Vi har løsningerne – tør vi bruge dem?

Nytårshilsen fra Nordsjællands Landboforening.

Af formand Lars Jonsson

Forfatterfoto: 71-51-oe

NYTÅRSBREV Vi kommer ud af 2019 med en ny nedbørsrekord og for blot et år siden var det tørken og varmen, som satte alvorlige spor i vores erhverv.

Klimaet er under forandring, temperaturen er stigende, og det sker på grund af en øget udledning af drivhusgasser – derom er der blandt forskere enighed.

Politikerne står i kø for at præsentere strategier, løsningsmodeller og nu også en finanslov, som skal sikre reduktion i udledning af drivhusgasser. Her skal landbruget også levere.

På én og samme tid skal klima, biodiversitet, miljø og de vejrmæssige udfordringer tænkes ind i produktionen, alt imens befolkningstallet og behovet for flere fødevarer stiger.

Ændret afgrødevalg og dyrkningsmetoder gør det næppe alene. Der skal mere til, men først og fremmest må der være en forståelse for, at det er en balance, som skal findes. Al produktion og transport vil sætte et aftryk, men det skal naturligvis mindskes mest muligt.

Jeg tror først og fremmest, at de teknologiske og bioteknologiske løsninger er vejen frem. Forskningen skal styrkes, så vi kan finde de rigtige løsninger, men vi har faktisk allerede brugbare metoder.

Her tænker jeg især på GMO-afgrøder og nu også Crisp–metoden, hvor vi er nødt til at kigge på de muligheder, der er i disse – med respekt for det ukendte.

Kan vi tillade os at sige nej til disse løsninger, hvor vi kan producere under hensyntagen til både klima, miljø, biodiversitet og sikkerhed i fødevareforsyningen på samme tid?

Mit svar er nej. Lad os endnu en gang appellere til fakta og faglighed frem for følelser hos politikerne og lad os sætte ind der, hvor vi får mest miljø og klima for pengene.

Vi skal huske, at vi er vores egne ambassadører i forhold til at opnå forståelse fra omverdenen. Med stolthed skal vi forklare, hvad vi producerer, hvordan og hvorfor vi producerer på den måde vi gør, og ikke mindst forklare, hvordan både hensyn til klima, miljø og biodiversitet tænkes ind i produktionen.

Her tænker jeg blandt andet på belysning, recirkulation af varme, præcisionsjordbrug, brændstof, mindre jordbearbejdning og foderoptimering.

Kun få danskere har i dag en relation til landbruget og dermed en naturlig (realistisk) forståelse for fødevareproduktionen og præmisserne herfor.

Det er også helt legalt at sige: Jeg ved ikke, hvordan jeg løser et givent problem, hvis løsningen endnu ikke er opfundet. 

Godt nytår.

Citat

- Vi skal huske, at vi er vores egne ambassadører i forhold til at opnå forståelse fra omverdenen.

Lars Jonsson

Læs også