Her i midten af marts måned er øko-planteavler Ib Hjorth, Udbyneder Østergaard tæt på at kunne sætte flueben ved halvdelen af forårsarbejdet på de knapt 1.200 hektar, han dyrker.

Ikke, at det er sådan hvert år. Men netop i år har årets to første måneder – og især februar – været helt fantastiske til at få klaret forårspløjningen.

- Nu er det hele så gået lidt i stå, fordi vi allerede 15. marts havde fået 80 millimeter regn i indeværende måned. Men så snart der igen kommer lidt tørvejr og noget vind er vi klar til at fortsætte, siger Ib Hjorth.

Vårbygget er spiret

De marker med vårbyg, der blev sået omkring 1. marts, klarer sig fint.

- Det er jo den letteste jord, og her gør regnvejret ingen skade, siger Ib Hjorth, og graver kernerne frem.

- Se, der er allerede fine spirer på, og fugten har sikkert opløst startgødningen, så det ligger her i jordlaget lige under kernerne og skulle helst få det til at gå rigtigt stærkt, når der kommer noget mere varme, viser han.

Til hele arealet med vårbyg placeres der i år 150 kg Øgro 10-3-1 som startgødning i håbet om at få afgrøden endnu hurtigere i gang end hidtil.

Har pløjet 430 hektar

- I februar måned fik vi pløjet 430 hektar, og nu mangler vi kun at pløje 120 hektar, så er vi færdige, siger Ib Hjorth og fortæller, at den ene plov allerede er kørt i maskinhuset efter veludført arbejde i dette forår.

- Plovene blev ikke engang rigtigt beskidte. Det har været et helt fantastisk føre, og det hele er blevet pløjet rigtigt fint. Forud for pløjningen af arealer med efterafgrøder overkøres marken et enkelt træk med tallerkenharven. Og det har vi gjort overalt nu for at standse væksten i efterafgrøden, der ellers har groet hele vinteren.

Med et veludført pløjearbejde er det kun forlandet og afpløjningerne, der får en tur med harven, før der bliver sået.

Byg før bønner

Med tilpas stor kapacitet på bedriftens såmaskine, en seks meter Amazone Cirrus 6003, kom såningen godt i gang.

- Vi missede lige en halv dags arbejde, da en vanddråbe øjensynligt havde fundet vej ind til en printplade og lavede lidt ballade. Men det fik vi hurtigt klaret, og siden er det gået fint med såning og placering af gødningen, forklarer Ib Hjorth.

- Vi har prioriteret at få vårbyggen først i jorden og skal herefter i gang med hestebønnerne, der udgør 25 procent af det dyrkede areal. Jeg håber, de klarer sig bedre i år end sidste år, hvor de ikke gav særligt meget.

Gylle uden spor

Det gode føre i marken er blevet udnyttet til at få mere end halvdelen af de cirka 30.000 kubikmeter gylle bragt ud.

- Til alle vårbygmarkerne er gyllen blevet nedfældet, ligesom vintersæden har fået tilført halvdelen af årets gyllemængde med slæbeslanger.

- Det er gået helt fantastisk, der er stort set ikke synlige spor i vintersædsmarkerne, og allerede nu ses det tydeligt, at gyllen har sat skub i vintersæden, viser Ib Hjorth på en rugmark, hvor der er et hjørne, der ikke har fået gylle.

Den erfarne økolog er derfor fortrøstningsfuld ved især de veletablerede rugmarkers muligheder for hurtigt at overhale ukrudtet og kvæle dette med et kraftigt plantedække.

Manganmangel

Især de marker, hvor der endnu ikke er udlagt gylle, præges af manganmangel, ligesom det er tilfældet på mange konventionelle vintersædsmarker.

- Vi er i gang med at søge tilladelser hjem til mangansprøjtning. Som økologer skal vi lige have en tilladelse, før vi må køre ud med mangansprøjten, forklarer Ib Hjorth de lyse pletter på nogle af markerne.