Danmark er ikke ét landbrugsland – men mange forskellige

Danmark består ikke af ét samlet landbrugslandskab. Tværtimod tegner nye tal et billede af et land, hvor afgrøderne skifter markant fra egn til egn,  afhængigt af jordbund, klima og produktionsform.

I Vestjylland fylder græsmarker og grovfoder til kvægproduktionen store dele af landskabet. På Lolland dominerer sukkerroer og anden planteavl på de fede lerjorder. Og på landsplan er korn fortsat den helt store afgrøde.

Ifølge nye opgørelser var der i 2025 udlagt omkring 1,2 millioner hektar til korn i Danmark, skriver L&F Markedsperspektiv i en meddelelse.  Det svarer til næsten halvdelen af hele det danske landbrugsareal på 2,6 millioner hektar. Græs og helsæd i omdrift samt permanent græs optager tilsammen omkring 27 procent af arealet.

Forskellige afgrøder – forskellige postnumre

Tallene understreger samtidig, hvor forskelligt dansk landbrug ser ud afhængigt af postnummer. Ringkøbing-Skjern Kommune har landets største landbrugsareal med mere end 92.000 hektar. Her fylder især korn og græsmarker til husdyrproduktionen. Kommunen står alene for mere end fem procent af Danmarks samlede areal med græs og helsæd i omdrift.

I den anden ende af landet skiller Lolland Kommune sig markant ud. Her er omkring 17.000 hektar udlagt til rodfrugter og frø til udsæd – blandt andet sukkerroer og kartofler. Det svarer til næsten ni procent af hele Danmarks rodfrugtareal.

Forskellene er ikke tilfældige. Vestjyllands sandede jorder egner sig godt til græsproduktion og husdyrbrug, mens de næringsrige lerjorder på Lolland traditionelt har været blandt landets bedste til sukkerroer og intensiv planteavl. Afgrøderne følger derfor både naturgivne forhold og den historiske specialisering i landbruget.

Forskydninger de senere år

Selv om Danmark fortsat er et udpræget kornland, er der samtidig sket forskydninger i arealanvendelsen gennem det seneste årti.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede landbrugsareal gradvist er blevet mindre gennem mange år. Siden midten af 2010’erne er arealet dog kun faldet svagt og ligger fortsat omkring 2,6 millioner hektar.

Inden for arealet er der dog sket ændringer mellem afgrøderne. Korn fylder fortsat mest, men arealet har været forholdsvis stabilt eller svagt faldende over de seneste ti år. Til gengæld har græsarealer og grovfoder bevaret en stor betydning, især i de husdyrtunge egne.

Treparken vil påvirke

Samtidig er arealer med brak og miljøordninger blevet mere synlige flere steder i landet, blandt andet som følge af grønne støtteordninger og ændrede EU-krav.

Derudover er nye afgrøder som bælgsæd og proteinafgrøder begyndt at fylde mere i statistikkerne, om end fra et relativt lavt niveau. Udviklingen hænger blandt andet sammen med fokus på planteproteiner, klima og mere varierede sædskifter.

Tallene kommer forud for den største omvæltning af arealanvendelsen i Danmark i nyere tid. Med den grønne trepart ventes både landbrugsarealer at forsvinde og dyrkningsmønstret at ændre sig markant. Blandt andet kan græs som klimavirkemiddel komme til at fylde langt mere i det danske landbrugslandskab.