Ubegrænset adgang til alle artikler online
Ser man bort fra braklægning, så er der lige nu ikke noget bedre virkemiddel end efterafgrøder, når det kommer til kvælstofudledningen, siger Aarhus-professor Jørgen E. Olesen. Han ser dog gerne, at man nedsætter omregningsfaktoren ved tidlig såning, som er et af alternativerne.
Fødevareminister Mogens Jensen måtte stå på mål for beslutningen om at fremrykke miljøkrav til landbruget, da han deltog i landmandsmøde i Sorø.
Først-til-mølle-princippet om målrettede efterafgrøder er nu fortid, oplyser Landbrugsstyrelsen. I lyset af den politiske aftale, som tredobler kravet til målrettede efterafgrøder næste år, er den melding dog helt absurd, lyder det fra L&F’s planteformand Torben Hansen.
Venstre havde ikke mulighed for at ændre på fremrykningen af miljøkravene fra 2021 til 2020, og derfor ville partiet på ingen måde være med i aftalen, fortæller Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.
L&F tordner mod krav om tredobling af målrettede efterafgrøder. Det er fuldstændig uacceptabelt, lyder det fra formand.
Politisk aftale i rød blok gør det nu til en realitet, at danske landmænd næste år skal udlægge 380.000 hektar med efterafgrøder. Det er tre gange så mange som i år. Minister beklager.
I 2020 vil Naturstyrelsen analysere udledningen af drivhusgasser fra statens lavbundsjorde, så man på statens arealer kan gå foran for at reducere udledningen, oplyser miljøminister Lea Wermelin.
I et nyt notat fra Københavns Universitet forsøger man at definere nærmere, hvad der menes, når det i en politisk aftale om BNBO hedder, at landmænd skal have fuld erstatning for at gøre dem pesticidfri. Notatet er ingen facitliste, og det er kun godt, lyder det fra chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) mødes mandag med landbruget til et regionalt stormøde i Sorø. Mødet er det første af fire stop på en Danmarksturné af debatmøder.
