Jesper Jensen
økonomikonsulent
Agrovi styrker økonomirådgivningen med ansættelse af erfaren konsulent
Økonomikonsulent Jesper Jensen, 48, er pr. 1. april ansat som økonomikonsulent i Agrovi. Jesper kommer fra en tilsvarende stilling i Vkst, hvor han har været ansat i ca. 13 år.
I Agrovi vil Jesper særligt beskæftige sig med rådgivning inden for skat og drift, dagpenge, efterløn og pension. Ansættelsen sker i forbindelse med øget kundetilgang i Agrovi.
Jesper er oprindelig uddannet revisorassistent fra Holbæk Amts Landboforening, men videreuddannede sig kort efter til økonomikonsulent med primær interesse inden for skatterådgivningen.
Rådgivning til landmænd og andre erhverv, særlig i det vestsjællandske område har altid været omdrejningspunktet for Jespers mangeårige virke som økonomikonsulent. Holbæk Amts Landboforening var den første arbejdsplads, derefter kom SJFL og sidenhen LandboSjælland i Jyderup, hvor Jesper fulgte med til Gefion (nu Vkst) i Sorø.
Jespers daglige arbejdsplads bliver Agrovi’s kontor på Hørbygaard, Tuse Næs Vej 7, i Holbæk, hvor der også sidder 9 - 10 andre økonomikonsulenter og assistenter, bygge og miljørådgiver samt planteavlskonsulent. Efter aftale kan Jesper træffes på et firmaets øvrige tre centrer i hhv. Hillerød, Ringsted eller Nørre Alslev.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































