Kan naturdrift blive en driftsgren i landbruget?

Den historiske omlægning af det danske landskab med den grønne trepart går fortsat fremad. Hundredevis af projekter er allerede tegnet ind i de lokale omlægningsplaner, og lige nu er der 1.390 projekter registreret i Mars-databasen.

Men i takt med at planerne skal blive til virkelighed, vokser også et nyt spørgsmål frem: Hvem skal stå for den langsigtede drift af de mange nye naturarealer?

Det spørgsmål vil Fjordland nu forsøge at give et svar på med lanceringen af Naturdrift, en ny rådgivningsindsats, som skal rettes mod både landmænd, eksisterende naturforvaltere, mindre dyreholdere, lodsejere, kommuner og naturprojekter.

Der mangler naturforvaltere

Formålet er at gøre naturforvaltning med græssende dyr til en egentlig driftsgren, hvor biodiversitet, økonomi, dyrevelfærd, tilskud, arealer og myndighedskrav tænkes sammen. Ifølge Fjordland er behovet stort. Med treparten skal hundredtusindvis af hektar i de kommende år omlægges til blandt andet natur, lavbundsprojekter og ekstensivt drevne arealer.

Mange af arealerne får behov for græssende dyr, hvis ambitionerne om mere biodiversitet og robuste naturområder skal lykkes i praksis. Ifølge beregninger fra Seges Innovation kan der alene i forbindelse med Grøn Trepart komme til at mangle op mod 300.000 græssende dyr til naturforvaltningen på de kommende arealer.

- Der mangler naturforvaltere i Danmark. Der mangler mennesker med dyr, faglighed og lyst til at arbejde langsigtet med naturen i praksis. Vi kommer ikke i mål med biodiversiteten alene gennem planer og projekter. Der er brug for mennesker, der hver dag kan få driften til at fungere ude på arealerne, siger Anna Worm, der er afdelingsleder for Miljø, Natur & Klima i Fjordland.

Fra plan til drift

Lanceringen kommer samtidig med, at den grønne trepart bevæger sig ind i en ny og vanskeligere fase.

KL advarede tirsdag om, at tempoet i arbejdet kan blive bremset, hvis Christiansborg ikke fjerner centrale barrierer. Ifølge KL handler det blandt andet om behovet for flere kvalificerede medarbejdere, opkøb af mere jord, bedre incitamenter til lodsejere på højbundsjorde og om at sikre, at omlægningsprojekterne ikke tæller med i anlægsrammen.

Samtidig viser tal fra Mars-databasen, at selv om mange projekter er i gang, er langt færre afsluttet. Blot 81 af de 1390 projekter er kommet helt i mål. For Fjordland understreger det behovet for, at naturforvaltning ikke kun bliver betragtet som enkeltstående projekter eller støtteordninger, men som en langsigtet driftsopgave.

– Hvis biodiversiteten skal lykkes på de mange nye arealer, kræver det kontinuitet og høj faglighed. Det gælder både forståelsen for dyrene og forståelsen for naturen. Græssende dyr er ikke bare et redskab til afpudsning. Den måde arealerne drives på, har stor betydning for biodiversiteten, og derfor er det vigtigt for os, at naturforvaltningen bygger på et solidt fagligt fundament, siger Anna Worm.

Stigende interesse

Hos Fjordland oplever man allerede en stigende interesse blandt både landmænd, naturplejere og mindre dyreholdere, der gerne vil arbejde mere med naturforvaltning.

Men mange efterspørger ifølge rådgivningsvirksomheden et bedre overblik over økonomi, tilskud, regler, arealer og praktiske løsninger.

- Vi møder både dem, der allerede driver naturarealer med dyr i dag, dem der ønsker at udvikle deres bedrift i en mere naturbaseret retning, og dem der først nu begynder at se, at deres erfaringer med dyr og biodiversitet bliver en vigtig del af fremtidens arealforvaltning. De sidder med en stor praktisk faglighed, som samfundet får brug for i de kommende år, siger Pia Boe Bak, natur- og miljørådgiver i Fjordland.

Naturdrift skal blandt andet rådgive om etablering af naturforvaltning som driftsgren, økonomi og forretningsmodeller, tilskud, naturplaner, biodiversitet, hegning, vand, praktisk drift, myndighedsbehandling, regler, dyrevelfærd og helårsgræsning.

Målgruppen spænder bredt. Den omfatter både eksisterende naturforvaltere, husdyrholdere med interesse for naturforvaltning, landmænd i omstilling, nye naturiværksættere, lodsejere, kommuner, staten og fonde.

En ny rolle for landbruget

Ifølge Fjordland-rådgiveren ligger der også en faglig identitet i arbejdet med naturforvaltning, som kan få større betydning i takt med, at flere arealer omlægges.

– Der ligger en stor faglighed i at kunne forvalte natur med store dyr. Det kræver blik for både landskabet, dyrene, vegetationen og helheden. Vi oplever, at mange dyreholdere finder stor mening i arbejdet med at skabe levende landskaber med flere blomster, flere fugle og mere variation. Den faglighed og stolthed fortjener også en tydeligere plads i fortællingen om fremtidens landskab og arealforvaltning, siger Pia Boe Bak.

Fjordland vil med Naturdrift løbende dele erfaringer, cases og faglig viden fra hele landet og samarbejde med både lodsejere, kommuner, fonde og naturprojekter.