Servicetekniker Henning Kjær kan d. 15 november fejre 25 års jubilæum hos Big Dutchman.

Efter endt læretid arbejdede Henning gennem 4 år hos en installatør. Her var han i en periode lejet ud til Big Dutchman, og lærte derigennem virksomheden at kende.

Han blev ansat som servicetekniker hos Big Dutchman i 1994. Efter ca. et år som servicetekniker, blev Henning en del af teamet på vores elværksted. Henning er et familiemenneske, og det var også familiemæssige årsager der lå til grund for skiftet: ”Da der kom småfolk til, passede det bedre med de mere faste arbejdstider på elværkstedet” forklarer Henning.

Dog kunne Henning ikke slippe servicedelen helt. Han kørte stadig vagt, og havde serviceopgaver, mens han arbejdede på elværkstedet. Efter 19 år på elværkstedet, blev Henning igen ansat som servicetekniker, og han været en del af vores serviceteam gennem de sidste 5 år.

Henning kan godt lide at arbejde med service: ”Jeg kan godt lide samarbejdet med kunderne, og synes det er spændende at finde løsninger på deres problemstillinger.” Henning fortæller, at han godt kan lide de udfordringer, der opstår i servicearbejdet: ”Selvom det kan være hårdt, så er det sjovt. F.eks. når man er på vagt, og skal hjælpe en kunde over telefonen. Der er ikke andre end mig til at hjælpe, så det er mit job, at guide kunden til at løse problemet. Den slags udfodringer kan jeg godt lide.”

De gode kolleger, samarbejdet og de spændende arbejdsopgaver, har gjort, at Henning er blevet hos Big Dutchman i 25 år.

Vi ønsker Henning tillykke med jubilæet, og håber at få glæde af hans tekniske viden, gå-på-mod og glade væsen i mange år fremover.

Jubilæet fejres internt med kollegerne på dagen.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.