Deltagere på BioFach-messen i Tyskland kunne bemærke, at Friland A/S har fået nyt logo. Logoet skal afspejle Friland-identiteten og sit slægtsskab med Danish Crown.
Udarbejdelsen af det nye logo er sket i tæt samarbejde med Danish Crown, og man har derfor sikret sig, at koncernens nye visuelle identitet er gennemgående i også Frilands logo.
- Jeg synes, det er skønt at opleve, at vi med det opdaterede visuelle udtryk, den nye fælles fortælling og bæredygtige retning for koncernen, har fået skabt »et nyt Danish Crown« som flere business units ønsker at læne sig op ad. Frilands nye logoet et strålende eksempel på, hvordan man har fået integreret den nye krone samt Danish Crown navnet. Det er et flot eksempel på, hvordan design og forretningsstrategi kan spille sammen uden at give køb på den stærke Friland-identitet, siger Rilla Würtz Jensen, der er head of corporate brand visual identity hos Danish Crown-koncernen.
I marketingafdelingen arbejder man på højtryk for at få det nye logo implementeret i alt fra trykte materialer til hjemmesiden. Senere på året lancerer koncernen et nyt design på sine brands Frilandsgris, Friland Økologi og Friland Kødkvæg.