Flere landmænd lader naturen være en god forretning

Sjældne arter af vilde blomster, insekter og kryb og græssende kreaturer. Det er i højere og højere grad et billede, man ser i dag i det danske landbrugslandskab.

- Vi oplever helt klart en forøget interesse for naturprojekter og naturpleje, siger natur- og projektkonsulent i Agri Nord, Mette Møller Ragborg, der er specialiseret i naturpleje.

Den stigende interesse viser sig blandt andet i en øget konkurrence for at få lov at lave naturpleje.

- Vi ser flere og flere, der byder på arealer, herunder blandt andet de statslige arealer, og dermed også stigende priser, fortæller Mette Møller Ragborg.

Natur- og projektkonsulent Mette Møller Ragborg oplever en stigende interesse for naturprojekter fra landmændenes side. Her ses hun sammen med planteavler Christian Frigaard, som hun har hjulpet med at søge om tilskud til et 30 hektar stort naturområde.

Mange muligheder for tilskud

Der er også flere og flere, der er interesserede i at tage arealer ud af drift og transformere dem til naturområder.

- Der findes mange muligheder for at få statsligt tilskud til at lave natur og naturpleje på sin landbrugsejendom, siger Mette Møller Ragborg.

Det gælder særligt, hvis der er Natura 2000-arealer på ejendommen. Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Derfor er ønsket at fremme naturen frem for intensiv landbrugsdrift, men stadig pleje den med afgræsning eller slæt.

Landmanden kan søge tilskud til hegning, til udtagning af sammenhængende arealer og til pleje af græs- og naturarealer. Afgræsning kan der for øvrigt også søges tilskud til på en række andre arealtyper.

Naturen er en gevinst

En af de landmænd, der har taget et landbrugsareal på 30 hektar ud af drift og lagt det om til natur, er planteavler Christian Frigaard på Østlanggaard i Nørbæk ved Fårup.

Arealet var vådt og lavt, og det var ofte usikkert, om arealet i det hele taget kunne høstes.

Nu er arealet taget ud af drift, og det har udløst tilskud til såvel udtagning som til hegning og afgræsning.

- Nu giver arealet værdi for mig, dels som natur, der er lækkert at se på, men også fordi, arealet med natur-tilskud nu giver et fornuftigt bidrag til bundlinjen på bedriften, siger landmanden.

Planteavler Christian Frigaard havde et lavt og vådt areal, som ofte var svært at høste. Nu er det et naturområde – og en langt bedre forretning.

Tilskudsmuligheder helt ude i skoven

Niels Thordal-Christensen, der er natur- og projektkonsulent i Agri Nord med speciale i skov, oplever også en stigende interesse for natur fremfor produktion i de tilfælde, hvor naturen er en bedre business case end produktionen.

- De lodsejere, der kan se mulighederne i naturordningerne, kan faktisk få lavet nogle rigtig gode løsninger, der er til gavn både for naturen og bundlinjen, siger han.

Lige nu er der to aktuelle ordninger for tilskud indenfor skov. Den ene ordning gælder tilskud til skov med biodiversitetsformål og den anden er kompensation for at lave privat, urørt skov.

Natur- og projektkonsulent Niels Thordal-Christensen (th) oplever, at mange landmænd, der kan se mulighederne i de forskellige naturordninger, får lavet nogle rigtig gode projekter, der er til gavn for såvel natur som bundlinje. Her ses han med lodsejer Anton Østergaard, der har fået en god business case ud af at lade 8,5 hektar skov ligge urørt hen.

Urørt skov var den bedste forretning

En af de lodsejere, der har søgt om tilskud til privat, urørt skov er Anton Østergaard, der har en naturejendom syd for Hadsund med cirka 100 hektar natur- og skovarealer og 30 hektar juletræer.

Han har fået tilskud til at lade 8,5 hektar skov ligge urørt hen for tid og evighed. Det eneste, han stadig må i skoven, er at gå på jagt.

Alternativt var at rydde den nuværende skov, plante nyt med formålet at drive produktionsskov. Men det ville være alt for omkostningstungt i forhold til det udkomme, der kunne være af tømmerproduktion.

- Det passede derfor langt bedre ind i vores forretningsmodel, der hedder naturpleje i kombination med at der skal være forretning i det, fortæller Anton Østergaard.