Poul Erik Poulsen
Økonomikonsulent
Økonomikonsulent Poul Erik Poulsen kan den 15. februar 2021 fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning.
Den 15. februar 1981 begyndte Poul Erik Poulsen som landbrugstekniker på rådgivningskontoret hos Himmerlands Samvirkende Landboforeninger i Aars, og i dag er han ansat som Økonomikonsulent hos LandboNord i Fjerritslev.
Egentlig var planen, at Poul Erik skulle være sælger. Han havde længe haft lyst til at sælge kemikalier, så til jobsamtalen i 1981 gav han udtryk for, at det nok kun blev til en midlertidig ansættelse som landbrugstekniker i Aars. Men jobbet, som involverede at skulle lægge regnskaber over på EDB, viste sig at være så interessant, at han blev hængende. I 1986 læste Poul Erik videre til reg. revisor, hvorefter han blev økonomikonsulent.
Poul Erik Poulsen er født og opvokset på et mindre landbrug i Vilsted nær Løgstør, så han forstod mange af de problemstillinger, hvor kunderne havde brug for rådgivning – eksempelvis i skattespørgsmål. Både dengang og i dag, arbejder Poul Erik for kunder med store, mellem og mindre landbrugsvirksomheder.
I 2013 kom Poul Erik til LandboNord. Her gør han blandt andet en forskel for mange landmænd, når han påviser at myndigheder fejlfortolker skattelovgivningen i erstatningsspørgsmål, eller når der varsles stramninger i virksomhedsordningen, som medfører uhensigtsmæssige konsekvenser. Poul Erik rådgiver tillige om generationsskifter, hvor han sætter en dyd i at etablere et tillidsfuldt og ordentligt samarbejde, så resultatet bliver optimalt for alle involverede parter.
Poul Erik Poulsens jubilæum bliver grundet COVID-19 fejret internt i LandboNord.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































