Sponseret af: Stenderup A/S

Nordjysk mælkeproducent: - Jeg blev godt nok overrasket over vores nye Bobcat

Smerstedgaard ligger tæt på Danmarks top ved byen Vrå. Heroppe kaster man ikke om sig med falsk smiger og ros. Men ros er der ikke mangel på, når talen falder på Smerstedgaards nyinvestering, en Bobcat TL43.80 teleskoplæsser.

Efter at Smerstedgaard i Vendsyssel havde haft flere maskiner på prøve, imens bedriftens nye, kæmpe staldanlæg blev bygget, faldt det endelige valg på en Bobcat 43.80-teleskoplæsser. For ejeren og driftslederen skyldes det blandt andet at den er meget nem at gå til, at den er ekstra høj og stærk, og så er servicen tilmed i top.

Kristian Balleby, driftsleder for dyreholdet på Smerstedgaard er vant til at køre Bobcat-mærket. Alligevel er han blevet ekstra positivt overrasket og glad for bedriftens nye Bobcat TL43.80. Teleskoplæsseren blev leveret i maj, og her i september, med nu et godt stykke over 700 timer på bagen, kører den stadig som en drøm. Det hele begyndte i vinter, da det var en mulighed at få den nye Bobcat på prøve.

- Der var vi allerede rigtig godt tilfredse med den… Og det er vi sådan set bare fortsat med at være, siger Kristian Balleby og fortsætter:

Nem

- Da vi prøvede Bobcat’en så var det den, der var nemmest at håndtere og instruere nye folk i. Der er ikke en masse knapper og noget man skal starte med at trykke på, før man kan komme til at køre. Det var der med den tidligere teleskoplæsser, vi havde. Så det var en af de store grunde til, at det blev den, siger driftslederen.

Teleskoplæsseren var på prøve sammen med en række andre maskiner på den store bedrift med 900 jersey-årskøer, 400 hektar planteavl og helt nye, næsten funklende, staldbygninger, som ligeledes blev indviet i maj, omtrent samme tid som Bobcat’en kom til.

Overraskede positivt

Bobcat’en der har en løftehøjde på 8 meter, bliver brugt fra 6 morgen til 14-15-tiden hver dag. Dens primære funktion er at blande foder til de 900 årskøer. Derimellem bliver den også benyttet til halm- og stakkørsel. Og en dag for nyligt viste den nye teleskoplæsser sig at overraske positivt.

- Vi har en ekstern leverandør til at køre i stakken, når vi ensilerer. Men en dag var der noget i vejen med gummigeden. Så tænkte jeg, at det da kunne være, vi skulle prøve teleskoplæsseren. Det plejer vi jo ikke at gøre. Bobcat’en har et krybegear. Og det viste sig, at den altså kunne skubbe rigtig meget ensilage op i dyngen i forhold til det, vi er vant til. Og det var lidt en overraskelse, siger ejer af Smerstedgaard, Henrik Larsen.

Bedre i hånden

En anden ting som driftsleder Kristian Balleby påpeger er det fantastisk gode udsyn, der er hele vejen rundt.

- Man kan meget nemmere se, hvad man laver, siger han og supplerer, at styringen også er blevet mere intuitiv.

- Joysticket ligger bare bedre i hånden, og vi har vores vendegear oppe ved rattet og vendegear bag joysticket, Vi kan ændre retningen frem og tilbage meget nemt, lyder det fra Kristian Balleby.

- Man springer ind

Henrik Larsen påpeger, at det også er meget nemt at komme ind og ud af maskinen. Der er således ingen unødvendige trin, hvilket var endnu et stort plus i bogen.

- Man åbner døren og springer ind i sædet, og så er vi sådan set køreklar, siger Kristian Balleby.

Men alt handler ikke om teknik og hestekræfter. Det handler også om tingene bagved. Og servicen har der ikke været noget at udsætte nogen for, mener Henrik Larsen, der købte Bobcat’en af Stenderup.

1. marts 2023 overtog Stenderup A/S det ikoniske, amerikanske maskinmærke Bobcat og blev fuldgyldig dansk importør, da Bobcat udpegede Stenderup som eneforhandler i Danmark.

- Servicen er vi godt tilfredse med. Fra Serritslev Maskinværksted, som er Stenderups samarbejdspartner i det nordjyske, er de sgu hurtige, hvis der er noget. Der har kun været en lille bitte smule, vi lige skulle have rettet. Og det blev den. Siden har den bare kørt. Vi har brugt den i 700 timer nu, og det går bare derudaf, siger Henrik Larsen.

Fakta om Bobcat TL 83.80HF

  • Teleskoplæsseren er tilrettet specielt landbrug og entreprenørindustri.

  • Vægt: 8,4 ton

  • Løftehøjde: 8 meter

  • Maskinen kører med Bobcats egen motor med 135 hestekræfter.

  • Der er CSR-teknologi og vendbare kølervinger, så man selv kan blæse køleren ren og holde maskinens temperaturer nede.

  • Maskinen har en hydrostatisk motor, hvilket betyder, at den har fuld skubbekraft selv ved meget lave omdrejninger.

  • Bobcat 43.80’eren har intelligent ISOBUS-system. Man sætter blot stikket fra udstyret i, så ved den automatisk, hvilket redskab den kører med og indstiller sig selv til at passe til.

Stenderup A/S

Terpvej 73
6630 Rødding

Øvrige artikler fra Stenderup A/S