Ny distriktschef til Case entreprenørmaskiner
Case Construction Equipment, som er global fullline producent af entreprenørmaskiner stiller store krav om markedsandele til sine forhandlere og importører globalt. Det gælder også Danmark, hvor det er den danske importør S.D. Kjærsgaard A/S, som står for skud.
- Vi har haft Case-importen i fem år nu, og har oplevet vækst hvert år, helt i tråd med den strategi, der blev lagt og de forventninger Case har haft til os, udtaler direktør og ejer Palle Kjærsgaard, S.D. Kjærsgaard A/S.
S. D. Kjærsgaard sælger via egne udsalgssteder i Jylland og via to stærke forhandlere, Ringe Maskinforretning A/S, som har solgt og serviceret Case på Fyn i mere end 25 år samt Bay Christensen A/S i Rønnede på Sjælland.
Fokus på større markedsandel
- På Sjælland sælges op mod halvdelen af entreprenørmaskinerne i Danmark. Dette marked skal vi have en større andel af og derfor har vi pr. 1. august ansat yderligere en ny distriktschef med ansvar for Sjælland, Mette Busk-Jensen, som glæder sig til at møde nye samt eksisterende Case-kunder.
Bay Christensen A/S som vi har et nært og stærkt samarbejde med fortsætter uændret som vores sjællandske fullline forhandler og servicepartner af Case produkterne, udtaler direktøren.
Til spørgsmålet om der sker yderligere omkring Case, siger Palle Kjærsgaard.
- Det tætte samarbejde med Ringe Maskinforretning og Bay Christensen fortsætter og styrkes samt udvalgte CaseIH-forhandlere vil kunne tilbyde de lette Case-maskiner. Den landsdækkende service og reservedelssalg vil også gå via vores forhandlere. Men, vi vil opruste i det midtjyske hen over efteråret med en sælger mere i markedet, slutter Palle Kjærsgaard.
S.D. Kjærsgaard dækker Case-importen i Danmark, Grønland, Færøerne og Island.











































