Inspiration til strategi og gårdbestyrelse
Centrovice klæder landmændene på til fremtiden ved to møder den 2. oktober.

- Det er det, vi vil klæde deltagerne på til, når vi stiller skarpt på strategi og gårdbestyrelser, udtaler Lone Bendixen, Teamchef Virksomhedsledelse, om baggrunden for, at Centrovice tirsdag den 2. oktober fra kl. 16.00 inviterer til to inspirationsmøder. Arkivfoto: Colourbox
- Landbrugene bliver større og større, og hele kompleksiteten ved at drive landbrug stiger hele tiden. Det er ikke nok at kunne det gode landmandshåndværk længere, der skal mere til for at sikre, at virksomheden har et solidt og bæredygtigt fundament både nu og i fremtiden.
- Det er det, vi vil klæde deltagerne på til, når vi stiller skarpt på strategi og gårdbestyrelser, udtaler Lone Bendixen, Teamchef Virksomhedsledelse, om baggrunden for, at Centrovice tirsdag den 2. oktober fra kl. 16.00 inviterer til de to inspirationsmøder - »Strategi er ikke vigtigt – eller er det?« og »Gårdbestyrelse – er det noget for mig?«.
Indlægsholdere på aftenen vil være Niels Hald og Erik Kjærgaard fra konsulenthuset Hald&Lie. De to konsulenter kommer og giver deltagerne mulighed for at få afklaret, om en gårdbestyrelse er noget for dem, hvordan man kan få værdi af en gårdbestyrelse, hvor den kan styrke ledelsesindsatsen samt hvilke faldgruber, der også er forbundet med emnet. Der etableres i efteråret 2018 en bestyrelsesuddannelse for landmænd, der overvejer en gårdbestyrelse samt landmænd, der vil deltage som gårdbestyrelsesmedlemmer.
Aftenen vil også give deltagerne beslutningsgrundlag for, om de evt. skal gå videre med denne uddannelse.
Strategi
På inspirationsmødet »Strategi er ikke vigtigt – eller er det?« kan deltagerne blive klogere på, hvorfor man skal arbejde med strategi, og hvordan man kan arbejde med strategi, så det ikke bliver et dokument der samler støv i skuffen, men derimod et aktiv i hverdagen.
Efter aftenen vil deltagerne have værktøjer til selv at overveje deres strategiske indsatser, og hvordan de selv kan arbejde videre med strategi. De får også ideer til, hvordan man kan gøre det, og hvordan man giver det liv i det daglige arbejde på bedriften.
Hele aftenen vil være en blanding af indlæg, små opgaver og gruppedialoger.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding senest den 27. september på tlf. 7015 9900 eller www.centrovice.dk. Det er muligt at tilmelde sig ét eller begge møder.
Mødet om gårdbestyrelse afholdes fra kl. 16.00-18.00, mens mødet om strategi afholdes kl. 18.30-20.30.












































