Dyrkede årets kartoffel og gulerod

For andet år i træk var Alexandra og Bolero henholdsvis årets kartoffel og gulerod fra Lammefjorden – dyrket af Anders Biltoft Kristensen, Slotsgaarden, og Jens Møller Olsen, Almegård

Kåringen fandt sted mandag på Audebo Pumpestation.

Samme to sorter løb med prisen i 2018. Også dengang var kartoflen fra markerne på Slotsgaarden, mens guleroden kom fra Brogaard. Og for Anders Biltoft Kristensen er der tale om et hattrick, da han også leverede årets Grand Cru kartoffel i 2017; en Exquisa.

Bag kåringen står Lammefjordens Grøntsagslaug og nu også VisitOdsherred.

Laugets formand, Hans Møller Olsen, gjorde opmærksom på, at Lammefjordsgulerødder og kartofler er to af blot syv danske fødevarer, som har opnået EU's BGB-prædikat som Beskyttet Geografisk Betegnelse – og de to eneste planteprodukter.

Læs også