Ifølge Jyllands-Posten er der i en række stikprøver fundet salmonella i 36 procent af polske kyllingepakker, der bliver solgt i Netto, Føtex og Bilka. Konkret drejer det sig om 9 ud af 25 analyserede pakker, fremgår det af en rapport fra Landbrug & Fødevarer

Eksperter kalder fundene både overraskende og problematiske.

- Problematikken her er, at vi gerne vil have styr på vores fødevaresikkerhed. Forbrugerne regner med, at de ikke bliver syge, når de køber kød i danske supermarkeder, siger professor Liza Rosenbaum Nielsen til mediet.

Salling Group har bremset import og salg af det polske kød og indført flere tests.

- Fødevaresikkerhed kommer altid i første række, og derfor standsede vi omgående for import og salg af alle produkterne, da vi fik mistanke om, at produkterne ikke overholdt de danske særregler, lyder det fra Carina Jensen, kvalitetschef i Salling Group, ifølge Jyllands-Posten.

Salmonella kan give diarré og opkast, og i sjældne tilfælde være dødelig. De berørte kyllingeprodukter nåede ud til forbrugerne, før resultaterne blev kendt.

Finans