Fodertilsætning har øget drøvtygningen og forbedret reproduktionen hos Christian: - Mine køer har det godt
Med tilføjelsen af Digestarom Dairy i foderplanen har Christian Lohmann Petersen på Skovbakkegård set både stigende mælkeydelse og forbedret reproduktion. Drøvtygningstiden er steget, kraftfoderbehovet faldet, og køernes trivsel er forbedret. En midlertidig pause i brugen viste tydeligt produktets effekt.

Fra venstre: Simon Skaarup Jensen, Christian Lohmann Petersen og Tyler Turner.
- Faktisk har vi aldrig ligget højere i ydelse end nu.
Ordene kommer med tilfredshed fra mælkeproducent Christian Lohmann Petersen på Skovbakkegård ved Holbæk.
For ham er høj mælkeydelse ikke alene et mål i sig selv, men blot endnu et tegn på, at køerne trives.
Køer skal have det godt
- Det vigtigste for mig som landmand er, at køerne har det godt, og at mine medarbejdere har det samme. Økonomi er naturligvis vigtigt, men det hele starter med dyrevelfærd. Køerne har ikke valgt at være her - det har jeg valgt for dem - og så har jeg også ansvaret for at sikre, at de trives, siger landmanden.
Bag resultaterne ligger en stabil strategi, et skarpt blik på data, og en vilje til at afprøve nye løsninger, når de giver mening.
Én af disse løsninger er fodertilsætningsmidlet Digestarom Dairy.
Christian Lohmann Petersen begyndte at bruge midlet den 1. februar. Beslutningen blev truffet efter en samtale med Simon Skaarup Jensen, account manager hos dsm-firmenich, og Tyler Turner, teknisk kvægspecialist for dsm-firmenich i Nordeuropa.
Digestarom Dairy skulle fremme drøvtygningen og dermed forbedre foderudnyttelsen.
- Og det har vist sig at være positivt. Vi måler drøvtygning med sensorer på alle køer og derfor kunne vi følge udviklingen nøjagtigt, siger Christian Lohmann Petersen, der kunne teste produktet under kontrollerede forhold i en besætning, hvor foderstrategien i forvejen er meget stabil.

Efter indførelsen af Digestarom Dairy er drøvtygningen steget med over 30 minutter pr. ko, kraftfoderforbruget reduceret, reproduktionen forbedret og mælkeydelsen øget med cirka ét kilo pr. ko dagligt, fortæller Christian Lohmann Petersen.
Speciel mælkeproduktion
Christian Lohmann Petersen og hans hustru driver Skovbakkegård ved Holbæk. Der er tale om en specialiseret mælkeproduktion med 250 malkekøer uden kalve eller kvier. Fokus er målrettet og enkelt: at producere mælk så effektivt og dyreetisk som muligt.
- Vi fokuserer 100 procent på at producere mælk. Vi kører med en stabil foderstrategi, så vi kan vurdere effekterne af det, vi ændrer. Det er lidt specielt kun at have køer og goldkøer. Men vi har ikke plads til andet, og på den måde gør vi det, vi er gode til. Det er meget simpelt, og det kan jeg godt lide, siger Christian Lohmann Petersen.
Ejendommen drives i samarbejde med Ryegaard Gods ved Kirke Såby, hvor godset ejer ejendommen og dyrker jorden, imens Christian Lohmann Petersen og hans hustru står for køerne.
- Det er en model, der spiller på vores begges styrker, og som har givet rigtig gode resultater, siger Christian Lohmann Petersen.
Hurtigt efter indførelsen af Digestarom Dairy begyndte de at kunne måle ændringer.
- Vi har set, at drøvtygningen er steget. Det betyder også bedre udnyttelse af foderet. Faktisk har vi aldrig ligget højere i ydelse end nu. Vi ser også forbedret reproduktion, altså færre insemineringer pr. drægtighed, og det er jo et tydeligt tegn på, at køerne har det godt, siger Christian Lohmann Petersen, der ikke er i tvivl om, at det netop skyldes Digestarom Dairy, fordi det var den eneste parameter der blev skruet på i februar.

For Christian Lohmann Petersen handler god mælkeproduktion først og fremmest om dyrevelfærd. Med stabile forhold, fokus på trivsel og målrettede tiltag som Digestarom Dairy sikrer han, at køerne på Skovbakkegård har det godt og præsterer derefter.
Tydelige forandringer
Simon Skaarup Jensen, account manager hos dsm-firmenich, som er på besøg hos Christian, genkender billedet fra andre steder.
- Det, Christian oplevede, er noget vi genkender fra mange andre markeder: Når Digestarom Dairy bliver introduceret, ser vi en stigning i drøvtygningstid og en bedre udnyttelse af grovfoderet. Det giver ofte mulighed for at reducere mængden af kraftfoder og samtidig fastholde eller forbedre ydelsen, siger han.
Christian Lohmann Petersen fortæller, at forandringerne har været tydelige.
-
Drøvtygning er steget med +30 minutter pr. ko under brug
-
Ét kilo tørstof kraftfoder er skåret væk og erstattet af ét kilo grovfoder.
-
Antal insemineringer pr. drægtighed er faldet fra 1,7 til 1,3.
-
En stigning på cirka ét kilo mælk pr. ko pr. dag.

For at teste virkningen tog Christian Lohmann Petersen Digestarom Dairy ud af foderplanen i tre uger. Allerede efter 4-5 dage faldt drøvtygningen og steg igen ved genoptagelse. - Det viste tydeligt, at produktet gør en forskel, siger han.
Tog stoffet ud i tre uger
For at være helt sikker på, at Digestarom Dairy havde en reel virkning, valgte Christian Lohmann Petersen faktisk bevidst at tage produktet ud af foderplanen i en periode.
- Vi tog det ud i tre uger i maj for at se effekten. Allerede efter fire-fem dage uden tilsætning kunne vi se et lille dyk i drøvtygningen, hvilket svarer til halveringstiden. Det vendte hurtigt tilbage, da vi genoptog brugen. Det bekræfter, at produktet gør en forskel, siger han og forklarer, at resten af foderet blev holdt ens for at slå det fast med syvtommersøm.
Christian Lohmann Petersen er en tålmodig mand, når det gælder om at indføre nye tiltag. Han sammenligner mælkeproduktion som en driftsgren, hvor forandringer ofte sker langsomt.
- Der er ikke tale om en mirakelkur fra dag ét. Mælkekøer er som store olietankere - det tager tid at ændre kurs. Men efter nogle måneder ser vi effekterne. Det handler om tålmodighed og kontinuitet. Det kan godt være, du ikke ser resultater de første fire dage, men vent og se, hvad der sker over tid, er hans filosofi.

Lys fremtid for mælkeproduktion
Christian Lohmann Petersen er ikke i tvivl om, at dansk mælkeproduktion har en stærk position og et endnu større potentiale.
- Jeg ser fremtiden som god, fordi vi er så dygtige i Danmark, siger han.
Han fremhæver de præcise data og det høje faglige niveau i både rådgivning og produktion som noget særligt.
- Vi er dygtige i Danmark og har præcise data fra fx Arla, Klima- og Farmaheadcheck. Vi ved, hvad vi udleder, og hvordan vi ligger i forhold til resten af verden. Vi producerer effektivt og bæredygtigt, og får meget ud af relativt lidt, siger Christian Lohmann Petersen.

Christian Lohmann Petersen er en erfaren deltager på Roskilde Dyrskue, hvor han ofte stiller op med sine køer.
