Henrik Jensen
Nyt firma vil forbedre dyresundheden
Nyt firma vil forbedre dyresundheden
Henrik Jensen har per 1. januar etableret virksomheden Farma Nordic Aps, der har til huse i Agro Food Park i Skejby. Farma Nordic er specialiseret i dyresundhed og rådgivning inden for rengøring og desinfektion til husdyrbruget.
Henrik Jensen er opvokset nord for Aarhus på en gård med malkekøer, er uddannet agronom og har siden 1995 ejet familiegården. Derudover har han mere end 20 års erfaring med rådgivning og salg inden for landbrugsbranchen i de skandinaviske lande. De sidste otte år som administrerende direktør.
Via et net af forhandlere vil Farma Nordic tilbyde rådgivning til landmænd til Danmark, Skandinavien og Tyskland
- Vores fokusområde er at sænke smittetrykket i staldmiljøet med den gode faglige rådgivning og de rigtige produkter og derved skabe værdi for husdyrbruget med bedre sundhed til følge. Det sker i samarbejde med Diversey, der leverer produkterne, og som er anerkendt i branchen for kvalitet, fortæller Henrik Jensen, og uddyber:
- Helt konkret bliver der udtaget prøver på bedriftsniveau, hvorefter Farma Nordic udarbejder en rapport med management tiltag og de rigtige produkter til forbedring af dyresundheden. Det er de forhandlere, vi samarbejder med, der har den direkte kontakt og fakturering af landmanden.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.