Erik Fog

Chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Erik Fog, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fylder 70 år og har været med på den økologiske rejse i mere end 40 år.

- Jeg har været med til meget spændende gennem tiden for et mere bæredygtigt landbrug med økologi som løftestang. Det er en stor tilfredsstillelse, at min lidt flyvske ide om, at vi med økologien kunne ændre landbruget i en miljøvenlig retning, nu er blevet anerkendte målsætninger i store dele af landbruget.

Allerede i gymnasiet vidste han, at han ville arbejde med landbrug.

- Det var i 70’erne, hvor forurening var et stort emne, og derfor ville jeg gøre noget ved land-bruget, så det kunne blive mere bæredygtigt.

I 1981 blev han uddannet agronom fra Landbohøjskolen:

- Jeg besluttede mig for at skrive et speciale med økologisk landbrug i titlen. Det var lidt vovet dengang, men specialet blev godkendt, og det var et kæmpe tilløbsstykke, da jeg skulle forsvare det.

Eriks første job var i Landbrugsministeriet, hvor han var med til at undersøge jordbundsforhold langs naturgasnettet.

Efter et år i ministeriet var der en gruppe økologer, der ville starte en økologisk landbrugsskole i Vendsyssel. De søgte lærere, og her fik Erik job i 1982, hvor han var med til at starte Den Økologiske Landbrugsskole og underviste i fire år.

I 1987 fik han job som landskonsulent for økologisk landbrug i Danske Husmandsforeninger, hvor han var med til at udvikle rådgivning til økologiske landmænd.

Da Danmark i 1987 som det første land i verden fik sin egen lov om økologisk landbrug, kom Erik med i Det Økologiske Jordbrugsråd, der var et rådgivende organ for ministeriet.

I 1989 kom Ø-mærket. Erik var med, da jordbrugsrådet stemte om, hvordan det skulle se ud, og han var projektleder for en kampagne, der skulle markedsføre det.

Han arbejder fortsat for de økologiske landmænd, selv om arbejdsplads og opgaver har ændret struktur og navn undervejs.

Side 1 af 57 (1356 artikler)Prev1234567555657Next
NEJ

Lokalaviser

Mere fra L-MedieHus

Køb abonnement på Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Få overblik over vores nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Følg os på de sociale medier

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.