Planteavlskonsulent Jakob F. Kjærsgaard kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum i VKST. Jakob startede sin karriere i 1982 i Tureby Køge og Omegns Landboforening som forsøgsmedarbejder. To år senere blev han leder af planteavlskontoret.

Den stilling gav han slip på i 2008 ved dannelsen af Landboforeningen Gefion for at fokusere på rådgiverrollen. Hans store faglige viden formidles velovervejet både på kontoret, i marken, som indlæg på møder, i artikler og i nyhedsbreve. Jakob er derudover en af de bærende kræfter bag KornBasen, som stiller kunderne stærkere, når de handler med professionelle købere og sælgere af hjælpestoffer, korn, m.m.

Reception for Jakob afholdes fredag d. 22. april kl. 13-15 i VKST på Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.