Nyt jagtområde på NutriFair i 2020
Det nye jagtområde kommer til at omfatte en række udvalgte udstillere med speciale i jagt, og gæsterne kan blandt andet besøge en cafe, hygge sig og opleve en lang række nye og spændende jagtprodukter.

De besøgende, der gæster NutriFair i 2020, bliver derfor ikke bare mødt med faglig inspiration, branche-viden og professionelle input. De får også mulighed for at dyrke en central fritidsinteresse og blive klogere på alt det nye inden for jagtuniverset.
Mange danske landmænd dyrker flittigt jagt i fritiden, blandt andet på egne jagtområder. Da landmænd samtidig udgør en af vores mest centrale målgrupper, er det nærliggende at udvide NutriFair-udstillingen til at omfatte et helt nyt jagtareal.
De besøgende, der gæster NutriFair i 2020, bliver derfor ikke bare mødt med faglig inspiration, branche-viden og professionelle input. De får også mulighed for at dyrke en central fritidsinteresse og blive klogere på alt det nye inden for jagtuniverset.
Messen peger ind i vores kerneområde
I januar kunne besøgende slå et smut forbi grovvareselskabet Hornsyld Købmandsgaard A/S, der har udstillet på messen i fem år. Og grovvareselskabet vil da også være til stede næste år for sjette gang.
Messens struktur passer nemlig godt til selskabet, hvor der er fagligt relevante besøgende, som er interesserede i det, Hornsyld Købmandsgaard tilbyder. De intime rammer og det høje faglige niveau giver god mulighed for at komme tættere på kolleger, eksisterende og nye kunder, fortæller markedsføringskoordinator i Hornsyld Købmandsgaard, Anders Kristensen.
- NutriFair er en god overskuelig fagmesse, hvor deltagerne er de rigtige beslutningstagere. Messen peger ind i vores kerneområde, derfor vil det også være den, vi fremover vil foretrække at deltage på, fortæller Anders Kristensen.
NutriFair-udstillingen afholdes den 15. og 16. januar 2020.