Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Landmænd skal ikke regne med en hurtig lettelse i energiregningen. Trods næsten normal olieeksport fra Mellemøsten holder dyr logistik, fragt og forsikring Brent-prisen oppe.

Jyske Bank venter Brent-olie omkring 110 dollar i fjerde kvartal 2026 og 85 dollar i tredje kvartal 2027.

Diesel til levering i 2027 og 2028 koster fortsat 25-40 procent mindre end dagens spotpris. Derfor anbefaler banken løbende prissikring. Den kan begrænse tabet, hvis priserne i bankens risikoscenarie stikker helt af, fordi konflikten fortsætter, olietransporten ikke normaliseres, og LNG-importen forbliver lav.

Dieselprognosen lyder på 8,15 kroner pr. liter i fjerde kvartal og 5,60 kroner i tredje kvartal 2027. For naturgas hæver banken prognosen til 110 euro pr. MWh i fjerde kvartal og 65 euro i tredje kvartal 2027.

FinansPlanter