Med ansættelsen af en ny klima- og bæredygtighedsrådgiver styrker SAGRO sin stærke position på området.

Bestræbelserne på at opnå et bæredygtigt dansk landbrug, der mindsker klimaforandringerne, kræver ikke mindst fagligt kompetent rådgivning, samarbejde og nytænkning.

Hos SAGRO ønsker man at styrke virksomhedens i forvejen stærke position inden for klima- og bæredygtighedsrådgivning, herunder rådgivning om miljø- og ressourcestyring, økonomi, bæredygtighed, verdensmålene og grøn forretningsforståelse, og aktuelt er 30-årige Rasmus Gøther Frost derfor blevet ansat i afdelingen Miljø og natur.

International kandidatuddannelse
Rasmus Gøther Frost bor nær Silkeborg med sin kæreste. Han er uddannet jordbrugsteknolog og har efterfølgende taget en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed fra Vejlby.

Tidligere i år færdiggjorde han kandidatuddannelsen Environmental and Ressource Management, cand.techn.soc., på SDU i Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg. 


Hos SAGRO kommer den nyuddannede cand.techn.soc til at arbejde med klima- og bæredygtighedsrådgivning på tværs af hele organisationen.

 

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.