Svingende elpriser udfordrer især husdyrbrug

Forskellen mellem de billigste og dyreste eltimer i løbet af et døgn er igen blevet større. I de seneste måneder har forskellen i gennemsnit ligget omkring 1 krone pr. kWh, viser en opgørelse fra Velas. I 2025 lå gennemsnittet på knap 80 øre pr. kWh.

Det gør tidspunktet for elforbruget stadig vigtigere for landbrug med et stort strømforbrug, vurderer Peter Mark Nielsen, der er energirådgiver i Velas.

- Udsvingene er steget igen den seneste tid, og umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at vi skal tilbage til de meget små forskelle, som vi havde tidligere. Derfor bliver det mere interessant, om man kan undgå at købe en stor del af strømmen i de dyreste timer, siger han.

Den faktiske forskel mellem en billig og en dyr kilowatttime kan være større end udsvinget i selve elprisen. Ifølge Peter Mark Nielsen kan nettarifferne, afhængigt af netselskab og forbrug, lægge yderligere 25-75 øre pr. kWh oven i forskellen.

Husdyrbrug har begrænset fleksibilitet

I teorien kan landmanden spare penge ved at flytte strømforbruget til de billigste timer. På især husdyrbedrifter er mulighederne dog begrænsede. Ventilation, malkning, foderanlæg og køling skal i høj grad køre, når produktionen kræver det. Samtidig skal arbejdet passe med medarbejdernes arbejdstider og dyrenes rytme.

- Man kan selvfølgelig forsøge at flytte de arbejdsgange, der bruger meget strøm, til de billigste timer. Men på mange bedrifter bliver det noget bøvl, hvis arbejdstid og produktion hele tiden skal indrettes efter elprisen. Der er grænser for, hvor fleksibelt et landbrug kan være, siger Peter Mark Nielsen.

Batterier kan flytte strømmen i stedet

Et alternativ er at lagre strøm i et batteri, når elprisen er lav, og bruge den lagrede strøm i de dyre timer. Dermed kan en del af elforbruget flyttes prismæssigt uden samtidig at flytte produktionen.

Om et batteri er rentabelt, afhænger dog af forholdene på den enkelte bedrift. Forbrugets størrelse og fordeling over døgnet, de lokale tariffer samt batteriets kapacitet har betydning for økonomien.

- Hvornår bruger man strømmen, hvor meget bruger man, og hvor meget af forbruget kan reelt flyttes? Først derefter kan man regne på, om det bedst kan betale sig at ændre arbejdsgange eller eksempelvis investere i et batteri, siger Peter Mark Nielsen.

For bedrifter med et stort og svært flytbart elforbrug bliver det dermed stadig vigtigere at kende sit forbrugsmønster, før man vælger løsning. Det gælder især, når forskellen mellem de billige og dyrere timer øges.