Charlotte Frimer Petersen
Kontorleder runder et skarpt hjørne
Charlotte Frimer Petersen, sekretariatschef i Østlige Øers Landboforeninger og Roskilde Dyrskue, fylder 50 år onsdag den 31. januar.
Charlotte Frimer Petersen er opvokset i Tømmerup ved Kalundborg, hvor hun var den ældste i en søskendeflok på fire. Selv har hun tre børn sammen med ægtefællen Jørgen, og er bosiddende i Osted mellem Ringsted og Roskilde.
Charlotte Frimer Petersen har en bachelor i skovbrug, kandidatuddannelse i landskabsforvaltning. Efterfølgende to uddannelser – projektleder og systemisk leder.
Hun har blandt andet arbejdet som skovarbejder og landbrugsmedhjælper på Skjoldenæsholm Gods, og har siden 2007 været ansat i Østlige Øers Landboforeninger, hvor titlen i landbocentret i Sorø er sekretariatschef.
I efteråret 2016 blev hun tillige udnævnt til daglig leder af Roskilde Dyrskues sekretariat, der også holder til på Fulbyvej i Sorø. Her vil den runde fødselsdag blive markeret internt.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































