Nyt produkt til 14-18 øre pr. ko pr. dag styrker sundheden i besætningerne: - Effekten af produktet er tydelig

- Nej, vi kan ikke gå tilbage til de gode, gamle dage med Morten Korch.

Sådan lyder det klart og med et lille smil fra mælkeproducent Herman Oerlemans ved Hatting nær Horsens.

For ham handler moderne kvægbrug ikke om romantik og nostalgi, men om helhed, sundhed og økonomisk fornuft.

- Vi skal ikke presse køerne til højere ydelse, men tingene skal gå op i en højere enhed. Og vi skal have mest muligt ud af de penge, vi bruger, siger han.

Køerne i Danmark yder i dag op til 40-50 liter mælk om dagen. Det er langt fra den virkelighed, man kender fra sort-hvide film og landlig idyl.

- Der er en stor forskel fra før i tiden til i dag. Dagens køer yder langt mere, og det kræver, at vi hjælper dem bedst muligt hele vejen rundt, siger Frank Skov Hansen, kvægspecialist hos Danish Agro.

Og fordi Herman Oerlemans har fokus på at gøre tingene så effektivt som muligt, samtidig med at køerne skal have det velfærdsmæssigt optimalt, besluttede han at prøve noget nyt for cirka otte måneder siden.

Her begyndte han nemlig på produktet Hy-D, som netop dengang var blevet EU-godkendt til kvæg.

Nye krav til sundhed

I takt med at ydelsen er steget markant i de danske malkekvægsbesætninger, er kravene til koens sundhed og robusthed fulgt med. Og ifølge kvægspecialist Frank Skov Hansen fra Danish Agro findes der løsninger, der ikke sprænger budgettet, men som alligevel gør en forskel.

- Det her produkt medfører ikke en høj omkostning. Lige nu kører vi med omkring 14-18 øre per ko per dag. Til sammenligning koster toksinbindere og lignende tiltag ofte 1-2 kroner om dagen. Så det her hører til de helt basale tiltag, hvor vi styrker dyret indefra. Man hæver dyrets robusthed og evne til at klare sig selv, siger han.

Kombineret med andre forbedringer i management og fodring er det med til at skubbe køerne i den rigtige retning. Særligt når man som Herman ser bedriften som et samlet økosystem, hvor intet virker alene.

- Dengang køerne producerede 10.000 liter mælk om året, svarede det til et halvmaraton. Nu ligger mange på 14.000, og det er et fuldt maraton. Det er her, Hy-D kommer ind og understøtter dyrene. Det er ikke som at trykke ekstra kraft på - det er som at give atleter den rigtige væske og vitaminbalance, forklarer Simon Skaarup Jensen, Account Manager hos dsm-firmenich.

Ikke tryllemiddel

- Det er selvfølgelig ikke et tryllemiddel, man kommer i, og så fikser det alt. Det er blot et produkt, der virker til det, det skal: At øge indholdet af D-vitamin i køernes blod, siger han.

Hos Herman Oerlemans var det ikke teorier og faglige modeller, men virkelige problemer i stalden, der satte gang i ændringerne. For lidt over ni måneder siden kæmpede mælkeproducenten med et tilbagevendende problem.

- Vi havde et problem med atypisk mælkefeber. Jeg har haft svært ved at acceptere, at en ko lægger sig, især når det er en sund, lavrisiko ko. Det burde ikke ske. Det koster, og du får bare aldrig den ko op i ydelse igen. Det er underligt, at vi har så mange tilfælde af mælkefeber i Danmark med så mange kloge hoveder, siger Herman Oerlemans.

Herman Oerlemans driver Mejlhøjgaard på Grønhøjvej i Hatting nær Horsens - en moderne kvægejendom med 450 malkekøer, og landmanden har igennem årene foretaget flere målrettede tiltag for at styrke dyrenes sundhed og foderudnyttelse.

Blandt andet har han konsekvent tilsat ensileringsmiddel i alt foder i mere end 14 år - for at sikre bedst mulig konservering og kvalitet i grovfoderet.

Han samarbejder tæt med kvægspecialist Frank Skov Hansen fra Danish Agro, som rådgiver ham om foder og fodertilsætning.

Årsag og virkning

Med på bedriften denne dag er Tyler Turner, teknisk kvægspecialist for dsm-firmenich Animal Nutrition & Health i Nordeuropa, og Simon Skaarup Jensen, account manager i samme firma, og begge er involveret i opfølgning og sparring omkring brugen af Hy-D.

Herman Oerlemans begyndte at bruge Hy-D for ni måneder siden, og siden da har han stort set ikke haft problemer med atypisk mælkefeber i besætningen. Men både han og hans rådgivere understreger, at årsagssammenhænge i moderne kvægproduktion sjældent kan bevises entydigt, da der i mellemtiden også er foretaget et foderskifte.

Hos Danish Agro fremhæver kvægspecialist Frank Skov Hansen netop Herman som en landmand, der ser på sin bedrift som en helhed, og som ved, at der sjældent findes én enkelt forklaring.

- Der er fem-seks ting, vi ændrede på nogenlunde samtidigt. Det er et stort samspil. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det var Hy-D, der gjorde hele forskellen, men det er uden tvivl en brik, der har bidraget, siger Frank.

Et af de andre tiltag på bedriften har været brugen af toksindeaktivatoren X-Bond, som har skullet afhjælpe problemer med mykotoksiner i blandt andet majsensilagen.

- Nogle problemer kommer forsinket. Når der har været toksiner i en periode, vil køerne fortsat respondere negativt i en periode bagefter. Derfor er det vigtigt at arbejde på flere fronter samtidig. Vi har set det virke hos Herman, og i mindst 20 andre besætninger, siger Frank Skov Hansen.

Alt understøtter hinanden

Også for Simon Skaarup Jensen fra dsm-firmenich handler det ikke om at finde én løsning - men at kombinere de rigtige tiltag.

- Det her er netop pointen: Produkterne understøtter hinanden. X-Bond deaktiverer mykotoksinerne, og Hy-D styrker sundheden. Kombinationen gør, at køerne bliver mere tolerante over for belastninger, siger han.

Selv er Herman Oerlemans fortsat nøgtern i sin tilgang.

Jeg er som udgangspunkt skeptisk, men hvis blodprøver viser et højere niveau af D-vitamin, vil jeg anbefale, at Hy-D bliver prøvet. Det er en fordel, hvis det både styrker immunforsvaret og calciumstofskiftet – og så længe køerne trives, er jeg tilfreds, konstaterer han.

Både Frank Skov Hansen og Tyler Turner peger på, at de har set lignende effekter andre steder.

- Man kan tydeligt se forskel, især i forbindelse med celletallet, siger Tyler Turner, der samtidig præciserer, at produktets rolle er at støtte den aktive immunitet hos koen:

- Det er vigtigt at forstå, at produktet (Hy-D) ikke forebygger atypisk mælkefeber direkte, men det understøtter de køer, der skal i gang efter kælvning og hjælper dem hurtigere i gang med mælkeproduktionen, siger han.

Højere ydelse

- Der er også dokumentation, som viser, at det kan føre til lidt højere mælkeydelse. Det er ikke noget, man kan garantere - men hvis koens energimetabolisme fungerer bedre, vil man ofte se en forbedret ydelse. Men det er ikke noget, vi som rådgivere kan love sort på hvidt, siger Frank Skov Hansen, der nævner flere eksempler på den effekt, han har set andre steder.

- Blandt andet hos en hollandsk født landmand boende i Vestjylland, hvor man tog blodprøver før opstart, og igen efter et halvt år med Hy-D. Resultatet var en markant stigning i D-vitaminniveauet i blodet. Det er afgørende for rådgivere at kunne vise, at det, man giver, faktisk optages, siger Frank Skov Hansen, der understreger, at styrkelsen af immunforsvaret og calciumstofskiftet er altafgørende i en moderne mælkeproduktion.

- Selv med små forbedringer på disse områder kan man tjene rigtig gode penge. Og hos den pågældende landmands faldt celletallet forholdsvis hurtigt med 30.000 efter opstart med Hy-D. Man kan ikke bevise årsagssammenhæng med én observation, men sammenfaldet er markant, og det samme billede genkendes fra andre besætninger og rådgivere. Flere nævner netop en positiv effekt på de somatiske celler, siger Frank Skov Hansen.

Et naturligt spørgsmål i mødet med et nyt fodertilsætningsstof som Hy-D er, om ikke almindeligt D-vitamin kunne gøre samme gavn.

Stiger markant i blodet

Men ifølge kvægspecialist Frank Skov Hansen fra Danish Agro er forskellen væsentlig.

- Konkrete målinger viser, at vitamin D-niveauet i blodet stiger markant, når Hy-D anvendes, og det er ikke blot teori, siger Frank Skov Hansen.

Hy-D leverer nemlig vitaminet direkte i den form, det normalt har efter at være blevet omsat i leveren, og netop det gør en forskel, da D-vitaminet optages bedre og hurtigere end traditionelt vitamin D.

For Frank Skov Hansen er der ingen nemme genveje til sundere køer og højere ydelse.

- Vi skal producere sunde fødevarer effektivt og dyreetisk, så der skal arbejdes hele vejen rundt ud fra en helhedsbetragtning. Med den genetik vi har, så giver de, hvis de har det godt. Vi skal ikke presse dem, men bare sørge for, at de har det godt, siger Frank Skov Hansen.

Kæmpe præstation

I hans rådgivning møder han nogle af Danmarks mest produktive mælkeproducenter, og grundtanken er den samme uanset besætningens størrelse.

- Jeg rådgiver nogle af de besætningsejere, som ligger højest i gennemsnit i Danmark. Og dem rådgiver jeg på præcis samme måde som her. Og vi rammer nu et niveau, hvor nogle besætninger yder 17.000 liter mælk pr. ko om året. Det er en kæmpe præstation. Men det er også en udfordring: Hvordan holder vi det oppe? Det handler om at komme hele vejen rundt - ikke kun om enkelttiltag, men om hele laktationen fra kælvning til goldperiode og tilbage igen, siger han.

Han fortæller, at hvis en foderration koster 72 kroner pr. ko pr. dag, er det ikke afgørende, om én krone går til soja, E-vitamin eller Hy-D.

- Nej, det afgørende er, at den går til det, der giver størst effekt. Det gælder om at få det sidste bræt med, så udbyttet stiger. Mineral- og vitaminforsyningen bør integreres direkte i fodringsplanen. Man skal tage ansvar for og stilling til helheden – både fodermidler, nærringsstoffer, mineraler, vitaminer, foderadditiver og ensileringsmidler, siger han.

Værktøj mod stabilitet og effektivitet

Foderproducenten Vilomix har gennem det seneste år haft Hy-D fast i sortimentet. Midlet er tilsat i forskellige mineralske blandinger målrettet både goldkøer og malkekøer. Indsatsen er sket i tæt samarbejde med dsm-firmenich, der står bag det EU-godkendte tilsætningsstof.

Tilsætningen er gennemført i praksis i en række jyske besætninger, hvor foderplaner og sundhedsdata er blevet fulgt nøje af erfarne fodringskonsulenter. Det overordnede formål har været at vurdere, hvordan Hy-D påvirker sundhed, immunforsvar og calciumomsætning.

- Vi har brugt Hy-D i forskellige mængder i mineralske blandinger til flere typer besætninger. Resultaterne viser blandt andet højere D-vitaminværdier i blodprøverne, og det tyder på, at vi rammer noget vigtigt i forhold til køernes calciumomsætning og sundhed, lyder det fra Jesper Madsen, der er produktchef i Vilomix.

- Hy-D er ikke noget, der nødvendigvis giver tre liter mælk ekstra i morgen. Men vi ser færre sundhedsproblemer og stærkere køer over tid. Det er et værktøj, som hjælper til en mere stabil og effektiv produktion, siger han.

Ifølge Vilomix er Hy-D et eksempel på, hvordan moderne kvægproduktion må tænke i nye baner, især i lyset af de stigende mælkeydelser og krav til sundhed.

- Med de endnu højere ydelser, vi ser i dag, bliver vi nødt til at finde nye måder at forsyne køerne med vitaminer og mineraler på. Her ser vi Hy-D som en mulighed. Et håndtag, der kan supplere eller måske endda overgå traditionel D3-vitaminforsyning, siger han.

Vilomix’ tilgang til Hy-D bygger på et stærkt internationalt samarbejde. Virksomheden er til stede i hele Østersø-regionen, herunder Sverige og Baltikum, hvor produktet også er i brug i mindre skala. Erfaringerne herfra bruges til at forme en fælles strategi for brug og implementering.

- Vi er en international virksomhed, og vi samarbejder tæt på tværs af landene. Hy-D rulles også ud i Sverige og de baltiske lande, og her ser man mange af de samme tendenser som i Danmark, lyder det fra Jesper Madsen.

Mange penge

Hvis man spørger kvægspecialist Frank Skov Hansen, giver brugen af Hy-D på alle måder god mening, også selv om man ikke står med akutte sundhedsproblemer i besætningen.

- Doseringen af Hy-D ligger på 14-18 øre per ko per dag. Ved 450 køer koster det cirka 29.500 kr. om året her. Men allerede hvis man undgår tre-seks tilfælde af mælkefeber, har man dækket investeringen, siger Frank Skov Hansen.

- Og det er ikke usædvanligt med 10-20 tilfælde, hvor køerne går ned. Så hvis man undgår det, så er der tale om rigtig mange penge, siger han.

Herman Oerlemans har i sit daglige arbejde oplevet, hvor hurtigt en højtydende ko kan komme i ubalance, og han peger på ledelse, ikke køerne, som den store udfordring i moderne mælkeproduktion.

- Vi skal væk fra myten om, at høj mælkeydelse giver flere problemer. I virkeligheden kræver det bare bedre management. Det er dén udfordring, vi står med. Køerne er ikke problemet - vi mennesker er det svage led i kæden, og vi er nået til et niveau, hvor det kræver tilpasninger, vi ikke har prøvet før. Det er netop her, hvor rådgiverne kommer ind. Jeg er ikke forsker, jeg passer bare min stald og mine dyr. Men jeg observerer, når noget ikke fungerer, når køerne går ned, er der noget galt. Det handler om at finde grænsen. Hvornår siger vi stop, og hvor skal vi skubbe?, siger Herman Oerlemans.