Godt resultat for ACO Funki
ACO Funki A/S havde igen i 2015 en omsætningsfremgang, denne gang på ikke mindre end 16 procent.
Specielt i Danmark har ACO Funki A/S vundet markedsandele med en vækst på 68 procent. Dette er endog sket i et meget konkurrencepræget marked. Eksporten steg med 3 procent, med salg fordelt på 50 lande.
Året 2015 har været året, hvor virksomheden er kommet på plads efter overtagelsen af aktiviteterne i Egebjerg International og Master Trading. Det har også været året hvor man har etableret Service og Montage afdeling med 8 kørende service montører, og salgskontor med salg af reservedele til svineproducenter. Det er et strategisk skridt i retning af at komme tættere på svineproducenterne og en sikring af god service på de tekniske produkter.
Medarbejder-antallet er steget i årets løb til 70 medarbejdere i Danmark, og 15 medarbejdere i salgskontorer rundt i Europa og Rusland. Væksten af medarbejdere er kommet fra insourcing af produktionsapparatet fra Egebjerg International, samt overtagelse af hele aktiviteten omkring Egebjerg International og Master Trading. Ligeledes har opstart af service og montageafdelingen betydet flere ansatte.
ACO Funki A/S fik for året 2015 et resultat efter skat på 2,4 millioner kroner, hvilket er en stigning på 1,6 millioner kroner.













































