Hyd-D skal hjælpe mod atypisk mælkefeber hos Finns køer: - Der er god effekt på mange bedrifter

I de 31 år, hvor Finn Søgaard har haft malkekøer, har han aldrig været så hårdt ramt af atypisk mælkefeber, som for alvor begyndte at dukke op omkring 2-2,5 år siden.

- Det har været slemt. Mange køer lagde sig ned og var lamme. Nogle køer kan behandles med calcium og kommer sig på en time. Andre kan ligge i dagevis – og nogle dør af det. Der er desværre for mange, vi har mistet, siger han.

Martin Olesen, salgskonsulent fra Nutrimin er denne dag med ude på besøg på bedriften ved Suldrup i Himmerland syd for Aalborg.

Atypisk mælkefeber kan ramme alle racer, men jerseykøer er særligt sårbare og reagerer ofte kraftigst.
Martin Olesen

Det grumme ansigt

Siden den atypiske mælkefeberen ramte med sit grumme ansigt på Finn Søgaards bedrift har Martin Olesen været med inde over for at hjælpe med at kortlægge problemets omfang og komme med løsningsforslag.

- Atypisk mælkefeber kan ramme alle racer, men jerseykøer er særligt sårbare og reagerer ofte kraftigst. Men selv om jerseykøerne er hårdest ramt, ser vi også periodevis lignende symptomer hos højtydende Holstein malkekøer, siger Martin Olesen.

Jeg plejer at sammenligne køer på moderne bedrifter som topprofessionelle idrætsudøvere. Og når de er det, så er der også flere ting, der kan ramme dem
Simon Skaarup Jensen

Topprofessionelle idrætsudøvere

Finn Søgaards bedrift består nu af 700 jerseykøer fordelt på tre gårde, og heraf driver han omtrent 300 hektar med planteavl. Siden han begyndte som mælkeproducent er antallet af køer kun gået op fra han overtog sine forældres 30 køer, og hver enkelt ko producerer også langt mere mælk.

- Jeg plejer at sammenligne køer på moderne bedrifter som topprofessionelle idrætsudøvere. Og når de er det, så er der også flere ting, der kan ramme dem, siger Simon Skaarup Jensen, der er Account Manager hos DSM- Firmenich, som producerer både Hy-D og Mycofix.

Simon Skaarup Jensen er også ude på besøg på bedriften, og mælkeproducenten Finn Søgaard fortæller, at det - udover at det er slemt at være vidne til, at køerne har det skidt – er en stor økonomisk udfordring, når køerne bliver ramt, og at det kræver ekstra meget af medarbejderne for at pleje køerne.

Finn Søgaards bedrift ved Suldrup består af 700 jerseykøer og cirka 300 hektar planteavl.

Et nyt værktøj i værktøjskassen

I et forsøg på at komme problemet til livs begyndte Finn Søgaard derfor på produktet Hy-D i efteråret 2024. Samtidig blev Mycofix introduceret i foderplanen hen over sommeren samme år.

Simon Skaarup Jensen fortæller, at Hy-D i løbet af sommeren 2024 blev godkendt til brug hos kvæg, efter at det har været godkendt til både svin og fjerkræ.

Hy-D produceres af DSM-Firmenich, og tilføres køernes mineralblanding fra Nutrimin, og Simon Skaarup Jensen fortæller, at der allerede er gode erfaringer med brugen af det, når man ser på de tal og statistikker, der er begyndt at tikke ind fra de europæiske mælkebedrifter.

Han tilføjer, at Hy-D nu er taget i brug i flere besætninger – og at de her har set positive effekter på både atypisk mælkefeber og celletal.

Det er kort sagt endnu et led i en strategi for at kunne drive moderne mælkeproduktion med færre hænder og højere krav
Simon Skaarup Jensen

Generelt færre tilfælde

- Når dyrene får almindeligt D-vitamin, skal det først gennem leveren og omdannes, før det bliver biologisk aktivt. Men med Hy-D springer vi det trin over. Det betyder, at køerne får en direkte adgang til den aktive form, altså 25-OH-D₃, og det kan vi måle i blodet. Vi ser simpelthen højere niveauer hos køerne, siger Simon Skaarup Jensen.

Han understreger, at Hy-D ikke er et »tryllemiddel«.

- Men det hjælper med at understøtte dyrenes immunforsvar og knoglesundhed. Det giver generelt færre tilfælde af atypisk mælkefeber ude i de besætninger, der bruger Hy-D, fordi det kan være med til at understøtte køernes optagelse af calcium og styrke deres modstandskraft, forklarer han.

- Det er kort sagt endnu et led i en strategi for at kunne drive moderne mælkeproduktion med færre hænder og højere krav, siger Simon Skaarup Jensen.

Martin Olesen fra Nutrimin, Simon Skaarup Jensen fra DSM-Firmenich og mælkeproducent Finn Søgaard samarbejder tæt om at styrke køernes sundhed.

Leverens flaskehals

Ifølge Simon Skaarup Jensen går Hy-D uden om den såkaldte »flaskehals« i leveren, som kan bremse omdannelsen af D-vitamin. Og når det først er i blodbanen, bliver det nemmere for kroppen at aktivere det i nyrerne, så dyrene kan udnytte calcium og fosfor bedre.

- Det er hele pointen, siger Simon Skaarup Jensen, der bliver suppleret af Martin Olesen fra Nutrimin.

- Hos Nutrimin arbejder vi ud fra filosofien om, at det ikke handler om at dosere flere mineraler og vitaminer, men om at vælge den bedste tilgængelighed. Altså færre, men bedre næringsstoffer, og her passer Hy-D rigtig godt ind i vores målsætning, forklarer Martin Olesen.

Ifølge Martin Olesen er det ikke mængden af D-vitamin, der tæller, men tilgængeligheden, der gør forskellen.

Finn Søgaard begyndte på produktet Hy-D i efteråret 2024. Samtidig blev Mycofix introduceret i foderplanen hen over sommeren samme år.

Følger situationen tæt

Kvægfagdyrlæge Erik Træholt fra LVK, som samtidig er Finn Søgaards besætningsdyrlæge, fortæller, at han og andre fagfolk i øjeblikket arbejder på et projekt, hvor blodprøver bruges til at analysere stofskifteprofiler hos køer, der får atypisk mælkefeber.

- Vi ved desværre stadig ikke nok om det her, siger han.

Han understreger, at det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere effekten af Hy-D, da brugen af produktet til køerne er ret ny, og der mangler en videnskabelig kontrolgruppe at sammenligne med.

- Men vi følger situationen med den atypiske mælkefeber hos Finn Søgaard meget tæt, fortæller dyrlægen.

Vi har i hvert fald tænkt os at blive med at bruge Hy-D. Vi tror på, at det vil virke. Vi er ikke i mål endnu, men er forhåbentligt godt på vej
Finn Søgaard

Fortsætter med Hy-D

Efter Finn Søgaard begyndte at bruge Hy-D var der i en længere periode fra efteråret til marts en forbedring at spore, hvor færre køer blev ramt af atypisk mælkefeber.

Landmanden tør dog endnu ikke konkludere, at forbedringen alene skyldtes det nye produkt.

- Også fordi vi i foråret igen desværre oplevede en tilbagegang.

Finn Søgaard og fodermester Raymond de Graaf påpeger, at tilbagegangen kan skyldes mange ting. Måske vaccinationen mod bluetongue, som falder sammen med tilbagegangen.

- Vi håber, det vender igen, ligesom det gjorde tidligere. Vi arbejder hårdt på at løse problemet på flere fronter, forklarer Finn Søgaard og fortsætter:

- Vi har i hvert fald tænkt os at blive med at bruge Hy-D. Vi tror på, at det vil virke. Vi er ikke i mål endnu, men er forhåbentligt godt på vej, siger han.