bannerPos

Sprogkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Hos Connie Linde er udenlandsk arbejdskraft en stor del af medarbejderflokken. Efter et danskkursus er teamet kommet endnu tættere på hinanden, og rumæneren Elena Florentina Huluta beskriver dem sågar som en lille familie. Her står hun med driftsleder Lars Mortensen (i midten) og kollega og kæreste Stefan Ciprian Costea, der også er fra Rumænien.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
22-07-2019 15:43
Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænske arbejdere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte lære mere dansk. Efter et Centrovice-kursus er motivationen for at blive nu steget.

Når det danske sundhedsvæsen råber på flere hænder, så har landbruget længe kunnet sætte sig ind i problemstillingen. I årevis har erhvervet tørstet efter arbejdskraft, således besættes hele 15 procent af alle opslåede stillinger ikke. Det munder ofte ud i, at landmænd hiver og flår i deres netværk for at få udenlandsk arbejdskraft på gården til at besætte de ledige pladser.

De seneste ti år er antallet af udenlandsk arbejdskraft således fordoblet og udgør i dag godt og vel en tredjedel af de fuldtidsbeskæftigede i erhvervet. Men selvom manglen er stor, er det samtidig ikke uden betænkeligheder at hive »fremmede« folk herop, for kan nationaliteterne mon sammen, er de uddannede nok og vigtigst af alt, bliver de her?

Med andre ord handler det i virkeligheden om, hvorvidt den udenlandske arbejdskraft er stabil nok, men måske kan landmanden gøre en række tiltag selv for at både at gøre fordomme til skamme og holde på arbejdskraften og sikre hænderne. Det kan Lars Mortensen, der er driftsleder og fodermester for Connie Linde på to kvæggårde ved Grindsted, i hvert fald tale med om.

Spurgte selv om lov

Driftslederens chef, mælkeproducent Connie Linde (Årets Unge Landmand 2016, red.), har i årevis brugt udenlandsk arbejdskraft – også uden problemer. Det var bare blevet et vilkår på gårdene i Grindsted, at udenlandsk arbejdskraft kan rejse fra den ene dag til den anden og ofte kun er til »låns«.

Derfor var det heller ikke faldet hverken Connie Linde eller Lars Mortensen ind, at et sprogkursus kunne gøre en forskel – for interessen har ikke rigtig været der. Men så kom de to rumænske medarbejdere 20-årige Elena Florentina Huluta og 24-årige Stefan Ciprian Costea og spurgte, om de måtte lære mere dansk. Men ikke dansk a la et AOF-aften kursus, men dansk hvor de foruden det faglige også kunne lære om dansk kultur, som i hvorfor man spørger til, hvad man skal i weekenden og hvad man siger til kassemedarbejderen, når man handler.

- Vi ville så gerne lære mere dansk, fordi vi gerne vil blive her. Det er nemmere med dansk, for alle kan, og snakker dansk her – også når der kommer folk på gården, så skal vi ikke til at ringe efter nogen, hvis vedkommende ikke snakker engelsk, forklarer Elena Florentina Huluta.
De to chefer syntes, det var en god idé. Det kunne i hvert fald ikke skade, og så gik jagten ind på oplagte kurser.

- Jeg vidste fra en kammerat, at Centrovice lavede noget som lignede det, vi søgte, og så viste det sig ovenikøbet, at det kunne arrangeres sådan, at de kom ud på gården til os, hvis vi samlede nogle stykker, forklarer Lars Mortensen.

Dealen lød på elleve aftener, hvor der også blev samlet to medarbejdere fra nabogården til et hold på ti, og for at motivere de resterende medarbejdere, tilbød Lars Mortensen og Connie Linde ovenikøbet kursusdeltagerne en lønbonus.

Gammel splid og kulturforskelle

Selvom de to rumænere var friske på et kursus, og der lå en lønbonus og ventede, så har undervisningstilbuddet samlet set ikke været uden udfordringer. Det forklarer kursuslærer, Line Christensen, der er juniorkonsulent hos Centrovice, og som sammen med en kollega er ophavsmænd til idéen om at lære udenlandske medarbejdere mere praktisk dansk. De har indtil videre haft to hold i Landboforeningens lokaler og to ude på gårde.  

- Vi var overraskede over, hvor meget gammel splid der både var mellem de forskellige nationer, men også eksempelvis mellem rumænerne. De delte sig op i grupper og nogle følte sig hævede over andre. Så vi besluttede hurtigt, at de skulle trække lod om siddepladser, og så sørgede vi for, at alle fik ordet, forklarer Line Christensen, der også indførte, at alle gav hånd til hinanden, når de ankom.

De to undervisere erfarede yderligere, at de generelle kulturforskelle også skulle udlignes, når det kom til læringen. For nogle skrev mange notater og havde mange spørgsmål, mens andre mente, at man bare skulle lytte efter læreren og forstå resolut. Det resulterede i, at flere blev bange for at sige noget eller at lave fejl undervejs, og der skulle forklares, at der skal laves fejl, før de kan rettes og eleverne kan lære nyt.

Tillid skal skabes

Det var dog ikke kun gammel splid og kultur, men også fordomme om danskerne, der skulle tages hånd om. Line Christensen oplevede blandt andet, at medarbejderne havde hørt, at danskerne ville tæske dem, hvis de bevægede sig ud i nattelivet i byen.   

- For at få bugt med både gamle fordomme imellem dem og vandrehistorier om os, har vi gjort meget ud af at vise dem, at vi er lige glade med, hvor de kommer fra, og hvilken stilling de har her. De og vi er alle ens, når de kommer på vores hold, alle betyder det samme og skal igennem det samme. Derfor taler vi lige så meget om deres traditioner og hverdag som vores, så alle kommer til at kende hinanden, siger Line Christensen.

Men hvad så når skolen er slut, og vækkeuret atter ringer klokken 4.30, er fordommene så lagt på hylden og bruges det danske i hverdagen. Til det, svarer Line Christensen, at vedligeholdelsen og motivationen for det danske hænger meget sammen med udgangspunktet for at lave kurserne.

- Det er klart, at medarbejderne har brug for, at landmænd får øjnene op for en indsats selv. For jo mere vi involverer dem i vores samfund, jo større er chancen for, at de har lyst til at være her og dygtiggøre sig. Og flere har meldt tilbage, at deres medarbejdere er blevet gladere i hverdagen, og nu handler det ikke kun om arbejde, men de blander sig mere, vil være dygtigere og tager del i fællesskabet, siger hun.

Driftsleder på sidelinjen

Og det ansvar lå helt naturligt for Lars Mortensen at tage. For ham og chefen Connie Linde handlede kurset nemlig udelukkende om at få gladere medarbejdere, forklarer han. På den måde er det måske heller ikke mærkeligt, at de aldrig har haft problematikker af betydning, når det kom til udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg sad med på sidelinjen for at følge med i, hvor langt de var og hvad de lærte, så jeg fik en idé om, hvor meget dansk jeg kunne tale med dem i hverdagen.

Fra sidelinjen opdagede han hurtigt, at kurset havde en effekt.

- Det var helt vildt, hvor meget de livede op, de var virkelig engagerede og spurgte helt vildt. Ledelsesmæssigt fik jeg hurtigt følelsen af, at her gjorde man noget rigtigt, siger Lars Mortensen.

I hverdagen forsøger han at bruge det danske så meget som muligt med medarbejderne, de skriver danske beskeder og ellers fungerer »The Julekalender-engelsk« rigtig godt, forklarer han med et smil.

- Vi kan virkelig mærke, at de vil det her og ikke bare kommer her for at tjene nogle penge. De prøver at bruge det danske og taler eksempelvis dansk med inseminøren. Men de snakker også mere indbyrdes og vi spiser pizza sammen en gang i mellem. Det er en stor forskel, for de er kulturmæssigt slet ikke vant til at man godt kan hygge sig, selvom man også arbejder sammen, forklarer Lars Mortensen.

I Danmark er vi glade

Og spørger man parret, hvorfor motivationen er så stor, så kæmper de næsten for at få ordet.

- Jeg elsker livet og menneskerne her, de er så søde, de smiler og vil altid hjælpe en. Her på gården kan vi spørge om alt og får lov til prøve kræfter med det, vi har lyst til. I Rumænien har folk ikke altid tid og mulighed for at være glade, forklarer Stefan Ciprian Costea, mens Elena Florentina Huluta supplerer:

- Vi snakker og griner, mens vi går på arbejde, vi er lidt som en lille familie. I Rumænien er det mere »et chef-medarbejder-forhold«, hvor man bare parerer ordrer og ikke stiller spørgsmål.

Parret har indtil videre været henholdsvis tre og halvandet år på Connie Lindes gårde i Danmark, og ifølge både chef og dem selv bliver de længe endnu. Lars Mortensen har også allerede givet dem lov til at komme på flere kurser.

- De vil rigtig gerne fremad, så det skal de også have lov til. Og hvis der kommer nogle nye medarbejdere, så må de også, hvis de gerne vil, slutter han.   

Centrovice starter efter sommerferien forskellige hold op både på Fyn og hjemme på gårde over hele landet, hvis der kan samles minimum otte elever. Kurserne er henvendt til enten kvæg- eller svinegårde.

Udenlandsk arbejdskraft i tal

·        De seneste ti år er andelen af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i dansk landbrug fordoblet fra 6434 i 2008 til 12842 i 2018

·        I 2019 udgør andelen af fuldtidsbeskæftigede i dansk landbrug godt en tredjedel (bedriftsejere er dog ikke talt med i opgørelsen)

·        Der er sket en markant ændring i, hvor arbejdskraften kommer fra. Således kom 33% i 2008 fra Polen, 19% fra Litauen og 16% fra Rumænien

·        I 2018 kom 43% fra Rumænien, 21% fra Litauen og 19% fra Polen. Ændringen skyldes sandsynligvis lavere ledighed i de pågældende lande

·        I 2018 kom 80% af den udenlandske arbejdskraft fra EU-lande, og ud af de resterende 20% kommer størstedelen fra Ukraine

·        Landbruget er den branche med flest forgæves rekrutteringer

·        Således besættes 15 % af opslåede stillinger slet ikke, mens 25% besættes med anden profil end ønsket

·        Danmark mangler 65.000 faglærte i 2030, L&F er ved at beregne, hvor hårdt det rammer landbruget. Men med en høj gennemsnitsalder og færre, der tager en erhvervsuddannelse ser manglen ud til at blive markant fremadrettet – og der vil altså forsat være behov for den udenlandske arbejdskraft

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Markedspodcasten - Recession, dyr palmeolie og bedre tider i svinesektoren?

Lyt med når markedsanalytiker Peter Arendt fra MinAgro forsøger at gøre os klogere på markedets luner.

Fra håb til afmagt i Nordjylland i går

Efter en periode, hvor regn mange steder bremsede høsten, troede man nu endelig på høstvejr i det nordjyske. Men vejret har igen skuffet op mod weekenden.

Medie: Arla-konkurrenter vil også plantevejen

For nylig meldte Arla ud, at mejerigiganten er på vej med en alternativ produktlinje til den traditionelle mælk baseret på planter. Nu melder Naturmælk og Thise Mejeri sig klar til at følge trop.

Landmænd dukkede op i Landsretten til støtte for Ulf Nielsen

Naturplejer Ulf Nielsen og hans advokat håbede på frifindelse ved Landsretten i Viborg onsdag. Endnu engang forsøgte de at overbevise dommeren og lægdommerne om, at der ikke var behov for læskur til Ulf Nielsens heste og anguskvæg, efter at han sidste år blev idømt en bøde på 20.000 kroner. Så mange støtter dukkede op i retten, at retssagen måtte flyttes over i Vestre Landsrets store sal.

Optimisme trods vejrmæssige udfordringer

I landets nordlige egne håber man på, at vejrudsigten holder. Hvis man når at få sået rapsen i denne uge, skal det nok gå, hvis ikke vi får tidlig vinter, lyder det fra LMO i Viborg og Agrovi i Nordsjælland
Side 1 af 1612 (32225 artikler)Prev1234567161016111612Next