Louis Andreas Michaelsen

26-årig godsejer dyrker kartofler på kuperede marker: - Det er bestemt ikke et 8-16-job

Selvom hans jord ikke er typisk kartoffeljord, er en kartoffelavler ved Bjerringbro klar til næste sæson. Han deltager i en erfagruppe og er glad for at have nogle kolleger at dele med.

EU-tilskud til kartoffelavl betyder ikke flere kartofler

Planteavlsrådgiver hos Velas mener ikke, at tilskud til varieret planteproduktion eller tilskud til stivelseskartofler, spisekartofler og tilskud til læggekartofler betyder, at flere vælger kartoflerne fra eller til. Kartofler er en højværdi-afgrøde, hvor tilskuddene kun udgør en lille del af dækningsbidraget.

Dennis driver slot med 385 livstræer på Fyn: - Vi går op i natur og biodiversitet

Det fynske slot og gods Holckenhavn har tænkt bæredygtighed ind i alle dele af driften. Derfor er en stor del af skoven henlagt som urørt skov og biodiversitetsskov. 385 såkaldte livstræer får derfor lov at stå til de må falde for tidens bid - til gavn for dyr og mennesker.

Skovfoged: Støtteordning er forringet

Ordningen biodiversitetsskov er blevet forenklet i forhold til tidligere. Men prisen er mindre alsidighed i skovene, mener skovfoged.

Støtte til våd jord: Vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder sås for sent

Det kan simpelthen ikke betale sig at dyrke et areal, der består af svær lerjord, og som på grund af den lave beliggenhed ikke er muligt at afdræne ordentligt. Derfor er et slæt græs et godt alternativ på engen, hvor vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.

Støtte til våde områder: - Vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder sås for sent

Hos Martin Molbo kan det simpelthen ikke betale sig at dyrke et areal, der består af svær lerjord, og som på grund af den lave beliggenhed ikke er muligt at afdræne ordentligt. Derfor er et slæt græs et godt alternativ på engen, hvor vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.

3.526 kroner per hektar til ekstensiv drift: - Lige før det er bedre end at have korn

Landbrugere med rådighed over omdriftsarealer i randområder i ådale, havde mulighed for at søge tilskud til ekstensiv drift af arealerne. Formålet med CAP-ordningen er at reducere kvælstof og drivhusgasser.

- Det ser flot ud med vandspejl og vandløb. Men forinden skal man igennem et ret stift system

Når dræn afvander markerne, fører vandet blandt andet kvælstof og fosfor med videre til vandløbene. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, men med et minivådområde kan man fange en stor del af næringsstofferne. Konsulent opfordrer derfor landmænd til at undersøge, om der kan etableres områder på deres jord.

Torben har to minivådområder på sine i alt 700 ha: - Det giver landbruget et bedre image

En landmand har hele to minivådområder på sine marker. De pynter i landskabet til glæde for ham selv og lokalområdet, han får bedre jagt, mere biodiversitet og så er han med til at reducere fosfor og kvælstof til den nærliggende fjord. Det burde få flere til at gå med i de frivillige ordninger, mener han.

Brian får penge til biodiversitet: - Men det kan presse forpagtningsafgifterne i vejret

En planteavler og ægproducent er på samme tid tilfreds og en smule lunken med tilskudsordningen biodiversitet og bæredygtighed. På den ene side er det godt for natur- og jagtinteressen og erhvervets image udadtil. Men han ville lige så gerne have haft mere hvede, og tilskud presser desuden forpagtningsafgifterne op.

Støtte til at dyrke mindre: God mulighed, hvis man har noget »skrammeljord«

Den etårige bio-ordning biodiversitet og bæredygtighed skal give ny natur og mere plads til vildt, insekter og planter. De trælse hjørner og kanter kan blive til natur med småbiotoper og blomster. Samtidig er ordningen økonomisk attraktiv. Derfor forventer planteavlsrådgiver også i år stor søgning til ordningen.

Trods støtte til kvæg og naturpleje: - Mange synes, de får for lidt ud af alt for meget arbejde

Der kan være mange forskellige bevæggrunde til at kaste sig over CAP’ens mulighed for tilskud til at pleje græs- og naturarealer. For nogle handler det om at producere naturkød, for andre er det en mulighed for at skabe værdi på naturarealer.

Kristoffer bor i lejlighed og har 50 køer: - Det giver mig en stor glæde

Når aftensolen går ned over bakkerne ved Gelsted glæder en ung landmand sig over synet af sine græssende dyr, som plejer området. Det hele begyndte med 30 af de rolige angus og galloway. Nu forpagter kvægavleren, som bor i Odense, 150 hektar og har 50 køer.

Der er kommet flere penge til økologi - men Morten ville være økolog selvom støtten forsvandt

Ved Tommerup på Fyn er økologisk landmand glad for tilskuddet til økologi - men ville være økolog uanset hvad.

Et år inde i ny øko-ordning: - Det har været en god overgang

Bio-ordningen økologisk arealstøtte er et af de tiltag i CAP, der skal øge det økologiske areal. Ordningen er blevet forenklet og følger nu kalenderåret.

Tobias har bygget stalde til 850 slagtekalve på fødegården: - Jeg har altid villet være landmand

En ung landmand bygger sin kalveproduktion op med en bygning ad gangen, og han har været i gang, siden han var skoledreng. I 2023 blev der opført endnu en kalvestald, og den har han fået etableringsstøtte til. Besætningen er nu vokset til 850 kalve, der fedes til slagtning.

Tilskud til unge landmænd polstrer egenkapitalen

Etableringsstøtten til unge landbrugere og gartnere er flittigt brugt af unge, der vil være en del af fødevareerhvervet, for med støtten polstrer de økonomien med en forstærket egenkapital. Driftsøkonom har gennem en lang karriere set mange ordninger, og den nuværende er klart den bedste.

90 millioner støttekroner i spil: - Flot interesse for at plante skov

EU har i den fælles landbrugspolitik sat store midler af til etablering af ny skov, og der er pæn søgning af tilskuddet. Skove kan nemlig være svar på mange af tidens store udfordringer.

Brødre planter skov til deres jagt: - Det hele finansieres af EU

En brændende interesse for naturen og jagt er direkte årsag til, at en gårdejer til foråret planter nogle hektar til med blandet skov. Man må gøre noget for naturen, hvis man vil høste lidt vildt.

GASA-direktør ærgrer sig over støttebureaukrati: - Det tjener ikke noget formål

Andelshaverne hos GASA Odense Frugt Grønt kan gennem producentorganisationen modtage tilskud til investeringer i for eksempel ny teknologi. Administrationen af ordningen er dog blevet meget mere pedantisk.