Juniorrådgiver Trine Pankoke kan 1. september 2019 fejre 10 års jubilæum hos LandboSyd.

Trine begyndte i LandboSyd som revisorassistentelev efter HHX. Efter endt elevtid blev hun ansat som assistent og er senere avanceret til juniorrådgiver. Sideløbende har hun læst HD. Hos LandboSyd arbejder Trine Pankoke med regnskab og bogføring indenfor svin. Gerne med skatteregnskaber, da det er her hendes hovedinteresse ligger.


Trine bor i Broager, og når det ikke er regnskaberne, der trækker, nyder hun fritiden sammen med familie og venner – gerne i skoven med sin trænede schweisshund.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.