Køb abonnement Læs e-avisen

CAP i virkeligheden i Danmark

Her på siden samler vi avisens afdækning af, hvordan EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtte fungerer i virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Her bor hele 45 procent af den danske befolkning, mens gennemsnittet i EU er, at 28 procent bor på landet. Landdistrikterne spiller altså en langt større rolle i Danmark, end tilfældet er i de fleste andre EU-lande. 

Hver uge bringer vi eksempler på, hvordan støtten i praksis gives til tiltag, der f.eks. understøtter dyrevelfærd, miljø, klimatiltag og den generelle landdistriktsudvikling. Vi afdækker samtidig det bureaukrati og bøvl, som også er en del af systemet.

Har du egne erfaringer med EU-støtte fra dit landbrug eller dit nærmiljø, hvor du bor, hører vi gerne fra dig. Ligesom vi her på siden også gerne hører fra dig, hvis du synes, at vores artikler er med til at give dig og din familie mere viden om EU’s landbrugsstøtte i virkelighedens verden.

Ifølge Henning Otte Hansen er EUs landbrugspolitik i bevægelse mod at være mere regulerende.
  • CAP-I-Danmark

Flere betingelser for støtten
Niels Peer Nørring tror på, at ideen med selv at lade landene definere deres grønne krav er god, hvis den bliver styret ordentligt.
  • CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission
- Hvis man skal have noget, som understøtter erhvervsudviklingen i landdistrikterne og større diversitet i udviklingen, så må man se på værditilvækst i primærproduktion, siger landdistriktsforsker Egon Noe.
  • CAP-I-Danmark

Landdistriktsforsker: Landbrugets legitimitet er under pres
Selvom arbejdet i Bruxelles snart er færdigt med EU-reformen, mangler der stadig et stykke arbejde ude i medlemslandene, før reformen kan træde i kraft.
  • CAP-I-Danmark

Status: Her står forhandlingerne om EU's landbrugsreform
Reformen er denne gang mere fleksibel i sine regler, så hvert land kan tilpasse mere.
  • CAP-I-Danmark

Landbrugsreform kan blive grøn - i nogle lande
Fødevareordførerne for Socialdemokratiet og Venstre, Anders Kronborg (til højre) og Erling Bonnesen, er enige om, at miljøkrav ikke må spolere de danske landmænds og fødevarevirksomheders konkurrenceevne på de udenlandske markeder. Foto: Erik Hansen
  • CAP-I-Danmark

Landdistrikterne kan komme til at vige for klima og miljø
De nye rækker af træer er hegnet ind øjeblikket for foreløbigt at beskytte mod rådyr.
  • CAP-I-Danmark

Planter træer for at være én af de gode
- Vi traf vores beslutning før, man virkeligt tærskede i det her med bæredygtighed. Det var i hvert fald ikke kommet til Vestjylland, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj om han og hustruen Marias overvejelser om at gøre Ausumgaards drift grøn.
  • CAP-I-Danmark

Grøn omlægning gjorde traditionelt landbrug til frontløber
Dette areal i Lille vildmose er et eksempel på et lavbundsmark med våde jorde.
  • CAP-I-Danmark

Ingen landbrugsstøtte til at droppe CO2-udledende marker
  • CAP-I-Danmark

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde
- Økoordningerne er helt i overensstemmelse med vores overordnede ønsker. For vi vil gerne have afviklet den direkte støtte helt og have den erstattet med betaling for fælles goder i form af blandt andet bedre natur og klima, siger Sybille Kyed, som er politisk chef for Økologisk Landsforening.
  • CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning
I fremtiden vil landmænd formentlig kunne beholde støtten til skovområder som disse.
  • CAP-I-Danmark

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet
Skal sættes sammen med tekstboks i denne artikel.
  • CAP-I-Danmark

Landbrugsstyrelsen overvejer at udbetale 750.000 kr. til nyetablerede landmænd
  • CAP-I-Danmark

Landmænds høje gennemsnitsalder hæmmer grøn omstilling
  • CAP-I-Danmark

Lægger an til at booste unge, nyetablerede landmænds likviditet
Det var et spørgsmål og kemi og personlig tillid, at Hans Jørgen Boel Nielsen ville sætte penge på spil på sin eftermand, Jonas Elitsgaard Jensen med et ejerpantebrev, efter flere års sporadiske kontakter om en handel, fortæller han. Og tilliden var gensidig, fortæller de.
  • CAP-I-Danmark

Ung landmand tvivler på effekt af mere støtte
Erling Bonnesen (V) mener, at den danske implementering bliver lige så vigtig som selve reformen i EU.
  • CAP-I-Danmark

Bureaukrati skal også bekæmpes i Danmark
Selve skoven er Claus Fink meget tilfreds med. - Det er de bedste arealer, jeg har, siger han.
  • CAP-I-Danmark

Flere projekter ikke besværet værd
Klippemaskinen, som LAG’en medfinansierede, gjorde Wrappy i stand til at håndtere meget større ordrer fra blandt andet en stor butikskæde i Tyskland, som virksomheden ellers ikke umiddelbart kunne imødekomme.
  • CAP-I-Danmark

Mange jobs for få LAG-midler
  • CAP-I-Danmark

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU
Der er tegn på, at dyrevelfærd får større fokus i EUs landbrugspolitik, mener fødevarepolitisk chef.
  • CAP-I-Danmark

Dyrenes Beskyttelse er positive for udvikling i EU
- Der er en tendens til, at når Landbrug & Fødevarer udtaler sig, så bliver det fremlagt som hele landbrugets holdning. Vi har behov for at vise, at det ikke er hele landbruget, der mener det, som fremføres fra Axelborg, siger politisk chef i Økologisk Landbrug, Sybille Kyed.
  • CAP-I-Danmark

Økologisk Landsforening: Regeringen løber fra grønne målsætninger
Asger Christensen (i midten) var nogenlunde fortrøstningsfuld for nogle af Danmarks mærkesager i EU-forhandlingerne sagde han til Torben V. Povlsen (til venstre) og Erling Bonnesen. Foto: Erik Hansen
  • CAP-I-Danmark

Venstre tror på samarbejde med regeringen om landbrugskrav
Ifølge Christian Bruun taber han i øjeblikket penge per juletræ han producerer, fordi salgspriserne er lave.
  • CAP-I-Danmark

Gaverne under træet skal være lige små
Asger Christensen (V) er som medlem af landbrugsudvalget i høj grad med til at præge Europa-parlamentets arbejde med den kommende EU-landbrugsreform.
  • CAP-I-Danmark

Politikere vil kæmpe imod juletræsstøtten
En af landets store biavlere, Peter Stougaard, avler 10.000 dronningebier om året i særlige små dronningebistader med salg for øje til andre honningproducenter. Han har 2100 dronningebistader på Alrø og i skove omkring Odder.
  • CAP-I-Danmark

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl
Peter Stougaard producerer 24 ton honning om året i store stader til formålet.
  • CAP-I-Danmark

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem
Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.
  • CAP-I-Danmark

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer
Der er enighed mellem Socialdemokratiets ordfører Anders Kronborg (tv) og Venstres ordfører, Erling Bonnesen, om, at omlægning af landbrugsstøtten i en grøn retning ikke må koste arbejdspladser.
  • CAP-I-Danmark

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?
Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.
  • CAP-I-Danmark

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023
- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed, siger politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed
  • CAP-I-Danmark

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene
  • CAP-I-Danmark

EU vil gøre landbrugsstøtte mere grøn og bæredygtig
- Vi er så heldige at bo på et sted med rimelige forhold for vindyrkning, siger Carsten Andersen, der her inspicerer vinstokkene på den 1,5 hektar store vingård i Skårupøre sammen med sin partner Bente Rasmussen.
  • CAP-I-Danmark

Lev langsomt og drik vin til
Skaarupøre Vingaard producerer 3.000 flasker vin om året og besøges af både danske og udenlandske gæster.
  • CAP-I-Danmark

Butik og samlingssted i »vintønden«
- Vi gør rigtig meget ud af at finde noget industrielt affald, som vi så kan transformere til nye produkter, siger Anders Koed Jensen, ejer af Træls. Bordet er lavet af palletræ, som ellers ville være sendt til forbrænding.
  • CAP-I-Danmark

Affaldspaller bliver til møbler
- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.
  • CAP-I-Danmark

- De skal ville mere end sig selv
- Det er dejligt, at så mange lokale ildsjæle og iværksættere har fået øjnene op for LAG-ordningen, siger formanden for bestyrelsen i LAG Midt-Nordvestsjælland, Flemming Engtoft Larsen (yderst tv).
  • CAP-I-Danmark

Hård kamp om LAG-midler
- Pølser har desværre fået ry for at være en billig og usund spise. I virkeligheden er en pølse et fantastisk håndværk, som kræver en lang og svær proces. Især hvis du vil have en ordentlig og ensartet kvalitet, siger Henrik Rasmussen, der etablerede Lejre Mikropølsemageri i 2016.
  • CAP-I-Danmark

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste
Også i landbrugskredse kan man se, at LAG’en har sin berettigelse, fordi den er med til at skabe arbejdspladser. Og i dag i et større omfang end nogen sinde, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard. Foto: Lasse Ege Pedersen.
  • CAP-I-Danmark

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne
- De fleste forbinder en gårdbutik med at tage ud på landet og besøge den. Det er også smadderhyggeligt. Men mange får ikke gjort det i hverdagen, når der skal handles hurtigt ind. Byens Gårdbutik giver kunderne mulighed for at bruge de lokale råvarer hver dag, påpeger Anne Hjortenberg, der er daglig leder af Byens Gårdbutik i Svendborg.
  • CAP-I-Danmark

Oase for lokale fødevarer midt i byen
- Jeg tror, at både politikerne og befolkningen har vanskeligt ved at forestille sig den tidsfaktor, der er i spil her. Man får ikke en højre biodiversitet i de første måske fem-ti år. Det kommer først hen imod slutningen af tilskudsperioden, siger skovfoged fra HedeDanmark, Leif Lauridsen.
  • CAP-I-Danmark

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger
- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.
  • CAP-I-Danmark

Har kun skoven til låns
- Jeg sætter en ære i, at folk kan købe alt, hvad de har brug for indenfor ost her i butikken, så de ikke skal andre steder hen for at fylde ostebordet, siger Jørgen Hoff.
  • CAP-I-Danmark

Gourmet i gårdbutikken
Jørgen Hoff har udviklet to typer gær, en som kan lave aroma, og en som kan lave alkohol. Det betyder, at han kan udnytte vallen fra mejeriets osteproduktion til produktionen af øl fra sig bryggeri, som han fandt i Schweiz
  • CAP-I-Danmark

Hoff brygger øl på ostevalle
Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.
  • CAP-I-Danmark

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame
Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.
  • CAP-I-Danmark

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken
Anders og Henrik Bach på Ny Vraa Biogas har droppet at sælge pileflis til varmeværkerne. De jagter en produktion højere oppe i værdikæden.
  • CAP-I-Danmark

Flis er for godt til at brænde af
- Der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, der er det helt store trækplaster på Sydlangeland. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken, fortæller skovrider Jakob Harrekilde.
  • CAP-I-Danmark

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister
De vilde heste på Sydlangeland afgræsser et 110 hektar stort område. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere ved at fremme og vedligeholde overdrev, der er en truet naturtype, som kræver et lysåbent landskab.
  • CAP-I-Danmark

Vilde heste plejer truet naturtype
- Vi er rigtigt kede af, at man kan ansøge uden at have et grundlag i form af en miljøgodkendelse. For hvis landmanden har sådan en, så er der en bestyrket tro på, at han har gjort et forarbejde, siger chefkonsulent Bent Ib Hansen, Seges.
  • CAP-I-Danmark

Tilskud kan gå tabt
- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.
  • CAP-I-Danmark

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten
- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.
  • CAP-I-Danmark

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt
Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.
  • CAP-I-Danmark

40 minivådområder i spil på Fyn
I Dalbakkegaard gårdbutik sælger Dorthe og Bryan både gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale samarbejdspartnere.
  • CAP-I-Danmark

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken
De mobile kyllingehuse på Dalbakkegaard er forsynet med meder, så de kan flyttes rundt på markerne, så kyllingerne hele tiden har adgang til frisk græs.
  • CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd på meder
- Det er vigtigt, at naturplejerne kan forklare forbrugerne, at den indsats, deres dyr gør, er vigtig for biodiversiteten. Ikke mindst i disse tider, hvor der er stor fokus på klimaet, og hvor mange forbrugere ikke spiser oksekød, siger Heidi Buur Holbeck. (Foto: Flemming Erhard)
  • CAP-I-Danmark

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere
- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til, siger naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck. (Foto: Seges)
  • CAP-I-Danmark

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød
- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.
  • CAP-I-Danmark

- Planen er, at jeg skal leve af butikken
Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.
  • CAP-I-Danmark

Bidt af naturpleje
- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.
  • CAP-I-Danmark

12 millioner øko-æg
Fem gange om dagen får hønsene grovfoder, som via en hængebane automatisk køres ind i stalden.
  • CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen
Bitten Skovgaard Frederiksen maner til besindighed. Der er ingen grund til at hamstre. Hvis alle nøjes med den mængde foder, de har brug for, er der nok til alle.
  • CAP-I-Danmark

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne
- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen
  • CAP-I-Danmark

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt
Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.
  • CAP-I-Danmark

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn
- De fleste, som kommer og ser området, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. Så området bidrager også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland, påpeger Lars Christian Prytz.
  • CAP-I-Danmark

En perle i landskabet
EU har bidraget til vådområdet med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegning, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.
  • CAP-I-Danmark

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter
Jens Simonsen har tidligere haft en ekstra seks meter bred bræmme af faunastriber rundt om sin sø uden for den lovpligtige 2 meters randzone. Faunastriberne var groet til, og han genplanter dem nu i år.
  • CAP-I-Danmark

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder
- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening.
  • CAP-I-Danmark

Faunastriber breder sig som ukrudt
- Det betyder alt for kyllingernes velfærd, at strøelsen er tør, siger Kjeld Andersen, som med god ventilation og varmevekslere sikrer optimale klimaforhold i stalden og dermed også en tør og porøs strøelse.
  • CAP-I-Danmark

Sunde hønsefødder i kyllingestalden
Udviklingen i kødødeligheden Kilde: Landbrugsinfo/Seges
  • CAP-I-Danmark

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning
- Der er rigtigt mange faktorer i spil ud over det rent faglige - altså hvad dyrene dør af eller hvilke risikofaktorer, der er i en besætning. Det har rigtigt meget at gøre også med holdningen på gården, siger specialkonsulent Peter Raundal fra Seges Kvæg.
  • CAP-I-Danmark

Øget viden og større motivation gør en forskel
- Det er vores job at være vagthund over for, at de danske myndigheder ikke går videre, end det er nødvendigt i forhold til EU-reglerne, siger chefkonsulent i L&F’s juridiske afdeling, Helle Guldbrandt Lachmann. (Foto: L&F)
  • CAP-I-Danmark

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol
Det er et KO-krav i samtlige EU-lande, at kalve under otte uger ikke må opstaldes i bokse, uden at de har mulighed for at se og røre hinanden, for eksempel således som her i forgårde til kalveboksene. (Arkivfoto)
  • CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd
DDD ønsker bedre vilkår for søer som her, hvor de går frit i en drægtighedsstald i stedet for at stå staldet op i bokse (Arkivfoto)
  • CAP-I-Danmark

Dyrlægerne efterlyser skrappere EU-regler mod kastration og halekupering
- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)
  • CAP-I-Danmark

Den danske Dyrlægeforening:: Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden
Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.
  • CAP-I-Danmark

Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt
- Jeg får formentlig ikke lavere dødelighed ved at få de nye stier. Men jeg håber på, at jeg er i stand til på den lange bane at få søerne til at passe nogle flere grise ad gangen, ved at de får mere plads, siger Niels Aagaard Jørgensen.
  • CAP-I-Danmark

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd
- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret, siger Kaare Larsen om at indfri myndighedskrav til dyrevelfærd.
  • CAP-I-Danmark

Velfærdskrav kan kamme over
- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.
  • CAP-I-Danmark

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning
Anders Kronborg (S) og Erling Bonnesen (V) har så godt som givet hinanden håndslag på, at der skal være et bredt forlig hen over midten om udmøntningen i Danmark af EU’s reform af landbrugspolitikken. Foto: Erik Hansen
  • CAP-I-Danmark

Dansk udmøntning af landbrugsreformen ventes inden sommer
I den meget omtalte kvælstofaftale fra sidste år indgår der også flere passager om mere økologi i dansk landbrug. Således har aftaleparterne blandt andet sat 40 millioner danske kroner af til en økologisk investeringsstøtteordning i 2021. Arkivfoto
  • CAP-I-Danmark

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021
Fælles regler for dyrevelfærd var i fokus hos EU i slutningen 80’erne og i 90’erne, men siden er nye tiltag udeblevet, forklarer KU-professor Peter Sandøe. Det betyder, at området i dag er op til hvert enkelt medlemsland, som efterlader en meget forskelligartet dyrevelfærd. Arkivfoto
  • CAP-I-Danmark

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå
Anders Lindgård og Susanne Hansen investerer i regnmarkiser i 2013, et slags plastik-tag der beskytter træerne mod regn, da de kan få 40 procent i EU-støtte via Landdistriktsprogrammet til investeringen. Det har gjort, at stort set alt frugt under tag skånes får svampesygdommen skurv, skadedyr og almindeligt lagerråd. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen
  • CAP-I-Danmark

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning
Glæden er ikke til at tage fejl af hos den økologiske frugtavler Anders Lindgård, når han spotter nye skud på hans mange tusinde frugttræer i plantagen Kysøko ved Næstved. Det gælder dog ikke for den plantage, han fik EU-støtte til, hvor rækkerne er plantet for tæt.
  • CAP-I-Danmark

Har fortrudt EU-støttet investering
Landbrugsstyrelsen vurderer, at ideen om et auktionsprincip, som IFRO-forsker Michael Friis Pedersen foreslår, ikke er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger. Det siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.
  • CAP-I-Danmark

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud
- Jeg tror, at man i praksis ofte vil kunne finde tilfælde af en underkompensation hos landmænd, som har omlagt til økologisk drift, siger Kirsten Lund Jensen
  • CAP-I-Danmark

Landbrug & Fødevarer: - Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt
- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger Michael Friis Pedersen.
  • CAP-I-Danmark

Landbrugsforsker: - Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov
- Jo mere, vi kommer ind i den her økologiske dyrkningsform, så synes vi også, at det spændende. Både det gamle, håndværksmæssige, men også den megen nye teknologi, der er kommet, for eksempel med robotter, der kan luge ukrudt i rækkeafgrøder og den slags, siger Ulrik Olsen.
  • CAP-I-Danmark

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk
Agrovest har netop indkøbt to ukrudtsstrigler med 12 meters bredde.
  • CAP-I-Danmark

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen
- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskrævende det er. Meget af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op, fortæller Ulrik Olsen. Til venstre for ham står i midten Jonas Jensen og yderst til Emil Kastrup, som er ansatte i Agrovest.
  • CAP-I-Danmark

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen
Stenalt Gods er især kendt for dets mange geder. I dag er efterspørgslen på gedekød og – mælk dog så lille, at antallet af malkegeder er nede på 400 dyr mod 800, da der var flest i godsets stalde. Her er dyrene fotograferet sammen med driftsleder Hans Fynbo. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen
  • CAP-I-Danmark

- Vi skal konstant tænke nyt
Stenalt Gods har fået EU-tilskud til forskellige maskiner, som fremmer den økologiske planteavl. Her står driftsleder Hans Fynbo foran godsets radrenser, som har været med til at minimere ukrudtstrykket og dermed hæve afgrødeudbyttet. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen
  • CAP-I-Danmark

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods
Et folketingsflertal vil fordoble det økologiske areal pr. 2030. Arkivfoto
  • CAP-I-Danmark

Småt med økologi uden EU-støtte
- Vi giver egentlig mere i økologisk arealtilskud til nogle økologiske landmænd, end der er behov for. Man kunne derfor sandsynligvis godt få mere økologisk areal indenfor den samme budgetramme, siger forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen.
  • CAP-I-Danmark

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt
Minivådområder er til en projekttype som landmændene typisk slet ikke ville lave uden støtte. Så her er der nok meget valuta for støttekronerne, skønner Michael Friis Pedersen.
  • CAP-I-Danmark

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige
I 2016 søgte Anders Laustsen EU-tilskud til at bygge en ny kalvestald med fælles bokse til sit opdræt. Problemet var imidlertid, at der i ansøgningen var søgt om sengebåse til goldkøer, og fejlen – som ifølge Landbrugsstyrelsen ikke kan rettes - gav ham et nedslag i tilsagnet.
  • CAP-I-Danmark

Flere støttesager i klemme
Anders Laustsen har siden sin etablering som selvstændig landmand i 1990 haft travlt. Dengang havde han 60 konventionelle malkekøer, i dag hedder det 700 økologiske årskøer plus 300 kødkvægskrydsninger, som laver naturpleje.
  • CAP-I-Danmark

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift
- Økologien har kunnet udvikle sig til det, vi kender i dag, fordi der har været det her fornemme samarbejde mellem mange aktører om tilskyndelse og tilskud til omlægning til økologi, siger Per Kølster. Foto: Økologisk Landsforening
  • CAP-I-Danmark

Per Kølster: Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU
Familien på Debelgaard byggede i 2013 et helt nyt staldanlæg op på bar mark, da sønnen Christian Bejer Petersen, vendte hjem med sin familie. Fotos: Flemming Erhard
  • CAP-I-Danmark

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små
Christian Bejer Petersen har arbejdet i halvandet år i Chile og fandt sin kone der, som fandt arbejde i Aalborg som ingeniør i vindmøllebranchen, hvor familien boede i 7-8 år, hvor han var fodermester og tog en uddannelse som produktionsleder og virksomhedsleder på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Fotos: Flemming Erhard
  • CAP-I-Danmark

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne
Peter Arendt, der driver markedsanalysefirmaet MinAgro.dk, vurderer, at sukkerprisen er i optrend. Arkivfoto
  • Trading

Korrektion i sukkerprisen er en købsmulighed
Der er flere forklaringer på, at Kina nu igen køber enorme mængder af blandt andet majs og sojabønner fra USA, skriver markedsanalytikeren Peter Arendt i sin analyse.
  • Markedsfokus

Kina er på storindkøb i USA
Verdens største producent af sojabønner, Brasilien, er kommet skidt i gang med årets sojahøst. Arkivfoto
  • Markedsfokus

Brasiliansk sojahøst forsinket af nedbør
  • Leder

Rank ryg i Miljøstyrelsen
ADDA-projektet ligger i et landbrugsområde i det østlige Myanmar nær grænsen ind til Thailand. Fotos: ADDA
  • Global

Bjergstammer i Myanmar vil lære økologisk planteavl

Seneste Mest Læste

Svin

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder
Ifølge Seges Svineproduktion er faringsovervågning et godt skridt på vejen til en øget pattegriseoverlevelse. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
  • svinefokus

Red pattegrise med faringsovervågning

Der er god dyrevelfærd og bedre bundlinje i at have en strategi for faringsovervågning i besætningen. I en ny podcast giver Seges Svineproduktion svar på, hvordan man kommer i gang - og hvad gevinsten ved indsatsen er.

Ifølge Jacob Dall, der er faglig ansvarlig for svin hos Vilofoss, har der den seneste tid været fokus på, om normen på 40 i.e. E-vitamin pr. FEso til drægtige søer er tilstrækkelig til at være dækkende i alle situationer. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
  • svinefokus

Der er fokus på mængden af E-vitamin i sofoderet

Til dem der avler dyrene selv, lyder opfordringen fra Ø-Vet, at frasorteringen skal være udført ved poltenes 26. leveuge, da de fleste polte-vaccinationer begynder her. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
  • svinefokus

Polteselektion er vejen til bedre velfærd og bedre bundlinje

- Fermenteringsprocessens hastighed falder i takt med lavere temperatur, og dannelsen af mælkesyre reduceres, lyder det blandt andet fra Søren Thomsen, der er salgskonsulent hos Nutrimin, i Nutrimin Ugenyt. Arkivfotos
  • svinefokus

Hold styr på vådfodersuppen i den kolde tid

I november måned aflivede Peter Brinkmann Nielsen sine 25.000 mink på Minkfarmen Norden. Arkivfoto
  • Mink

Går fra farmen med penge på lommen
Ifølge Seges Svineproduktion er faringsovervågning et godt skridt på vejen til en øget pattegriseoverlevelse. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
  • Svinefokus

Red pattegrise med faringsovervågning
- Vi bruger metoderne fra Farmer Field Schools, som er praktisk gruppeundervisning ude i markerne, fortæller formand for ADDA, Søren Thorndal Jørgensen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. Fotos: ADDA
  • Global

Enormt potentiale for landbrug
I resten af 2021 vil det nu være forbudt at avle nye kuld af mink i Sverige. | Foto: Colourbox
  • Politik

Danmark som skrækeksempel: Sverige forbyder minkavl
En bedre skindkvalitet kan give en højere erstatning, fremgår det af den erstatningsmodel, som regeringen, Venstre, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre blev enige om i mandags. Arkivfoto
  • Driftsøkonomi

Skindkvalitet er med til at afgøre erstatning
Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed er helt uenig i Landsrettens vurdering om gæsteprincippet, siger han efter at L&F har valgt at anke dommen i Kriegers Flak-sagen til Højesteret.
  • Energi

Vil ikke give op i Kriegers Flak-sag: Anker til højesteret

marked

Der er flere forklaringer på, at Kina nu igen køber enorme mængder af blandt andet majs og sojabønner fra USA, skriver markedsanalytikeren Peter Arendt i sin analyse.
  • Markedsfokus

Kina er på storindkøb i USA
Verdens største producent af sojabønner, Brasilien, er kommet skidt i gang med årets sojahøst. Arkivfoto
  • Markedsfokus

Brasiliansk sojahøst forsinket af nedbør
  • Markedsfokus

Spekulanterne tager profit hjem på kornfutures

Markedspodcasten

Lyt til AgriNews' podcast med Jacob og Peter: koncentreret, brugbart, skabt til og fra landbruget

En decemberdag med store konsekvenser
Markedspodcasten - Estimeret hvede-slutlager overrasker
Markedspodcasten - Fyld tanken op
Markedspodcasten – Hvedeopturen fortsætter på grund af Kina
Markedspodcasten - Meget usikre, men positive aktie-takter
Lyt til flere podcast her

Maskiner

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder
Der er markante opgraderinger og forandringer i de to nye Manitou AG XL-læssere i forhold til de maskiner, som Manitou lancerede for godt fire år siden. Nye Yanmar-motorer med flere hestekræfter og højere drejningsmoment sikrer mere power og kraft.
  • maskiner

Manitou lancerer to nye teleskoplæssere

De nye Manitou-teleskoplæssere er udstyret med Yanmar-motorer i stedet for John Deere-motorer, og de nye kabiner er designet i en ny NewAG XL-serie.

Mark Bermann, SDK servicetekniker, overleverer den nye Dieci Teleskoplæsser til Michael Jensen, CEO Rhino System A/S.
  • maskiner

Teleskoplæsser udfordrer det traditionelle marked

11 nye vandingsmaskiner leveret til planteavlsvirksomheden Lyne Potatis af Semler Agro – Herborg Maskinforretning.
  • maskiner

11 nye vandingsmaskiner leveret

Første 314 FendtOne-traktor leveret i Danmark til Nebbegaard Gods ved Børkop.
  • maskiner

Danmarks første Fendt 314 FendtOne leveret

Redaktionen anbefaler

L&F og BL deler ikke samme holdning til
  • Politik

Stor uenighed om salg af CO2-certifikater fra landbruget
Der er lange udsigter til, at minkavlere kan få tempobonus for at have aflivet samtlige mink tilbage i november måned 2020 (billedet). Foto: Brian Langballe Kristiansen
  • Mink

Lange udsigter til tempobonus for minkavlerne
- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto
  • Svin

Projekt peger på klimapotentiale i gylle
Forsyningerne af økologisk soja er knappe. Derfor har mange foderstoffer været tvunget til at lave om på de kraftfodersammensætninger, landmændene oprindeligt havde kontrakt på.
  • Kvæg

Tilpas og fordel proteintildelingen
Første indlæg på programmet i Ø-Vets online årsmøde leveres af dyrlæge Alex Stricker Jakobsen, hvor emnet er fodring af drægtige søer og dennes indflydelse på grisenes størrelse ved faring, men også i forhold til den videre diegivningsperiode som soen skal igennem. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
  • Svinefokus

Få friske søer i farestalden med en ændret foderkurve
De tekniske indikatorer peger stadig i opadgående retning, men momentum og dermed styrken i opturen er aftagende. Foto: Colourbox
  • Trading

DAX 30 har ikke for alvor brudt gamle kursrekorder fra før coronakrisen

Planter

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder
- Men der er næsten ingen forsøg lavet indtil nu. Derimod angiver flere firmaer fordele ved deres additiver, påpeger Jens Erik Jensen, der her ser et behov for flere forsøg, inden der kan konkluderes om de forskellige pH-additivers virkning, siger landskonsulent Jens Erik Jensen.
  • plantefokus

Der mangler uvildige forsøg med virkningen af additiver

Effektivt Landbrug har indhentet kommentarer til det relancerede Bio pH Control fra to planteavlsrådgivere.

- Vi vil ikke betale 75.000 til 150.000 kroner for at få produktet med i Landsforsøgene. Det er alt for dyrt. I stedet lægger vi det ud til en række praktiske landmænd til afprøvning og lytter til deres erfaringer., siger direktør Ole Andersen, BioNutria.
  • plantefokus

Nyt pH-additiv til at nedsætte pesticiddoseringen

Landskonsulent Leif Hagelskjær, Seges giver gode råd til dyrkning af vårbyg til foder og vurderer, at vårbyg under de rette betingelser og med omhyggelig dyrkning, kan give gode udbytter og god økonomi. Foto: Erik Kjærgaard Christensen
  • planter

Tema: Vårbyg kræver et fast men ikke hårdt såbed

Vårbyg har en kortere vækstsæson end vinterbyg og straffes derfor hårdere, hvis næringsstofferne ikke er tilgængelige ved vækststart.
  • planter

Næringsstoffer skal være tilgængelige allerede ved vækststart

Læs e-avisen
Flere nyheder
Læs e-avisen
Flere nyheder
Læs e-avisen
Flere nyheder
Læs e-avisen
Flere nyheder
  • Video

- Hvor var de røde partier?
  • Video

- Hun må ud
  • Video

Stordemo i Agerskov: Det stopper ikke med Mogens Jensen
  • Video

Sluk for signalet?
  • Video

Minkavler: - Chokeret over Fødevarestyrelsen
  • Video

Demonstration for de pressede minkavlere
  • Video

Katastrofal mink-håndtering
  • Video

Som en åben corona-port
Se flere videoer her

Kvæg

Tilmeld nyhedsbrev Flere nyheder
Det er elitekøer i topklasse, som hvert år lægger vejen forbi Messecenter Vesthimmerland til Agro Nord. Sådan bliver det ikke i år, da styregruppen bag desværre har valgt at aflyse på grund af Covid-19. Arkivfoto. Tenna Bang
  • kvæg

Covid-19 aflyser Agro Nord

Det igangværende smitteudbrud med stramme restriktioner i samfundet gør, at årets Agro Nord, som i første omgang var skubbet til april, nu aflyses. Styregruppen bag ser ikke andre muligheder.

Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk vil forblive uændret fra februar 2021. Arkivfoto
  • mælkepris

Arla fastholder mælkepris i februar

Forsyningerne af økologisk soja er knappe. Derfor har mange foderstoffer været tvunget til at lave om på de kraftfodersammensætninger, landmændene oprindeligt havde kontrakt på.
  • kvæg

Tilpas og fordel proteintildelingen

Danish Agro producerer non-gm-foder på selskabets fabrik i Bramming. Produktionen har kørt siden 2016, og Danish Agro var de første i Danmark, som blev certificeret i henhold til den tyske non-gm-certificering VLOG, der står for »Verband Lebensmittel ohne Gentechnik«.
  • kvæg

Markedschef: Start omlægningen til non-GM-foder i god tid

L&F og BL deler ikke samme holdning til
  • Politik

Stor uenighed om salg af CO2-certifikater fra landbruget
Der er lange udsigter til, at minkavlere kan få tempobonus for at have aflivet samtlige mink tilbage i november måned 2020 (billedet). Foto: Brian Langballe Kristiansen
  • Mink

Lange udsigter til tempobonus for minkavlerne
- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto
  • Svin

Projekt peger på klimapotentiale i gylle
Forsyningerne af økologisk soja er knappe. Derfor har mange foderstoffer været tvunget til at lave om på de kraftfodersammensætninger, landmændene oprindeligt havde kontrakt på.
  • Kvæg

Tilpas og fordel proteintildelingen
Første indlæg på programmet i Ø-Vets online årsmøde leveres af dyrlæge Alex Stricker Jakobsen, hvor emnet er fodring af drægtige søer og dennes indflydelse på grisenes størrelse ved faring, men også i forhold til den videre diegivningsperiode som soen skal igennem. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
  • Svinefokus

Få friske søer i farestalden med en ændret foderkurve
De tekniske indikatorer peger stadig i opadgående retning, men momentum og dermed styrken i opturen er aftagende. Foto: Colourbox
  • Trading

DAX 30 har ikke for alvor brudt gamle kursrekorder fra før coronakrisen

Ejendomsmægler

Lystejendomme

1.985.000 kr.

  • Bolig : 130 m2
  • Grundareal : 6 ha

Ejendomsmægler

Planteavl 83 ha med 1/3 produktion af stivelseskartofler, med leveringsret til K...

23.500.000 kr.

  • Bolig : 275 m2
  • Grundareal : 84 ha

Ejendomsmægler

Kvæggård med løsdriftsstald -- miljøgodkendelse fra 2018

11.975.000 kr.

  • Bolig : 234 m2
  • Grundareal : 74 ha

Mere fra L-MedieHus

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

Køb abonnement

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Nyhedesbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Tilmeld nyhedsbrev

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.