danmark

Øget viden og større motivation gør en forskel

- Det er vores job at være vagthund over for, at de danske myndigheder ikke går videre, end det er nødvendigt i forhold til EU-reglerne, siger chefkonsulent i L&F’s juridiske afdeling, Helle Guldbrandt Lachmann. (Foto: L&F)

CAP-I-Danmark

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Det er et KO-krav i samtlige EU-lande, at kalve under otte uger ikke må opstaldes i bokse, uden at de har mulighed for at se og røre hinanden, for eksempel således som her i forgårde til kalveboksene. (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

DDD ønsker bedre vilkår for søer som her, hvor de går frit i en drægtighedsstald i stedet for at stå staldet op i bokse (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Dyrlægerne efterlyser skrappere EU-regler mod kastration og halekupering

- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Den danske Dyrlægeforening:: Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.

CAP-I-Danmark

Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

- Jeg får formentlig ikke lavere dødelighed ved at få de nye stier. Men jeg håber på, at jeg er i stand til på den lange bane at få søerne til at passe nogle flere grise ad gangen, ved at de får mere plads, siger Niels Aagaard Jørgensen.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret, siger Kaare Larsen om at indfri myndighedskrav til dyrevelfærd.

CAP-I-Danmark

Velfærdskrav kan kamme over

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.

CAP-I-Danmark

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Anders Kronborg (S) og Erling Bonnesen (V) har så godt som givet hinanden håndslag på, at der skal være et bredt forlig hen over midten om udmøntningen i Danmark af EU’s reform af landbrugspolitikken. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Dansk udmøntning af landbrugsreformen ventes inden sommer

I den meget omtalte kvælstofaftale fra sidste år indgår der også flere passager om mere økologi i dansk landbrug. Således har aftaleparterne blandt andet sat 40 millioner danske kroner af til en økologisk investeringsstøtteordning i 2021. Arkivfoto

CAP-I-Danmark

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

Fælles regler for dyrevelfærd var i fokus hos EU i slutningen 80’erne og i 90’erne, men siden er nye tiltag udeblevet, forklarer KU-professor Peter Sandøe. Det betyder, at området i dag er op til hvert enkelt medlemsland, som efterlader en meget forskelligartet dyrevelfærd. Arkivfoto

CAP-I-Danmark

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

Anders Lindgård og Susanne Hansen investerer i regnmarkiser i 2013, et slags plastik-tag der beskytter træerne mod regn, da de kan få 40 procent i EU-støtte via Landdistriktsprogrammet til investeringen. Det har gjort, at stort set alt frugt under tag skånes får svampesygdommen skurv, skadedyr og almindeligt lagerråd. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

CAP-I-Danmark

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Maskiner som Robotti fra Agrointelli bliver nu efterspurgt mere og mere i USA i takt med, at hårde arbejdstider og manglende personale på en række gårde tvinger amerikanske producenter til at tænke i robotter. Foto: Daniel Barber

Udland

Amerikanske producenter vender sig mod robotter

- Når høstvejret er drilsk, kan vi begynde at høste korn lidt tidligere om formiddagen og fortsætte længere om aftenen, selv om vandindholdet ligger omkring 20 procent. Så bruger vi mobiltørreriet til at tørre det først og sidst høstede korn ned med det samme, fortæller Hans Henrik Fredsted. Fotos: Erik Kjærgaard Christensen

Tema

Mobiltørreri klarer både specialafgrøder og korn

Til svampesprøjtningen i raps anbefaler Søren Lykkegaard Hansen, Bayer, at køre med 200 l/ha vand og sørge for at komme godt ned i afgrøderne, så svampemidlet ikke kun afsættes i toppen på kronbladene. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen

Planteværn

Svampesprøjt når blomstringen starter

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.

Læserbreve

Retsopgør om ammoniak fra husdyrbrug – det er nu, det gælder!

De usædvanlige frostgrader har været en udfordring for en lang række franske landmænd, der står til at miste enormt udbytte. Foto: Pxhere

Udland

Historisk hård frost: Frostskader på franske sukkerroer er de værste nogensinde

Seneste Mest Læste

- udland
Amerikanske producenter vender sig mod robotter
- tema
Mobiltørreri klarer både specialafgrøder og korn
- planteværn
Svampesprøjt når blomstringen starter
- læserbreve
Retsopgør om ammoniak fra husdyrbrug – det er nu, det gælder!
- udland
Historisk hård frost: Frostskader på franske sukkerroer er de værste nogensinde
- indland
25 Millioner investeres i det grønne Danmark
- planteværn
Bygrust og skoldplet i flere vinterbygmarker

- faglig føljeton natur
2,2 km Baltic Pipe gennem markerne
- mink
Tekst i minklov skaber debat
- mink
Forsinkede erstatninger gav akavet liv for minkavler
- udland
Frostskader på franske sukkerroer er de værste nogensinde
- mink
Fornyede toner om rigsretssag mod Mette Frederiksen
- udland
Amerikanske producenter vender sig mod robotter
- tema
Mobiltørreri klarer både specialafgrøder og korn

Se flere nyheder her

Maskiner

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

Salgskonsulent Poul C. Pedersen (til venstre) fandt den rigtige maskine til Per Warming og stod for leveringen af den største Weidemann-teleskophjullæsser.

tema

Den første af den største til mælkeproducent i Himmerland

Godt 11 tons Weidemann er rykket ind som ny opvarter for 350 årskøer hos landmand Per Warming i Vesthimmerland.

Gøma lancerer en ny gyllenedfælder, der kommer i to varianter, hvor GD800-modellen er en discnedfælder, mens GT800-modellen er en nedfælder med tænder.

maskiner

Otte meter bred gyllenedfælder fra Gøma

To nye radrensere fra Thyregod i seks og ni meters arbejdsbredde.

maskiner

Thyregod klar med flere radrensere

Så er den aftale på plads! Aarestrup Traktor og Maskiner ApS er nu McCormick-forhandler i Himmerland. Fra venstre er det maskinhandler Jakob Helms og McCormick-produktspecialist Jakob Kloster Jensen fra McCormick importøren Helms TMT-Centret A/S. I billedets højre side ses fra venstre Daniel Nørhave og Per Christensen, indehavere af Aarestrup Traktor og Maskiner.

maskiner

McCormick udvider forhandlernettet

Kornsnudebille. Bemærk de gnavede huller i kernerne. Fotos: Seges

Tema

Overvej kemi eller gas ved rengøring af kornlagre

25 millioner pr. år over to år er hvad regeringen investerer i økologi, plantebaseret kost og skovrejsning. Foto: Pixabay

Indland

25 Millioner investeres i det grønne Danmark

Skoldplet i Neptun vinterbyg i registreringsnettet fotograferet 12. april af Irene Skovby Rasmussen. VKST.

Planteværn

Bygrust og skoldplet i flere vinterbygmarker

Kevin Lei , der er indkøbselev i Vilofoss, skal sørge for, at råvarer når hele vejen til siloerne på fabrikkerne i Gråsten og Brædstrup – en opgave, som han styrer hjemme fra sit værelse hos mor og far i Rødekro. Her er han fotograferet på DLG's hovedkontor i Fredericia. DLG ejer Vilofoss. Foto: DLG

Virksomhedsstof

Covid-19 gav elev en stejl læringskurve

Ved meget vådt korn opdeler man sit planlager med et mindre rum. Dette rum anvendes herefter som et portionstørreri. - Kornet må ikke indlægges i en større højde end en til halvanden meter, understreger landskonsulent. Arkivfoto

Tema

Tørring af meget vådt korn på planlager

Melorme som disse er primus motor for franske Ynsect. Hidtil har de kun brugt insekterne til at lave dyrefoder, men øjner nu det menneskelige fødevaremarked med opkøbet af Protifarm. Foto: Pixabay

Udland

Fransk insektvirksomhed øjner fødevaremarkedet med opkøb af hollandsk firma

marked

Nye varianter af afrikansk svinepest har ramt en fremtrædende producent i Kina. Det skriver Tican i sit nyhedsbrev med Pigworld som kilde. Arkivfoto

Markedsfokus

Produktion i Kina ramt af nye varianter af afrikansk svinepest

De har svært ved at afsætte oksekød hos Danish Crown for tiden, da efterspørgslen på oksekød, der ikke er i sæson, er lav. Arkivfoto.

Markedsfokus

Oksekødsmarkedet: Dyre udskæringer står i stampe

Det europæiske marked for grisekød holder juleferie, lyder det fra Danish Crown. Noteringen er uændret.

Markedsfokus

Svinenoteringen står stille

Markedspodcasten

Lyt til Effektivt Landbrugs podcast med Jacob og Peter: koncentreret, brugbart, skabt til og fra landbruget

Markedspodcasten - Ekstrem kulde

Markedspodcasten - Hvad sker der for hvedeprisen?

Markedspodcasten - Oliehandel er fra hånd til mund nu

Markedspodcasten er tilbage!

En decemberdag med store konsekvenser

Lyt til flere podcast her

Planter

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

tema

Mobiltørreri klarer både specialafgrøder og korn

Nordsjællandsk planteavler anvender sit Turbodan-mobiltørreri til en række specialafgrøder, også ved meget små mængder. - Generelt har mobiltørreriet sin store berettigelse, når høstvejret er drilsk, fastslår han.

Rødsvingel skal altid vækstreguleres, da det er afgørende for udbyttet, at afgrøden er stående i blomstringsfasen. Specielt i marker med stort udbyttepotentiale og en god kvælstofforsyning er korrekt vækstregulering afgørende for udbyttet. Arkivfoto: Henriette Lemvig

planter

Vækstregulering optimerer udbyttet i frøgræs

For at få succes som kartoffelavler kræver det, at man kan sit håndværk og altid er omhyggelig med sin landbrugsmæssige faglighed. Foto: Velas

planter

Få styr på sprøjtninger, læggemateriale og bladanalyser

De største besparelser i DLGs nye høstbetingelser ligger i en halvering af tørringstaksterne ved foderkorn, der leveres med mellem 15 og 17 procent vand. Desuden fjernes betaling helt for rensning af foderkorn med op til en procent urenheder. Arkivfoto

planter

DLG omlægger fuldstændig sine høstbetingelser

Redaktionen anbefaler

Zoom-aktien har et stort profitpotentiale, vurderer markedsanalytikeren Peter Arendt i sin analyse. Illustration: Colourbox

Trading

Zoom-aktien er atter købsaktuel

Arla præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2020, som samlet set viste fremgang. Foto: Erik Hansen

Regnskaber

Salg af mærkevarer mere end reddede Arla-regnskab

Den forhastede og kaotiske beslutning om at aflive alle mink i Danmark har skadet den konservative Rasmus Jarlovs tiltro til sundhedsmyndighederne, siger han til Berlingske. Foto: Lasse Ege Pedersen

Mink

Minksagen kan få nyt politisk efterspil

Med midlerne Balaya og Univoq kommer der nye standarder for septoria-bekæmpelse. Foto fra KHL’s planteavlsmøde viser forskellen på en hvedemark, der er henholdsvis ubehandlet, behandlet med den kemi, der er til rådighed i dag, og slutligt de nye muligheder. Kilde: Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL).

Planter

Svampestrategier for 2021

De danske produktionskoncepter for oksekød er ikke bare ganske klimavenlige, men det er også sund, velsmagende og nærende mad, som bør beholde sin plads på danske spiseborde, skriver Niels Martin Krag, bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening (SLF) og formand for Syddansk Kvæg. Arkivfoto

Læserbreve

Dansk oksekød er ikke kun velsmagende – men også klimavenlig

Michael Minter, programleder for tænketanken Concitos fødevareprogram.

Læserbreve

Objektive klimadata er ikke farmer-bashing

Navne

Ida M. Jönsson
Revisorassistent, LandboSyd

12-04-2021
Anders B. Hummelmose
Økonomi- og IT-chef, Agri Nord

08-04-2021
Carsten Aarup
Miljørådgiver og strategisk rådgiver, Agri Nord

08-04-2021
Helle Kramer Sørensen
Regnskabsassistent, Agri Nord

08-04-2021
Bianca Holm Brath
Økonomiassistent, Velas Hinnerup

08-04-2021

Flere navne

Jobs

Fensmark Miljø søger medarbejdere
Fensmark Service ApS
DLF søger en frøavlskonsulent til Sjælland
DLF A/S
Går du med en drøm om at blive selvstændig?
Vikarservice Lillebælt
Ekspert til New Holland værksted
Glamsbjerg Maskincenter A/S
Sommerferiejob på Kellfri
Kellfri ApS
TEKNISK PROJEKTLEDER
Skiold A/S

Flere jobs

Business

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

udland

Amerikanske producenter vender sig mod robotter

Efter at have kæmpet med arbejdsmangel på amerikanske gårde i mere end et årti, siger en producentgruppe, at den nu har en løsning: automatisering.

udland

Historisk hård frost: Frostskader på franske sukkerroer er de værste nogensinde

indland

25 Millioner investeres i det grønne Danmark

bæredygtighed

Afrikansk nation opretter havreservat

- hest
Stærk årgang af springhingste
- tema
Forenkling af hverdagen via kvalitet, viden og effektive løsninger
- økonomi
Rådgiver:: Godt forhold til bankmanden giver bedre betingelser
- virksomhedsstof
WekoAgro leverer rekordresultat
- kvæg
Gratis abortundersøgelse fortsætter i år

Flere nyheder

- planter
Robotti på arbejde i marken
- indland
Sebastian Klein giver alt til dyrene
- tema
Forenkling af hverdagen via kvalitet, viden og effektive løsninger
- økologi
Nyt center skal styrke økologien
- maskiner
Godt allround-dæk til blandet kørsel

Flere nyheder

- maskiner
Sponsoraftale skal styrke uddannelse
- natur
Flere kvinder springer ud som biavlere
- fjerkræ
Fra kalkun-praktikant til kyllinge-producent
- mink
Forsinkede erstatninger gav akavet liv for minkavler
- skoler
Asmildkloster bliver verdensmålsskole

Flere nyheder

- planter
Få landbruget til at blomstre
- hest
Hestens ejerskifte skal registreres
- miljø
Erling Bonnesen slår alarm: - Nye kvælstofmål vil være dramatisk for Fyn
- faglig føljeton natur
2,2 km Baltic Pipe gennem markerne
- virksomhedsstof
Hørvævsmuseet udvider med nye lokaler

Flere nyheder

Agrovi har fremstillet en lille film, hvor planteavlschef Hans Henrik Fredsted besøger Anne Østergaard, som er én af de familier, der vil sende en ansøgning til den nye vegetarstøtte-ordning.

Planter

Øgede midler åbner for vegetarstøtte-ordning

Først i foråret 2021 er der for alvor kommet gang i anlæggelsen af Baltic Pipe-ledningen igennem det danske land. Foto: Per Jørgensen

Energi

Fortsatte frustrationer over Baltic Pipe og forsinkelser

Politik

Frustrationer over gasledningen

Video

- Hvor var de røde partier?

Video

- Hun må ud

Video

Stordemo i Agerskov: Det stopper ikke med Mogens Jensen

Video

Sluk for signalet?

Video

Minkavler: - Chokeret over Fødevarestyrelsen

Se flere videoer her

Kvæg

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

Indtil nu findes der ingen in-vitro-baserede mælkeprodukter på markedet, men et nyt forskningsprodukt vil nu bringe teknologien tættere på.

kvæg

Nyt projekt med laboratorie-mælk

Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for nyt projekt, som skal danne grundlag for at kunne producere mælk i laboratoriet som alternativ til komælk.