Haven blev oprindeligt etableret i perioden 1793-1828 af Johan Bülow, der var hofmarskal for Frederik VI. Arealet er 15 ha, og fra den oprindelige udformning eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst. Det store areal bindes sammen af et kanalsystem på cirka to kilometer, som samler øer, plæner og park.

I dag drives Sanderumgaard af ægteparret Susanne og Erik Vind, som efter seks års renovering af haven åbnede Den Romantiske Have for publikum i 2010.

Gartner Erik Hansen fra Eriks Oase vil guide deltagerne rundt i haven. Deltagerne opfordres til at medbringe kaffekurv. Besøget koster 60 kroner for medlemmer og 80 kroner for øvrige. Ingen tilmelding.