CAP i virkeligheden i Danmark

Her på siden samler vi avisens afdækning af, hvordan EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte fungerer i virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Her bor hele 45 procent af den danske befolkning, mens gennemsnittet i EU er, at 28 procent bor på landet. Landdistrikterne spiller altså en langt større rolle i Danmark, end tilfældet er i de fleste andre EU-lande.

Hver uge bringer vi eksempler på, hvordan støtten i praksis gives til tiltag, der f.eks. understøtter dyrevelfærd, miljø, klimatiltag og den generelle landdistriktsudvikling. Vi afdækker samtidig det bureaukrati og bøvl, som også er en del af systemet.

Har du egne erfaringer med EU-støtte fra dit landbrug eller dit nærmiljø, hvor du bor, hører vi gerne fra dig. Ligesom vi her på siden også gerne hører fra dig, hvis du synes, at vores artikler er med til at give dig og din familie mere viden om EU’s landbrugsstøtte i virkelighedens verden.

- Danmark skal blive ved med at være et eksportland, også når det gælder animalske produkter. Men vi skal selvfølgelig hæve barren for, hvordan de animalske produkter er produceret, siger direktør i Tænketanken Frej, Iben Krog Rasmussen.
Foto: Tænketanken Frej.

CAP-I-Danmark

Tænketanken Frej: Klimamålene er en præmis for landbrugsproduktionen

- Hvis nogen kan finde på at gøre noget smartere med plantebaserede fødevarer, så er det da helt fantastisk. Men indtil man har fået gang i det, så skal resten holde gang i hjulene, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

CAP-I-Danmark

Bæredygtigt Landbrug: Kommer til at vælge mellem vækst og klimamål

Det er tanke som denne, A-Consult producer til blandt andre Danmark, Frankrig, Tyskland og Polen.

CAP-I-Danmark

Virksomheders økonomi er også på spil i landbrugsaftale

CAP-I-Danmark

Landbrugsreformen kan styrke småøerne endnu mere

- Det er en vigtig check, der kommer der. Det kan man mærke, når der snakkes om det blandt vi landmænd, siger Ove Linnemann Axelsen om ø-støttetillægget til landmændenes grundbetaling.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstøtten afstiver hele livet på småøerne

Det er ud fra billederne her, at Kristian og hans konsulent har vurderet, hvordan de skal gøde.

CAP-I-Danmark

Landmand: Præcisionslandbrug giver en fordel

Ifølge Henning Otte Hansen er EUs landbrugspolitik i bevægelse mod at være mere regulerende.

CAP-I-Danmark

Flere betingelser for støtten

CAP-I-Danmark

Segeschef: En mulighed, ikke en trussel

Niels Peer Nørring tror på, at ideen med selv at lade landene definere deres grønne krav er god, hvis den bliver styret ordentligt.

CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission

- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.

CAP-I-Danmark

Landdistriktsforsker: Landbrugets legitimitet er under pres

Selvom arbejdet i Bruxelles snart er færdigt med EU-reformen, mangler der stadig et stykke arbejde ude i medlemslandene, før reformen kan træde i kraft.

CAP-I-Danmark

Status: Her står forhandlingerne om EU's landbrugsreform

Reformen er denne gang mere fleksibel i sine regler, så hvert land kan tilpasse mere.

CAP-I-Danmark

Landbrugsreform kan blive grøn - i nogle lande

Fødevareordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Anders Kronborg (til højre) og Erling Bonnesen, er enige om, at miljøkrav ikke må spolere de danske landmænds og fødevarevirksomheders konkurrenceevne på de udenlandske markeder. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Landdistrikterne kan komme til at vige for klima og miljø

De nye rækker af træer er hegnet ind øjeblikket for foreløbigt at beskytte mod rådyr.

CAP-I-Danmark

Planter træer for at være én af de gode

- Vi traf vores beslutning før, man virkeligt tærskede i det her med bæredygtighed. Det var i hvert fald ikke kommet til Vestjylland, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj om han og hustruen Marias overvejelser om at gøre Ausumgaards drift grøn.

CAP-I-Danmark

Grøn omlægning gjorde traditionelt landbrug til frontløber

Dette areal i Lille vildmose er et eksempel på et lavbundsmark med våde jorde.

CAP-I-Danmark

Ingen landbrugsstøtte til at droppe CO2-udledende marker

CAP-I-Danmark

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

- Økoordningerne er helt i overensstemmelse med vores overordnede ønsker. For vi vil gerne have afviklet den direkte støtte helt og have den erstattet med betaling for fælles goder i form af blandt andet bedre natur og klima, siger Sybille Kyed, som er politisk chef for Økologisk Landsforening.

CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

I fremtiden vil landmænd formentlig kunne beholde støtten til skovområder som disse.

CAP-I-Danmark

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Skal sættes sammen med tekstboks i denne artikel.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstyrelsen overvejer at udbetale 750.000 kr. til nyetablerede landmænd

CAP-I-Danmark

Landmænds høje gennemsnitsalder hæmmer grøn omstilling

CAP-I-Danmark

Lægger an til at booste unge, nyetablerede landmænds likviditet

Det var et spørgsmål og kemi og personlig tillid, at Hans Jørgen Boel Nielsen ville sætte penge på spil på sin eftermand, Jonas Elitsgaard Jensen med et ejerpantebrev, efter flere års sporadiske kontakter om en handel, fortæller han. Og tilliden var gensidig, fortæller de.

CAP-I-Danmark

Ung landmand tvivler på effekt af mere støtte

Erling Bonnesen (V) mener, at den danske implementering bliver lige så vigtig som selve reformen i EU.

CAP-I-Danmark

Bureaukrati skal også bekæmpes i Danmark

Selve skoven er Claus Fink meget tilfreds med.
- Det er de bedste arealer, jeg har, siger han.

CAP-I-Danmark

Flere projekter ikke besværet værd

Klippemaskinen, som LAG’en medfinansierede, gjorde Wrappy i stand til at håndtere meget større ordrer fra blandt andet en stor butikskæde i Tyskland, som virksomheden ellers ikke umiddelbart kunne imødekomme.

CAP-I-Danmark

Mange jobs for få LAG-midler

CAP-I-Danmark

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

Der er tegn på, at dyrevelfærd får større fokus i EUs landbrugspolitik, mener fødevarepolitisk chef.

CAP-I-Danmark

Dyrenes Beskyttelse er positive for udvikling i EU

- Der er en tendens til, at når Landbrug & Fødevarer udtaler sig, så bliver det fremlagt som hele landbrugets holdning. Vi har behov for at vise, at det ikke er hele landbruget, der mener det, som fremføres fra Axelborg, siger politisk chef i Økologisk Landbrug, Sybille Kyed.

CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: Regeringen løber fra grønne målsætninger

Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Venstre tror på samarbejde med regeringen om landbrugskrav

Ifølge Christian Bruun taber han i øjeblikket penge per juletræ han producerer, fordi salgspriserne er lave.

CAP-I-Danmark

Gaverne under træet skal være lige små

Asger Christensen (V) er som medlem af landbrugsudvalget i høj grad med til at præge Europa-parlamentets arbejde med den kommende EU-landbrugsreform.

CAP-I-Danmark

Politikere vil kæmpe imod juletræsstøtten

En af landets store biavlere, Peter Stougaard, avler 10.000 dronningebier om året i særlige små dronningebistader med salg for øje til andre honningproducenter. Han har 2100 dronningebistader på Alrø og i skove omkring Odder.

CAP-I-Danmark

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Peter Stougaard producerer 24 ton honning om året i store stader til formålet.

CAP-I-Danmark

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

CAP-I-Danmark

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Der er enighed mellem Socialdemokratiets ordfører Anders Kronborg (tv) og Venstres ordfører, Erling Bonnesen, om, at omlægning af landbrugsstøtten i en grøn retning ikke må koste arbejdspladser.

CAP-I-Danmark

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

CAP-I-Danmark

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed, siger politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed

CAP-I-Danmark

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

CAP-I-Danmark

EU vil gøre landbrugsstøtte mere grøn og bæredygtig

- Vi er så heldige at bo på et sted med rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten Andersen, der her inspicerer vinstokkene på den 1,5 hektar store vingård i Skårupøre sammen med sin partner Bente Rasmussen.

CAP-I-Danmark

Lev langsomt og drik vin til

Skaarupøre Vingaard producerer 3.000 flasker vin om året og besøges af både danske og udenlandske gæster.

CAP-I-Danmark

Butik og samlingssted i »vintønden«

- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter, siger Anders Koed Jensen, ejer af Træls. Bordet er lavet af palletræ, som ellers ville være sendt til forbrænding.

CAP-I-Danmark

Affaldspaller bliver til møbler

- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.

CAP-I-Danmark

- De skal ville mere end sig selv

- Det er dejligt, at så mange lokale ildsjæle og iværksættere har fået øjnene op for LAG-ordningen, siger formanden for bestyrelsen i LAG Midt-Nordvestsjælland, Flemming Engtoft Larsen (yderst tv).

CAP-I-Danmark

Hård kamp om LAG-midler

- Pølser har desværre fået ry for at være en billig og usund spise. I virkeligheden er en pølse et fantastisk håndværk, som kræver en lang og svær proces. Især hvis du vil have en ordentlig og ensartet kvalitet, siger Henrik Rasmussen, der etablerede Lejre Mikropølsemageri i 2016.

CAP-I-Danmark

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard.
Foto: Lasse Ege Pedersen.

CAP-I-Danmark

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

- De fleste forbinder en gårdbutik med at tage ud på landet og besøge den. Det er også smadderhyggeligt. Men mange får ikke gjort det i hverdagen, når der skal handles hurtigt ind. Byens Gårdbutik giver kunderne mulighed for at bruge de lokale råvarer hver dag, påpeger Anne Hjortenberg, der er daglig leder af Byens Gårdbutik i Svendborg.

CAP-I-Danmark

Oase for lokale fødevarer midt i byen

- Jeg tror, at både politikerne og befolkningen har vanskeligt ved at forestille sig den tidsfaktor, der er i spil her. Man får ikke en højre biodiversitet i de første måske fem-ti år. Det kommer først hen imod slutningen af tilskudsperioden, siger skovfoged fra HedeDanmark, Leif Lauridsen.

CAP-I-Danmark

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.

CAP-I-Danmark

Har kun skoven til låns

- Jeg sætter en ære i, at folk kan købe alt, hvad de har brug for indenfor ost her i butikken, så de ikke skal andre steder hen for at fylde ostebordet, siger Jørgen Hoff.

CAP-I-Danmark

Gourmet i gårdbutikken

Jørgen Hoff har udviklet to typer gær, en som kan lave aroma, og en som kan lave alkohol. Det betyder, at han kan udnytte vallen fra mejeriets osteproduktion til produktionen af øl fra sig bryggeri, som han fandt i Schweiz

CAP-I-Danmark

Hoff brygger øl på ostevalle

Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.

CAP-I-Danmark

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.

CAP-I-Danmark

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Anders og Henrik Bach på Ny Vraa Biogas har droppet at sælge pileflis til varmeværkerne. De jagter en produktion højere oppe i værdikæden.

CAP-I-Danmark

Flis er for godt til at brænde af

- Der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, der er det helt store trækplaster på Sydlangeland. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken, fortæller skovrider Jakob Harrekilde.

CAP-I-Danmark

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

De vilde heste på Sydlangeland afgræsser et 110 hektar stort område. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere ved at fremme og vedligeholde overdrev, der er en truet naturtype, som kræver et lysåbent landskab.

CAP-I-Danmark

Vilde heste plejer truet naturtype

- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde, siger chefkonsulent Bent Ib Hansen, Seges.

CAP-I-Danmark

Tilskud kan gå tabt

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

CAP-I-Danmark

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.

CAP-I-Danmark

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.

CAP-I-Danmark

40 minivådområder i spil på Fyn

I Dalbakkegaard gårdbutik sælger Dorthe og Bryan både gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale samarbejdspartnere.

CAP-I-Danmark

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

De mobile kyllingehuse på Dalbakkegaard er forsynet med meder, så de kan flyttes rundt på markerne, så kyllingerne hele tiden har adgang til frisk græs.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd på meder

- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød, siger Heidi Buur Holbeck. (Foto: Flemming Erhard)

CAP-I-Danmark

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til, siger naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck. (Foto: Seges)

CAP-I-Danmark

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

CAP-I-Danmark

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.

CAP-I-Danmark

Bidt af naturpleje

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.

CAP-I-Danmark

12 millioner øko-æg

Fem gange om dagen får hønsene grovfoder, som via en hængebane automatisk køres ind i stalden.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Bitten Skovgaard Frederiksen maner til besindighed. Der er ingen grund til at hamstre. Hvis alle nøjes med den mængde foder, de har brug for, er der nok til alle.

CAP-I-Danmark

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

CAP-I-Danmark

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

CAP-I-Danmark

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

- De fleste, som kommer og ser området, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. Så området bidrager også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland, påpeger Lars Christian Prytz.

CAP-I-Danmark

En perle i landskabet

EU har bidraget til vådområdet med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegning, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.

CAP-I-Danmark

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

Jens Simonsen har tidligere haft en ekstra seks meter bred bræmme af faunastriber rundt om sin sø uden for den lovpligtige 2 meters randzone. Faunastriberne var groet til, og han genplanter dem nu i år.

CAP-I-Danmark

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening.

CAP-I-Danmark

Faunastriber breder sig som ukrudt

- Det betyder alt for kyllingernes velfærd, at strøelsen er tør, siger Kjeld Andersen, som med god ventilation og varmevekslere sikrer optimale klimaforhold i stalden og dermed også en tør og porøs strøelse.

CAP-I-Danmark

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Udviklingen i kødødeligheden
Kilde: Landbrugsinfo/Seges

CAP-I-Danmark

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

- Der er rigtigt mange faktorer i spil ud over det rent faglige - altså hvad dyrene dør af eller hvilke risikofaktorer, der er i en besætning. Det har rigtigt meget at gøre også med holdningen på gården, siger specialkonsulent Peter Raundal fra Seges Kvæg.

CAP-I-Danmark

Øget viden og større motivation gør en forskel

- Det er vores job at være vagthund over for, at de danske myndigheder ikke går videre, end det er nødvendigt i forhold til EU-reglerne, siger chefkonsulent i L&F’s juridiske afdeling, Helle Guldbrandt Lachmann. (Foto: L&F)

CAP-I-Danmark

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Det er et KO-krav i samtlige EU-lande, at kalve under otte uger ikke må opstaldes i bokse, uden at de har mulighed for at se og røre hinanden, for eksempel således som her i forgårde til kalveboksene. (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

DDD ønsker bedre vilkår for søer som her, hvor de går frit i en drægtighedsstald i stedet for at stå staldet op i bokse (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Dyrlægerne efterlyser skrappere EU-regler mod kastration og halekupering

- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)

CAP-I-Danmark

Den danske Dyrlægeforening:: Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.

CAP-I-Danmark

Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

- Jeg får formentlig ikke lavere dødelighed ved at få de nye stier. Men jeg håber på, at jeg er i stand til på den lange bane at få søerne til at passe nogle flere grise ad gangen, ved at de får mere plads, siger Niels Aagaard Jørgensen.

CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret, siger Kaare Larsen om at indfri myndighedskrav til dyrevelfærd.

CAP-I-Danmark

Velfærdskrav kan kamme over

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.

CAP-I-Danmark

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Anders Kronborg (S) og Erling Bonnesen (V) har så godt som givet hinanden håndslag på, at der skal være et bredt forlig hen over midten om udmøntningen i Danmark af EU’s reform af landbrugspolitikken. Foto: Erik Hansen

CAP-I-Danmark

Dansk udmøntning af landbrugsreformen ventes inden sommer

I den meget omtalte kvælstofaftale fra sidste år indgår der også flere passager om mere økologi i dansk landbrug. Således har aftaleparterne blandt andet sat 40 millioner danske kroner af til en økologisk investeringsstøtteordning i 2021. Arkivfoto

CAP-I-Danmark

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

Fælles regler for dyrevelfærd var i fokus hos EU i slutningen 80’erne og i 90’erne, men siden er nye tiltag udeblevet, forklarer KU-professor Peter Sandøe. Det betyder, at området i dag er op til hvert enkelt medlemsland, som efterlader en meget forskelligartet dyrevelfærd. Arkivfoto

CAP-I-Danmark

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

Anders Lindgård og Susanne Hansen investerer i regnmarkiser i 2013, et slags plastik-tag der beskytter træerne mod regn, da de kan få 40 procent i EU-støtte via Landdistriktsprogrammet til investeringen. Det har gjort, at stort set alt frugt under tag skånes får svampesygdommen skurv, skadedyr og almindeligt lagerråd. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

CAP-I-Danmark

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Glæden er ikke til at tage fejl af hos den økologiske frugtavler Anders Lindgård, når han spotter nye skud på hans mange tusinde frugttræer i plantagen Kysøko ved Næstved. Det gælder dog ikke for den plantage, han fik EU-støtte til, hvor rækkerne er plantet for tæt.

CAP-I-Danmark

Har fortrudt EU-støttet investering

Landbrugsstyrelsen vurderer, at ideen om et auktionsprincip, som IFRO-forsker Michael Friis Pedersen foreslår, ikke er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger. Det siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

CAP-I-Danmark

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Jeg tror, at man i praksis ofte vil kunne finde tilfælde af en underkompensation hos landmænd, som har omlagt til økologisk drift, siger Kirsten Lund Jensen

CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: - Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger Michael Friis Pedersen.

CAP-I-Danmark

Landbrugsforsker: - Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

- Jo mere, vi kommer ind i den her økologiske dyrkningsform, så synes vi også, at det spændende. Både det gamle, håndværksmæssige, men også den megen nye teknologi, der er kommet, for eksempel med robotter, der kan luge ukrudt i rækkeafgrøder og den slags, siger Ulrik Olsen.

CAP-I-Danmark

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Agrovest har netop indkøbt to ukrudtsstrigler med 12 meters bredde.

CAP-I-Danmark

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskrævende det er. Meget af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op, fortæller Ulrik Olsen. Til venstre for ham står i midten Jonas Jensen og yderst til Emil Kastrup, som er ansatte i Agrovest.

CAP-I-Danmark

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

Stenalt Gods er især kendt for dets mange geder. I dag er efterspørgslen på gedekød og – mælk dog så lille, at antallet af malkegeder er nede på 400 dyr mod 800, da der var flest i godsets stalde. Her er dyrene fotograferet sammen med driftsleder Hans Fynbo. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

CAP-I-Danmark

- Vi skal konstant tænke nyt

Stenalt Gods har fået EU-tilskud til forskellige maskiner, som fremmer den økologiske planteavl. Her står driftsleder Hans Fynbo foran godsets radrenser, som har været med til at minimere ukrudtstrykket og dermed hæve afgrødeudbyttet. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

CAP-I-Danmark

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

Et folketingsflertal vil fordoble det økologiske areal pr. 2030. Arkivfoto

CAP-I-Danmark

Småt med økologi uden EU-støtte

- Vi har formentlig en midlertidig stigning i inflationsforventningerne og dermed også i renterne, vurderer Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges. Arkivfoto

Økonomi

Seges-chef: Rentestigning er sandsynligvis midlertidig

Medicinalfirmaet Ceva opfordrer besætninger til at drøfte muligheden med besætningsdyrlægen om grisene har subklinisk ødemsyge, idet subklinisk ødemsyge ikke får akutte symptomer, men nedsat tilvækst og øget foderforbrug. Samtidig øger subklinisk ødemsyge risikoen for ødemsygeudbrud. Arkivfoto.

Svin

Ødemsyge er ikke kun døde grise

Fra venstre mod højre: Sælger og medindehaver Jens Hansen, salgschef Knud Rughave, adm. direktør Jan Garder.

Virksomhedsstof

Ny salgschef for TBS Maskinpower

Overskuddet faldt markant med 71 procent til 588 mio. kr. fra sidste års 2,1 mia. kroner. PR-foto.

Regnskaber

Dårligt år: Arlas hollandske rival ramt hårdt af corona

- Det er virkelig flot, og jeg skylder medarbejdere og ledelsen i LandboSyd samt datterselskaberne en stor tak, siger LandboSyds bestyrelsesformand Mogens Dall om overskuddet.

Regnskaber

Overskud: Trimning bar frugt i landboforening

Seneste Mest Læste

- planter
Kalder BNBO-dispensation en klar mulighed for kommunerne
- arrangementer
Efter 10 år har NutriFair fortsat fingeren på pulsen
- økonomi
Rådgiver: Muligheden for at skifte bank er blevet større
- tema
Er din kvægbedrift bæredygtig?
- politik
Utilfreds med alternative virkemidler: - Det er for lidt og for sent
- politik
Vandplaner bliver atter forsinket
- tema
Kviehotel: - Jeg kan selv bestemme om jeg vil være i niveau 1 eller 2 og det er fuldstændig vanvittigt

- foreninger
- Formand bør være en aktiv landmand
- leder
Nul respekt for ejendomsret
- foreninger
Dall: Vil mene min erfaring er en fordel
- læserbreve
Vi bakker op om BNBO
- regler
Kritik af nye slagteregler
- mink
Endelig gang i udbetaling af tempobonus
- planter
Bekæmp græsukrudt med IPM

Annoncebetalt indhold

Udnyt dine køers fulde potentiale med RumiPro Urea

Planter

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

- Hvorfor i alverden opsøge nogle problemer som slet ikke eksisterer, lyder det fra BG-formand Ulrik Lunden. Han pointerer, at der i Veddum-området i flere generationer har været drevet landbrug uden problemer for drikkevandet. Alligevel vil politiske kræfter have indført yderligere beskyttelse af områdets drikkevand.

planter

Kalder BNBO-dispensation en klar mulighed for kommunerne

Det er ikke landbruget, der forurener det danske grundvand. Derfor vil restriktioner rettet mod landbruget være forfejlet, pointerer grundvandsforening.

Plantefagligt forum har igen holdt den årlige planteavlskonference. I år var det online på skærm, men her ses den

planter

Bekæmp græsukrudt med IPM

- Økologer anvender allerede efterafgrøder i et omfang langt ud over det pligtige areal og med disse nye regler bliver det enklere at lægge en sammenhængende markplan, siger Claus Østergaard. Foto: Økologirådgivning Danmark

planter

Økologer: Bælgplanter er en stor gevinst som efterafgrøder

Hvide rødder i græs indikerer, at væksten er i gang. Foto: Anders Christiansen, Velas

planter

Vent med gyllen lidt endnu

annoncebetalt indhold

Landmænd kan træffe bedre beslutninger ved at opsamle og udnytte data

Hollandske Agrifacs sprøjteprogram indgår pr. 1. marts i fem Danish Agro Machinery maskinforretninger.

Maskiner

Fem maskinforretninger i samarbejde

Landbrugsstyrelsen har i alt afsat 255 millioner kr. i 2021 og 2022, som forventes at række til udtagning af 2.000 ha lavbundsjord.

Politik

Lavbundsarealer: Landboforening vil være mere aktiv

Efter 2022 forventes et generelt forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer at blive vedtaget.

Læserbreve

Danske Vandværker: Vi bakker op om BNBO

Planter

Kalder BNBO-dispensation en klar mulighed for kommunerne

I løbet af den sidste uge har Fødevarestyrelsen udbetalt knapt 100 millioner kroner til minkavlere. Der er også kommet gang i udbetalingen af tempobonus. Foto: Colourbox

Mink

Endelig gang i udbetaling af tempobonus

marked

Nye varianter af afrikansk svinepest har ramt en fremtrædende producent i Kina. Det skriver Tican i sit nyhedsbrev med Pigworld som kilde. Arkivfoto

Markedsfokus

Produktion i Kina ramt af nye varianter af afrikansk svinepest

De har svært ved at afsætte oksekød hos Danish Crown for tiden, da efterspørgslen på oksekød, der ikke er i sæson, er lav. Arkivfoto.

Markedsfokus

Oksekødsmarkedet: Dyre udskæringer står i stampe

Det europæiske marked for grisekød holder juleferie, lyder det fra Danish Crown. Noteringen er uændret.

Markedsfokus

Svinenoteringen står stille

Markedspodcasten

Lyt til AgriNews' podcast med Jacob og Peter: koncentreret, brugbart, skabt til og fra landbruget

En decemberdag med store konsekvenser

Markedspodcasten - Estimeret hvede-slutlager overrasker

Markedspodcasten - Fyld tanken op

Markedspodcasten – Hvedeopturen fortsætter på grund af Kina

Markedspodcasten - Meget usikre, men positive aktie-takter

Lyt til flere podcast her

Svin

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder

svin

Ødemsyge er ikke kun døde grise

Hvis slagtesvinene har en tilvækst under 1100 gram dagligt, et foderforbrug over 2,6, eller dødeligheden er større end to procent, bør man overveje at få testet klima- og slagtesvinene for subklinisk ødemsyge. Sådan lyder anbefalingen fra Ceva.