Er du vores nye produktkonsulent i plantegruppen?
Stærk produktkonsulent til plantegruppen søges
Vi søger en stærk produktkonsulent til plantegruppen, som betjener vores kunder med salg og rådgivning inden for de planterelaterede landbrugsprodukter i hele Jylland og på Fyn. Gerne med specialviden indenfor kartoffelproduktion.
Trives du i en hverdag med salg, service og rådgivning til dine kunder, kan du støtte dine kolleger i salget, og er du god til at skabe relationer? Så er det muligvis dig, vi står og mangler!
Primære arbejdsopgaver:
Du får et selvstændigt arbejdsområde med en række eksisterende kunder, der skal betjenes og rådgives, foruden opbygning af din kundeportefølje via opsøgende salg. Du får ligeledes til opgave at støtte dine kolleger i salget med din specialviden.
Du vil med din kvalificerede rådgivning og service skabe mersalg til og merværdi for dine kunder og kolleger. Du bliver en aktiv del af vores plantegruppe, hvor sparring og høj faglighed er blandt nøgleordene.
Det forventer vi af dig:
Du har måske nogle års erfaring fra et tilsvarende job i grovvarebranchen eller fra en leverandør- eller rådgivningsvirksomhed.
Du har stærke kompetencer indenfor planteværn og herunder gerne kartoffelproduktion.
Derudover besidder du et kommercielt fokus.
Du skaber langvarige relationer, og du ser helst, at en handel skal have et positivt udbytte for både køber og sælger.
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og som person har du drive, er tillidsvækkende og serviceminded.
- og det gør da heller ikke spor, hvis du har et smittende humør.
Det tilbyder vi:
Vi tilbyder en spændende stilling og gode karrieremuligheder i en udviklingsorienteret virksomhed med højt til loftet og et godt arbejdsklima.
I Vestjyllands Andel står vi sammen om fælles mål, og vi samarbejder i dagligdagen tæt med dygtige kolleger inden for salg, logistik og produktudvikling. Vi er praktisk innovative og søger løsninger til gavn for kunderne. Det tror vi er årsagen til, at vi også fremadrettet vil være en foretrukken samarbejdspartner for dansk landbrug.
Sådan søger du jobbet:
Lyder ovenstående som et job for dig?
Det håber vi og ser frem til at modtage din ansøgning via job@vja.dk mærket ”Produktkonsulent til plantegruppen”.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CPO Jeppe Tokkesdal på mobil 51392969.
Vi behandler ansøgninger og indkalder til jobsamtale løbende. Så send din ansøgning til os hurtigst muligt!