Få inspektionsluge i siden på vådfodertanken

Ny inspektionsluge fra Big Dutchman Skandinavien er tostjernet nyhed på Agromek

Inspektionslugen BDsk er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek 2022, hvor den præsenteres af Big Dutchman Skandinavien A/S.

Nyheden skal ses som et alternativ til at kravle ned i en mørk blandetank til vådfoder fra oven. Den nyudviklede inspektionsluge, der kan monteres på siden, letter adgangen til tankens indre, og gør det væsentligt nemmere at foretage rengøring og vedligeholdelse.

Agromeks nyhedsudvalg lægger i bedømmelsen vægt på, at inspektionslugen kan forbedre arbejdsmiljøet ved adgang til vådfodertanke, og at den kan monteres på eksisterende anlæg.

Producenten fremhæver i øvrigt, at det er en stor lettelse at kunne tage rørværksakslen ud gennem inspektionslugen, når det er tid til at den skal skiftes, i stedet for at den skulle løftes ovenud af tanken.

Læs også