Salget af gyllegrej går forrygende
Samson fik en flot start på Agritechnica og kunne allerede tirsdag melde om mere end 20 afsluttede handler af gyllevogne og møgspredere.

Eksportansvarlig for Samson i Tyskland, Torben Larsen, kunne allerede tirsdag melde om mere end 20 solgte Samson-gyllevogne og møgspredere på Agritechnica-messen. (Foto: Bøje Østerlund)
Som eksportansvarlig hos Samson Agro i blandt andet Tyskland er Torben Larsen en glad mand.
- Vi har den regel, at vi lige ringer med klokken her, når der afsluttes en handel. Og klokken har ringet nogle gange her de første par dage. Mere end 20 gange, hvoraf den ene af de 12 gyllevogne var til en dansk kunde. Desuden fem møgspredere, en nedfælder, og resten er Pichon-gyllevogne fra fabrikkerne i Polen og Frankrig, som Samson Group overtog i begyndelsen af 2019, forklarer den eksportansvarlige.
Torben Larsen oplyser desuden, at der er kendetegnende for det imponerende salg på Agritechnica, at der ikke i samme grad som ved tidligere messer har været tale om salgsaftaler, der lige skulle skrives under på messen.
- Det er en positiv overraskelse for os, så mange af handlerne der ikke er forberedte hjemmefra, men hvor hele salgsprocessen er foregået her på Agritechnica, lød det midt på dagen, tirsdag.
- Jeg synes, vi har fået en god start på Agritechnica, siger Torben Larsen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































