Solceller er et stærkt supplement for kartoffelavler
Niels Frederik Skov Jensen, Jedsted ved Ribe, har valgt solceller som sikkert supplement til den mere risikofyldte produktion af lægge-kartofler til eksport.
Når Niels Frederik Skov Jensens planlagte solcelleanlæg kommer i drift, kan han se frem til en stabil, årlig lejeindtægt i de næste 20 eller måske 30 år.
Stabil kan man derimod ikke kalde indtægten fra bedriftens andet forretningsområde: læggekartofler til eksport. Lige nu er Corona-pandemien skyld i store prisfald. Derudover er kartoffelkvaliteten meget følsom for vind, vejr og plantesygdomme.
Derfor er den sikre indtægt fra det kommende solcelleanlæg et stærkt forretningsben for ham.
- Vi forventer, at det bliver rigtig godt at have solcellerne som supplement, fortæller han.
Næsten tre gange så høj indtægt som almindelig jordleje
Niels Frederik Skov Jensens slægt har drevet landbrug ved Rødby Fjord på Lolland gennem 100 år.
Men for nylig valgte familien at sælge en del af slægtsgården og leje en jordløs kartoffel-ejendom i Jedsted ved Ribe. Her er der opbevaringsfaciliteter til kartoflerne, og de lejer nye arealer hvert år til dyrkningen.
- Jeg har i årevis forsøgt at øge udbytterne i vores læggekartofler på Lolland. Men uden mulighed for at vande, var det umuligt for mig. Derfor besluttede vi at flytte vores produktion, fortæller han.
Arealerne, familien har beholdt på Lolland, ligger helt optimalt for solceller, og de har derfor besluttet at beholde de 55 hektar, det er muligt at opsætte solcellepaneler på. Resten af ejendommen er solgt.
- Det giver næsten tre gange så meget at leje jorden ud til solceller i forhold til at leje ud til en anden landmand, og ved at leje ud får jorden en dobbelt så høj nutidsværdi, som hvis vi solgte den, fortæller virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen, Agri Nord, som har været Niels Frederik Skov Jensens rådgiver i forbindelse med solcelleprojektet.
Kartoffelproduktionen er sat fri
Indtægten fra solcellerne betyder, at familien Skov Jensen kan drive deres kartoffelproduktion uden at eje jord.
Når man dyrker kartofler, er man ellers nødt til at have et stort areal, da der kun kan være kartofler i den samme mark hvert 4. år.
De øvrige år dyrker man korn, majs eller andet, og på den måde har man et ekstra forretningsområde. Det ekstra område eller ben at stå på har Niels Frederik Skov Jensen nu i kraft af sine solceller.
- Det er en stor fordel for mig at undgå de andre afgrøder, for det er læggekartoflerne, jeg er interesseret i. Ikke korn eller majs eller hvad man ellers kan komme i sædskiftet, fortæller han.
Familien Skov Jensens læggekartofler eksporteres via Danespo til Nordafrika, Syd- og Mellemeuropa. Det er en nicheproduktion, og kartoflerne er en højværdiafgrøde, som afregnes efter kvaliteten.
Arealer opfylder samfundets ønsker
Niels Frederik Skov Jensen vil ikke kalde sig selv for klimaidealist, men han synes, der er en vis tilfredsstillelse i, at hans jord kan bruges til dét, samfundet ønsker sig.
Da hans tipoldefar købte gården, inddæmmede han fjordbunden, og i de første mange år afgræssede køerne arealerne.
Derefter blev de opdyrket, da Europa efter 2. verdenskrig manglede fødevarer, og i en periode i 90’erne blev de braklagt, inden de igen blev opdyrket.
Nu ønsker samfundet grøn energi, og så er det dét, arealerne leverer.
- Hvem ved, om vi om 30 år, når solcelleanlægget er udtjent, igen skal dyrke fødevarer på arealet, spørger Niels Frederik Skov Jensen.
En god mulighed for mange
Virksomhedsrådgiver i Agri Nord, Jacob Frey Hansen, har som en af de eneste rådgivere i landet specialiseret sig i rådgivning i solcelleprojekter.
Mere end 60 sager har været omkring hans skrivebord i løbet af de sidste par år, og han vurderer, at solceller er en driftsgren, som rigtig mange landmænd burde undersøge.
- Økonomien er typisk langt bedre end traditionel landbrugsdrift, siger han.
Han vurderer, at det er 2 til 4 gange så godt at have solceller i forhold til at leje jorden ud eller selv dyrke den.
- Det er absolut et alternativ, flere burde overveje, siger rådgiveren.
