Pr. 18. februar 2019 kunne LMO byde velkommen til Christian Schiellerup Funch, der er blevet ansat som ny souschef i afdelingen i Viborg.

Christian er uddannet som jordbrugsteknolog fra Vejlby i 2008 og har fra 2008 - 2017 arbejdet med regnskabs- og skatterådgivning i Sagro i Herning og derefter på Avlscenter Møllevang i Holsted, hvor han har været ansvarlig for økonomifunktionen.

Han toppede op med en diplomuddannelse i ledelse, som han læste på sidelinjen af sin erhvervskarriere.

Christian valgte en karriere i LMO fordi, at han betragter LMO som en spændende virksomhed, der er godt etableret på markedet. Det havde samtidig stor betydning for ham at arbejde for et navn, der er yderst velkendt i branchen og en arbejdsplads med en god virksomhedskultur.

”Jeg glæder mig rigtigt meget til at finde min plads i organisationen og blive en del af hele det set up, der er i LMO”.

Hans primære opgave bliver at bistå afdelingens øvrige medarbejdere i Skat og Regnskab med at levere rådgivning til kunderne og være med til at lede afdelingen.

Christian har rundet de 40 år og bor i Thorning sammen med sin kone og søn på 8 år.   

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.