Dato |
07-06-2023 |
Tidspunkt |
13.00 - 16.00 |
Arrangør |
|
Lokation |
Sognevej 51, 8983 Gjerslev |
Læs mere |
Link |
ERFA-gruppe for den professionelle frøavler på Jylland
Fremtidens frøavler har fokus på rent frø af en høj kvalitet og med et højt udbytte. Forudsætningen for en perfekt frøgræsmark er etableringen af udlægget. Derfor sætter vi fokus på dette emne i den nyetablerede ERFA-gruppe for fremtidens frøavler.
Vi sammensætter en gruppe på ca. 20 deltagere, og gruppen er for dig, som ønsker at fokusere på etableringsfasen og maskinernes egenskaber til at så frøudlægget perfekt. Vi italesætter fordele og ulemper ved forskellige såsystemer og udveksler erfaringer om indstilling af forskellige såmaskiner. Vi drøfter ligeledes aktuelt i frøgræsmarken ved hvert besøg.
Besøgsværter
Vi besøger 3 værter og går i dybden med deres måde at etablere frøgræsudlæg på. Jordbehandling, valg af såmaskine, indstilling, udsædsmængder, gødningsplacering osv. Forud for besøgene er såmaskinerne testet for at se, hvor ensartet fordelingen af græsfrøudsæden er på tværs af maskinen - tidligere tests har nemlig vist, at der kan være en stor spredning imellem såudløbene.
D. 10. maj kl. 13.00-16.00 v. Niels Ladegaard Jensen
Adresse: Fiskebækvej 5, 7000 Fredericia
Dyrker rødsvingel og har de sidste 3 år etableret udlæg uden pløjning.
Kuhn Espro 6000, med frøudstyr
D. 24. maj kl. 13.00-16.00 v. Johan Schütte
Adresse: Eskjær Hovedgård, Eskjærvej 25, 7870 Roslev
Dyrker alm. rajgræs og rajsvingel og pløjer for det meste forud for etablering.
Sår med en 6 meter Horch Pronto med Duodrill.
D. 7. juni kl. 13.00-16.00 v. Carl Johan Schultz
Adresse: Sognevej 51, 8983 Gjerslev
Dyrker alm. rajgræs og rødsvingel og pløjer forud for etablering.
Väderstad 800 S med luftfrøkasse til frø.
Temamøde i efteråret
Vi følger op med et temamøde i efteråret, hvor vi samler op på konklusionerne.